Ordet er frit

Arkitekturprisen uddeles – måske for sidste gang

3. oktober 2016

Mandag den 3.oktober uddeles Svendborg Kommunes Arkitekturpris måske for sidste gang.
(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Læserindlæg af: AF RUDI RUSFORT KRAGH, Formand for By og Land-Sydfyn

 

Det er i dag en både glædens og sorgens dag. Glædens dag fordi viceborgmester og formand for Svendborg Kommunes Arkitekturkomite, Henrik Nielsen, i dag vil overrække Svendborg Kommunes Arkitekturpris. Prisen tildeles tre modtagere. Og sorgens dag, fordi, hvis det går som det er lagt op til, er det sidste gang Arkitekturprisen uddeles, da ordningen indgår i kommunens sparekatalog.

Festtalen vil sandsynligvis ikke nævne sparekataloget med et ord – eller antyde at det muligvis er sidste gang denne pris uddeles. I stedet vil man – og med stor ret – fremhæve hver af de tre prismodtagere for deres selvstændige kreativitet, deres respekt for materialer og formgivningen som spiller fint sammen med omgivelserne. Noget i den stil vil det sikkert lyde. Man vil takke prismodtagerne, arkitekterne og håndværkerne for det færdige resultat, som er til glæde for nærmiljøet og Sydfyn. Og modtagerne af Arkitekturpriserne vil – med rette – være stolte og glade.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Om at høste og fodre den rigtige ulv!

17. september 2016

 

AF SUSANNE GREGERSEN

 

Mens jeg skriver dette, høstes der på de danske marker. Bønderne høster det, de tidligere har sået og dyrket. Og helt privat sår vi alle frø hver eneste dag – frø vi senere høster, om vi vil eller ej.

 

Det vi sår, er det vi høster
Er du sådan en, der dyrker negative tanker? Nej vel… det tror vi sjældent om os selv.
Det du giver opmærksomhed i dine tanker – de tanker du sår – bliver til ord, handlinger og vaner, og det skaber dit liv og bliver din skæbne.
Og faktum er desværre, at mange af os har for vane at så – og måske endda dyrke – negative tanker.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Ja tak til flere trapper

12. september 2016

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

På byens stejleste sted bestiger vi nu bymuren og indtager den gamle middelalderby. Denne sommer blev havnetrappen indviet, og nu vrimler det med folk på trappen og i Møllergade til manges tilfredshed

 

AF SUSANNE RIBER

 

Ser vi en trappe eller en bakke, skal den bestiges, ser vi en bro over en å, skal vi over på den anden side, ser vi en cykelsti, vælger vi gerne cyklen, ser vi en affaldskurv, putter vi skrald deri og ikke på jorden, og ser jeg et bordtennisbord eller et basketnet, får jeg lyst til at bevæge mig. Det kaldes også nudge og betyder at skubbe blidt og venligt mod den ønskede handling.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Folkets fornemme filmfest

9. september 2016

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN, Redaktør mitsvendborg.dk
Leder – mitsvendborg.dk – MAGASIN, september 

 

Leonardo DiCaprio kunne desværre ikke komme sammen med instruktøren Alejandro González Iñárritu og modtage en Svend for The Revenant som Bedste udenlandske film. Hele Torvet var ellers pakket ind i festligheder, fornemme VIP-områder med masser af kendisser og nøje udvalgte Svendborg-personligheder, og som centrum for det hele en stor scene med professionelt lyd- og lysudstyr leveret af et udenbys lydfirma. Alt sammen opstillet til årets store folke-film-fest; Danmarks Film- og Kulturdage.
Men folket var der. Heldigvis. Det var jo et eller andet sted også dem, det handlede om, da Svend-festen er den eneste filmprisuddeling, hvor det er publikum, der suverænt afgør, hvem der skal modtage den fornemme pris.
I bedste Cannes-stil fik folket da også smæk for skillingen, da festen flot og pompøst blev

indledt med det glamourøse set-up, hvor folket kunne betragte de kendte og mindre kendte særligt indbudte gæster gøre deres elegante entré ad den røde løber langs Vor Frue Kirke – ned ad Wessels Trappe – tæppebombet af blitzlys fra fotograferne og videre ind i det aflukkede VIP-område. Det var i sandhed noget ganske særligt at kunne få lov at være tilskuer til på den anden side af hegnet.

Hele det flotte og fuldendte scenarie blev understøttet af blide toner fra en cd-afspiller gennem det odenseanske lydanlæg på scenen. Det var godt, at man valgte ikke at lade et af Svendborgs egne provinsorkestre sætte lidt god fart over feltet, når der nu var tv på, for det havde selvfølgelig været upassende at flytte fokus fra byens gæster fra København.
En smuk sensommeraften i Svendborg var det bestemt på byens nye torv. Men folkefesten udeblev. I stedet blev folket tilskuere til deres egen fest.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

“Du duer ikke til noget, og du ligner en idiot!”

14. juni 2016

 

AF SUSANNE GREGERSEN

 

Hvordan ville du have det, hvis din bedste ven eller veninde talte sådan til dig?

 

Da min datter gik i 1. klasse, skrev hun sig selv øverst på de vennelister, som var populære at skrive. Hun husker tydeligt, hvordan “stemmen” inden i hendes hoved var den bedste ven i verden. Hun fortæller, hvordan “stemmen” var god til at rose, opmuntre og trøste hende, for som hun sagde: “Stemmen” var der jo altid, det var Julie og Thea ikke. Men når kammeraterne så hendes venneliste, sagde de, at man ikke kunne være sin egen ven. Hun blev gjort til grin, og inden året var slut, var hun overbevist og helt flov over at have troet, man kunne være sin egen ven.

Min datter er ikke lille mere, og forleden fortalte hun mig, at hun øvede sig på at være sin egen bedste ven – igen. Desværre havde hun glemt, hvordan man gjorde, så det føltes ikke så naturligt at bruge “stemmen” på en positiv og opmuntrende måde. Den var jo blevet vant til at være negativ.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Hvad sker der i det hvide hus på havnen?

8. juni 2016

(Foto: fagfotografen.dk)

 

AF SUSANNE LINNET AAGAARD

 

Der skal være mere erhverv på havnen! Ønsket er centralt i den igangværende debat om havnen. Mange ønsker en blanding af erhverv og boliger, så der er liv på havnen i alle døgnets timer. For der er virkelig ikke noget så kedeligt som tomme boligblokke om dagen, mens beboerne er på arbejde og i skole.

 

Hjælp, tænker jeg med billedet af en ørkenby på nethinden. Vi bliver helt alene her i det store hvide hus på havnen. Jeg kigger ud ad vinduerne og ser over på Frederiksø. Her er der heldigvis gang i både værft, værtshuse og kultur og ikke en bolig i sigte. Kigger jeg ned mod færgen, går der forretningsfolk og turister ind og ud ad restauranter, butikker, advokatkontorer og maritime virksomheder. Det samme gælder, når jeg ser mod Bendixen og Havnekontoret – også her er der mange virksomheder og forretningsfolk i kontorbygningerne.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Bare fordi man er fra en lille by, kan man godt have store ambitioner

7. juni 2016

 

AF ULRIK BOGETOFT ÆRENLUND

 

Skarø Is er hovedleverandør til Singapore Airlines.

MIR (Mobile Industrial Robots) fra Over Holluf er verdensleder inden for robotteknologi.

Trine Kryger Simonsen designer tøj til hele verden fra havnen i Bogense.

Der er også masser af små og mellemstore virksomheder i Svendborg, der har produkter og knowhow nok til at indtage verdensmarkedet. Men vigtigst af alt, så har Svendborg faciliteterne til, at hele verden burde vende blikket mod Sydfyn. Vi skal bare tro på os selv og bakke op om dem, der tør tage skridtet ud i verden.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Siger man nej tak til en hjerneoperation?

14. april 2016

 

AF SUSANNE GREGERSEN

 

Jeg stod og smurte madpakke til min datter og var så svimmel, at jeg ikke kunne stå op uden at holde fast ved bordkanten. Jeg tænkte, at jeg havde fået en virus på balancenerven.
Min læge havde ferie, så jeg kom ind til en sød lægepraktikant, og hun bad mig om at køre hjem og slappe af! Nogle timer efter ringede hun til mig og bad mig om at køre på skadestuen, hvor jeg hurtigt blev skannet og sendt til OUH.
Jeg havde fået en hjerneblødning.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Kan Svendborgs fremtid skabes i et laboratorium?

6. februar 2016

(Illustration: Ulrik Bogeltoft Ærenlund)

 

ULRIK BOGETOFT ÆRENLUND

 

De ansatte i Svendborg Kommune gør et rigtig godt stykke arbejde, som vi bør huske at værdsætte. Tænk f.eks. på børnepasning, svømmehaller og vejen, der bliver lappet. Men der er også ting, der er meget svære at gøre for en kommune – f.eks. konceptuel erhvervsudvikling, da det aldrig har været noget, en kommune skulle gøre.
I hvert fald ikke før nu.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Forelskelse og debat går hånd i hånd

4. februar 2016

 

AF SUSANNE LINNET AAGAARD

 

”Må du godt være så politisk på Facebook, med det job du har?” Spørgsmålet blev stillet af nogle kolleger i det jyske, og jeg blev ganske overrasket. Ja, jeg havde faktisk aldrig overvejet, at jeg ikke måtte mene noget eller blande mig i debatten. ”Ja, vi vil hellere bo i en anden kommune end i den, hvor vi arbejder. Så vi er mere frie”. Og dertil kunne jeg blot tænke; Nej tak, jeg vil da bo lige her i dette skønne område, involvere mig i det, deltage i debatten og meget gerne gøre en forskel. For er det ikke sådan, man gør?

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php