
Hele sommeren har Rottefælden genlydt af Jens Krøyers muntre revytoner, men nu slår efterårsregnen mod ruderne, og BaggårdTeatersæsonen kan begynde!
www.baggaardteatret.dk
Søndag d. 5. september kl. 14.00 starter BaggårdTeatret sæsonen op med en perle for de mindste.
Som sæsonens første BørneSøndag præsenterer vi ”Under Mit Træ”, et gæstespil fra Randers Egnsteater:
Under et træ sidder en kone. Det er hendes træ, det viser hende alle årstiderne, så hun kan holde styr på at året går. Hendes lille bløde ven, egernet, har en hule i træet.
Meget skal gøres og alting skal man nå, inden årstiderne skifter! Frøet skal plantes når det er forår.
Læs mere »

Nomineringen til den nye Svendborg KANON kører i øjeblikket på www.mit-svendborg.dk.
Har du også husket at komme med DIT bud?
Her et udpluk af de nomineringer som er kommet:
SPORT OG FRITID:
“Jeg mener at Kirkeby Idrætsforening skal nomineres, det er en lille landsbyklub, som har en helt speciel ånd, der er en masse ildsjæle, som knokler for at holde den igang og især udvikle den”.
TURISTATTRAKTIONER:
“Kulinarisk Sydfyn er efter min mening en fantastisk turistattraktion for Svendborg”.
ARKITEKTUR:
“Har lige haft gæster fra Hillerød, som var meget begejstrede for den ny arkitektoniske helhed ved Borgerforeningen – ét bevis på, at det sagtens kan lade sig gøre at forene gammelt og nyt. Lad os få noget mere af det”.
I Svendborg Kommune er der omkring 4.000 unge mellem 13 og 17 år.
- Vi skal drøfte de svære situationer og konflikter, der typisk opstår mellem teenager og forældre. Gennem debat og oplæg finder vi sammen ud af hvordan disse situationer kan håndteres, siger sundhedsplejerske Susanne Riber, Svendborg Kommune.
Foredragene består af oplæg og dialog. Underviserne på kurset er Ungdomsrådgivningen, SSP, Lise Jensen om konfliktsprog, Rikke Thor om unge og sex og sundhedsplejen om bl.a. søvn og kost. Det er alle folk, som til daglig arbejder med unge og deres forældre.
Datoerne for kurset er 6. oktober, 13. oktober, 27. oktober og 3. november. Alle dage fra 19.00 til 21.00 på Svendborg Ungdomsskole, Abildvej 2.
Det koster 50 kr. at deltage i alle fire aftner. Beløbet går til kaffe, øl og vand til deltagerne.
Tilmelding til Anne-Mette Devantier på tlf. 6223 4070 eller på
anne-mette.davantier@svendborg.dk
“Objet trouvé” er fransk og betyder “fundet objekt”. Fundne objekter er en vigtig inspirationskilde for Hervé Lognonnè.
At finde et objekt, en ting, et styk skrot, eller hvad vi nu vælger at kalde det, er altid et berigende øjeblik for mig udtaler han.
At finde er også at udvælge, at udvælge kvaliteter i en ting, en smuk patineret farve, en flot struktur, men det kan også være noget som udfordrer vores normer.
-Jeg finder disse stumper, ser deres potentiale og giver dem nyt liv.
Du har måske lagt mærke til den landsdækkende kampagne i TV og aviser for NemID. Vil du gerne have det nye NemID, så er Borgerservice i Svendborg Kommune fra 1. september klar til at udstede dem.
- Nu ruller den landsdækkende kampagne, og så vil vi da gerne fortælle, at vi er klar til at udstede NemID i Borgerservice. NemID er et godt skridt på vejen mod endnu bedre sikkerhed på nettet, og det vil ikke vare længe, inden langt de fleste borgere bruger NemID, fortæller Lone Larsen fra Borgerservice i Svendborg Kommune.
NemID er en ny og mere sikker løsning, når du skal logge på offentlige hjemmesider, dit pengeinstitut og private virksomheders selvbetjeningsløsninger. NemID er en digital signatur – altså din personlige underskrift på nettet. Med NemID kan du se årsopgørelser, melde flytning, tjekke dine konti i banken og meget mere.
Du kan gøre det, når det passer dig – uanset hvor du er. Med NemId kan du logge på fra en hvilken som helst computer både i Danmark og udlandet. Og du skal ikke længere huske flere forskellige adgangskoder, men du kan nøjes med ét bruger-id og én adgangskode til alle kontakter.
Alle, der er over 15 år og har et dansk CPR-nummer, kan få NemID.

For femte år i træk mødtes filmfolk, kendisser og filmentusiaster til årets prisuddeling i Svendborg.
www.svendborgfilmdage.dk
Stor billedserie fra festlighederne
Den røde løber, kendisser og et væld af pressefolk. Alle ingredienserne for en god fest var i aftes samlet, da uddelingen af årets Svend-priser foregik i Svendborg.
Når Svend-prisen hvert år uddeles til årets bedste film og skuespillere, så er det biografgængerne, der har bestemt, hvem vinderne er. Filmprisen Svend er Danmarks største publikumspris, og sidste år stemte cirka 90.000 biografgæster på netop deres yndlingsfilm og skuespiller. I år var danske film som Frihed på prøve, Superbror, Armadillo og Applaus nominerede, mens også udenlandske film som UP, Avatar, Sex and the city og Harry Potter 6 var nominerede.
Prisuddelingen er en del af Svendborg Filmdage, der arrangeres af Svendborg Kommune i samarbejde med FAFID (Foreningen af Filmudlejere i Danmark), Producentforeningen og FilmFyn.
Læs mere »



























Nye kommentarer