(Foto: Palle Christiansen)
Han er stærk i svagstrøm og bliver svag i benene af stærkstrøm
Af PALLE CHRISTIANSEN.
Elinstallatør Michael Jenker fra Ollerup El har en grundlæggende nysgerrighed for sit fag, der kan betegnes som værende i Überklasse! Han vil, som han selv siger, ”ikke bare være til stede for at skrue tingene sammen”. Nej, han vil både vide, hvordan tingene er produceret og ikke mindst, hvorfor det virker, helt ned på elektron basis.
38-årige Michael Jenker vil hele tiden grave ned i elektronikkens univers, ikke bare kradse i overfladen. Man vil kunne fristes til at kalde hans besættelse af egen-viden som en smule nørdet.
Det er vigtigt at blive opdateret hele tiden. Inden for el og elektronik forholder det sig sådan, at den viden, man havde i går, kan være forældet i morgen! Michaels Jenkers univers er en hel mælkevej af opgaver, der kræver specialviden: udskiftning af LED-pærer – micro vindmøller – intelligente elinstallationer – batterianlæg til private og erhverv – overvågning af solcelleanlæg – IT/edb/netværk – ventilation – solcelleanlæg – pumpeanlæg – teleslynge og energispareforanstaltninger.
Derfor handler det om for Michael Jenker at være ”i stødet” hele tiden. Også fordi han underviser i vedvarende energi på Teknisk Skole i Svendborg.
Kommentarer: Ingen kommentarer endnu
Seneste kommentarer