mitkerteminde.nu

Vi optager ikke elever, vi optager familier

6. april 2018

 

Der er blot 238 indbyggere i Revninge, som ligger fire km syd for Kerteminde. Så når klokken ringer, og der hver dag møder 262 elever og 20 lærere ind på Kertemindeegnens Friskole, fordobles indbyggerantallet nærmest i den lille østfynske landsby.

I Revninge er de stolt af deres friskole. Den blev indviet i 1863 og er således en af landets ældste friskoler. Men det er ikke kun på grund af de gamle stolte traditioner man er stolt af sin friskole i Revninge. Også skolens holdninger og værdier skaber samhørighed, tryghed og nærvær langt ud over bygrænsen.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Styrken ligger i det lokale

6. april 2018

 

I Marslev lidt uden for Kerteminde ligger der en VVS forretning. Marslev VVS, hedder den, og her har man ikke, som mange andre VVS installatører, specialiseret sig inden for ét specifikt fagområde. Næ, Hos Marslev VVS favner man det hele. Det er nødvendigt med en bred faglig viden, når man skal være konkurrencedygtige i en tid, hvor alting bliver større.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Restaurant med det hele – også havudsigt

6. april 2018

 

Man kan nærmest ikke have en bedre beliggenhed end Restaurant Kerteminde Sejlklub, med panoramaudsigt ud over Kerteminde Bugt til Storebælt, og med Kerteminde Havn og Marina som nærmeste nabo. Duften af saltvand og lyden af vanter og slag der slår mod masterne i havnen, vil få enhver til at anbefale dette som et besøg værd.
Ægteparret Pernille og Mark Møller har forpagtet Restaurant Kerteminde Sejlklub på fjerde år. Siden foråret 2015 har de sat deres præg på den populære restaurant, som holder åbent hele året. Det er nemlig lige så charmerende at besøge restauranten en bidende kold aften i februar, og spise en god middag mens havet rusker lige uden for vinduerne, som at sidde en varm sommeraften i højsæsonen med en rejemad og et koldt glas rosé på den sydvendte terrasse.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

”Er der noget du ikke kan klare, så ringer du bare”

6. april 2018

 

Hvis man har hænderne rigtig skruet på, og kan læse en tegning, så er det i virkeligheden ligegyldigt om det er træ eller stål man arbejder med. Sådan skulle det i hvert fald vise sig for Claus Jørgensen, da han gik fra at være uddannet maskinarbejder til i dag at have tømrervirksomheden CJ Montage i Kerteminde.
Faktisk var det en kammerat som manglede en makker til et byggeprojekt på Sjælland, og som tog ham med sig til den anden side af Storebælt. Han oplærte ham i tømrerfaget, og det skulle vise sig at være en rigtig god idé. Claus Jørgensen fik et CVR nummer, og ret hurtigt blev de to et godt makkerpar på byggepladsen.
– Jeg fandt ud af, at der faktisk slet ikke var den store forskel i om det var jern eller træ man arbejdede med. Jeg fik smag for det her med at arbejde indenfor tømrerfaget, og efter nogen tid på byggepladser på Sjælland fik jeg opgaver for et ejendomsselskab i Københavnsområdet.
Det blev til en masse forskelligt arbejde på Sjælland bla. med at sætte Kvik Køkkener op, fortæller han.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Her er alt til den modne kvinde

6. april 2018

 

Hun var blot 16 år, da Lotte Theilgaard startede i sin fars forretning Refning Poulsen som skolepige. Hun tømte prøverum, ryddede op og fejede gården, som man gjorde dengang, når man havde et job efter skoletid. Senere startede hun i lære den butik, som hun for 24 år siden overtog efter sin far og omdøbte til Det nye Refning Poulsen.
Lotte Theilgaard kender sine kunder godt. Det gør man efter så mange år. Hun ved, hvad der er efterspørgsel på og hvilke behov kunderne har. Hun kender sine kunder rigtig godt, og de kender hende. Og det er ikke udelukkende på grund af det store varesortiment at kunderne kommer igen. Man oplever nemlig noget ganske særligt, når man handler hos Det nye Refning Poulsen – god gammeldags serviceånd.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Garn, lingeri og god betjening

6. april 2018

 

Det må være et paradis for enhver håndarbejde-entusiast at besøge Butik Nille i Langegade 45 i Kerteminde. Her kan man nemlig få alle sine drømme opfyldt med udfordringer i strikkekunstens mangfoldige verden. En specialbutik med en personlig betjening ud over det sædvanlige – og så har den ligget her i snart 50 år.
– Min mor startede forretningen lidt længere nede af Langegade, men den flyttede herop længe inden jeg overtog den for 23 år siden. Dengang var der både garn og broderi i forretningen. Broderidelen blev taget ud da jeg startede, men jeg har et stort udvalg i sy-tilbehør – og selvfølgelig stadig garn, fortæller Pernille Poulsen som ejer Butik Nille.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

En duft af ost

6. april 2018

 

“Hvordan ville de regere et land med 265 forskellige oste?” Sådan spurgte den franske præsident Charles de Gaulle, da masserne vandrede ned af den venstre Seinebred – den kendte Rive Gauche – i 1968.
Faktisk findes der 376 forskellige franske oste og nogle af dem har så afgjort revolutioneret verden – og Kerteminde.


I den lille spændende ostebutik midt på Langegade i Kerteminde midtby dufter her lige præcis, som der skal – nemlig af ost. Gode vellagrede oste fyldt med gode smagsoplevelser til middagsbordet. Og sådan har her duftet i næsten 100 år.

Keld A. Nielsen og hans hustru Lizzie Nielsen er ansigterne man møder i Ost & Vin butikken på Langegade 18. De har drevet stedet i 33 år, og inden da var her osteforretning i 57 år. Ja, faktisk har der været ostehandel fra adressen i 90 år.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Det kan være svært at tale om døden

6. april 2018

 

Vi skal alle herfra på et tidspunkt. Den sidste fase i livet er døden, det er ganske enkelt uundgåeligt. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i livet, kan heller ikke dø.
Hele livet igennem træffer vi beslutninger og tager stilling til mange forskellige ting. Nogle af de valg vi træffer, bliver afgørende for, hvem vi er, og hvordan vi ønsker vores liv skal leves.
Det kan være svært at forstå, hvad døden er, men vi kan både forberede os selv og hjælpe vores efterladte i sorgen, ved at tage stilling til, hvordan vi ønsker den sidste side i bogen læses og huskes.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Det handler om at se mulighederne

6. april 2018

 

Der findes næppe nogen færdig opskrift på, hvordan man skaber vækst i en virksomhed. I mange tilfælde handler det om at se mulighederne, gribe dem, og turde føre dem ud i livet.
Michael Egmose er en af dem, som har turde forfølge sine mål og realisere dem.

En virksomhed i vækst
Siden 1929 har der ligget autoværksted i Revninge. Michael Egmose overtog forretningen efter sin far og farbror i 1999, og er således i dag 3.generation som står bag roret i Revninge Autoværksted ApS. Dengang var der 4-5 ansatte, hvor der i dag er 20 medarbejdere. En udvikling som siden Michael Egmose overtog kun er gået én vej – fremad.
I 1999 var Revninge Autoværksted ApS. Skoda forhandler, men da en del af Skoda forhandlingen i 2003 blev opsagt i Danmark, valgte Michael Egmose at sadle om. I stedet for at fortsætte alene som Skoda forhandler, hvilket han godt kunne have gjort, opsagde han kontrakten med Skoda, og brugte i stedet en del tid på at opbygge et netværk i Tyskland på brugtvogne som var max. fire år gamle. Det blev primært VW, Skoda, Seat og Audi, som den dag i dag importeres til Revninge fra både Tyskland og hele Europa.
– Det var en god beslutning, og da jeg samme år også blev en del af AutoMester kæden, var vi rigtig godt rustet og klædt på til fremtiden, siger Michael Egmose.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Fyns sjoveste minigolf ligger i Kerteminde

6. april 2018

 

Fra Påsken går det løs igen på Kerteminde Minigolf. Ja, faktisk er det bare gået fremad år efter år siden Hans Kaas op til julen 2008 tog beslutningen, at kvitte jobbet som møbelsælger for i stedet at satse helt på minigolfbanen på Marinavejen 16 i Kerteminde. En beslutning han aldrig har fortrudt.
– Når man, som jeg, havde den her fornemmelse i maven, at det her var det rigtige at gøre, så skal man lytte til sin mavefornemmelse, siger Hans Kaas som har ejet Kerteminde Minigolf siden 1990, men med job dengang ved siden af som møbelsælger.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php