Cittaslow debatforum

Kræs for sanserne

23. juni 2014

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

AF CITTASLOW-RÅDET i Svendborg

 

For fjorten år siden startede Kulinarisk Fødevaremarked i Maritimt Center på havnen i Svendborg. Omdrejningspunktet var lokale producenter med økologiske produkter i boderne.
Det udviklede sig med stor fart til senere at fylde store dele af havnefronten samt en snip af Frederiksøen. Cittaslow var ikke længere til at komme udenom på Sydfyn.

I år er det 14. gang, at Kulinarisk Fødevaremarked afholdes i Svendborg, og fjerde gang at det foregår i Svendborg midtby.

Et mekka af nydelser
Rådhusgården, Centrumpladsen, Krøyers Have, Ramsherred og Teatergade vil i weekenden den 28.-29. juni blive omdannet til et sansetempel af nydelser, når Kulinarisk Fødevaremarked rykker ind. 123 boder, hvoraf de 62 er lokale producenter fra Fyn, giver bilerne baghjul og indtager midtbyens parkeringsbåse med bl.a. DM i Grill, Nordisk Ostefestival, Børnerestaurant, is fra Skarø og go´ øl fra Thurø.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

’Det gode liv’ stortrives i Korsgade

13. april 2014


(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Har du din egen krydderurtehave?

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Alle ting i butikken hos Vinther & Lausten i Korsgade har en historie. Om det er frøene til en thaibasilikum, du køber og planter hjemme på terrassen, Fairtrade-stråhatte, eller om det er tandpasta med urter af for eksempel ingefær og lakridsrod, så får du en historie med af urtepigerne Pia Vinther og Dorte Lausten, som driver den hyggelige Cittaslow-butik sammen.

En vindueskarm er nok
Det er urterne, som er omdrejningspunktet i butikken. Du kan få alt det, som skal til for at lave dit eget lille urtemekka derhjemme. Og du behøver overhovedet ikke have et mindre landbrug hjemme i baghaven for at kunne nyde godt af krydderurternes lyksaligheder.

– Vi plejer at sige, at en vindueskarm i virkeligheden er nok. Kunsten er at indrette den plads, man nu har til rådighed, bedst muligt. Og her har vi masser af gode løsninger og ideer at byde på, siger Pia Vinther og viser mig et større udvalg af inspirationsbøger til haven, som man også kan lade sig friste af i butikken.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Cottaslow er fremtidens bolig

11. april 2014

 

Hør mere om fremtidens bolig i Tankefuld

 

Der er i øjeblikket konkret og stigende interesse for Cottaslow – ”det lille havehus” i Tankefuld/Svendborg. Her er muligheder for alle der drømmer om at bygge bæredygtigt uden at omkostningerne bliver for høje.

Derfor indbydes der, lørdag d. 12. april fra 12.00-15.00, til åbent hus i Cottaslow. Svendborg Kommune udbyder 22 Cottaslow-grunde, som er karakteriseret ved muligheden for at bygge mindre boliger, og få større økonomisk frihed – en lille villa til halv pris.

Boligtypen er helt unik og ikke set før i Danmark. Den passer godt til Svendborg og livsformen simple-living. En bosætningstendens hvor man søger at fjerne alt det som i virkeligheden ikke har betydning. I stedet sættes fokus på det enkle liv og de nære relationer til familien og de nærmeste omgivelser – herunder sociale fællesskab og naboer. Længslen efter det ægte og naturlige, er værdier som går hånd i hånd med landskabet i Tankefuld og områdets visioner om bæredygtighed.  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Her kan du få vingårdsterapi

9. april 2014

(Foto: fagfotografen.dk)

 

AF CITTASLOW-RÅDET i Svendborg

 

Kender du det…

… folk smiler, når du fortæller, at du kommer fra Svendborg og Sydfyn. Næsten alle siger, ’der er så dejligt i Svendborg’. Om sommeren får du besøg af venner og familie fra nær og fjern – de bruger en del af deres ferie på at nyde det sydfynske.

Hvad er det, som Svendborg og Sydfyn kan, som man ikke kan andre steder? En ting er i hvert fald sikkert – vi er gæstfrie, vi kan lide, at folk kommer til Svendborg og Sydfyn, vi har en smuk natur, og vi kan lide at vise, hvad Sydfyn byder på. Og gæstfrihed er netop et af kendetegnene ved Cittaslow – at man har et lokalt engagement.   

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Cykelsadel – nu med snegl

7. november 2012

 

Det er sundt at cykle, men tiden til våde cykelsadler er sat ind og et hul i sadlen kan forlænge ’fornøjelse’ også efter endt cykeltur.

 

Står din cykel på Banegården i Svendborg eller i en af de mange cykelparkeringspladser i Gerritsgade, Møllergade, på sygehuset, ved Svendborg Vest osv. så vil der i løbet af fredag og lørdag den 7. og 8. november blive sat Cittaslow sadelovertræk på cyklerne i byen.

Cykling er den perfekte måde at få sin daglige motion på. Man bevæger sig samtidig med, at man transporterer sig. Dvs. man spilder ikke sin transporttid, som man gør i en bil eller med offentlig transport. Desuden er det en aktivitetsform, som kan dyrkes for relativt få midler og uden særlig meget udstyr. Selv den gamle havelåge kan bruges til at få pulsen op.

Cittaslow arbejder for at fremme det gode liv – f.eks. at cykle. Det skal hullet i cykelsadlen ikke sætte en stopper for, tag cyklen til byen og få et Cittaslow sadelovertræk.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Økologi på havnen hele week-enden

22. september 2012


(Foto: mitsvendborg.dk)

Se alle billederne


Ved du hvordan man laver æblespaghetti?

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN


Svendborg er Cittaslow. Og Svendborg er som den eneste danske by med i Cittaslow netværket, hvor 150 byer i 25 lande arbejder aktivt for at fremme grundtanken om ‘det gode liv’. Det bliver markeret her i week-enden, hvor Maritimt Center på havnen danner rammen om Kulinarisk Høstmarked 2012, og samtidig fejrer den internationale Cittaslowdag 2012.

Tilbage til der hvor det hele begyndte
Kulinarisk Fødevaremarked startede i sin tid i Maritimt Center på havnen i Svendborg, med økologiske produkter som omdrejningspunktet. Det udviklede sig med stor fart til at fylde hele havnefronten, samt dele af Frederiksøen, og gennem årene blev også større producenter  repræsenteret på standene. Nu vil Kulinarisk Sydfyn ‘back to basics’, og har derfor i samarbejde med Svendborg Kommune, Maritimt Center, Udvikling Fyn og Skårupskolen arrangeret et økologisk høstmarked, som afvikles på havnen i Svendborg i denne week-end.

– Vi har valgt at følge succesen op fra den gang og starte lidt ‘forfra’ igen med økologien som det bærende element, og vise hvor bredt dansk økologi i virkeligheden spænder, forklarer Mikael Hansen fra Kulinarisk Sydfyn.

Som noget nyt har man i år valgt at slå markedet sammen med Svendborgs Cittaslow-certificerede virksomheder, som er opstillet i boder langs Honnørkajen bag Maritimt Pakhus.

Kulinarisk Høstmarked åbner igen i morgen søndag fra klokken 10-15, hvor du blandt andet kan se afsløringen af Maritimt Centers nye trompe l’oeil maleri, og møde kunstneren Grethe Steen Westergaard, samt kaste et blik ind i Pakhuset som det så ud for 100 år siden.

Der vil også være Qi Gong på scenen på Nokken, og man kan grille et æble med marcipanfyld. Børnene kan prøve at lave sin egen æblemost af friske fynske æbler – hvis man har kræfter nok! Og så kan man lave æblespaghetti og smage lækker æbleflæsk. 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Det naturlige eventyr

8. april 2012


(Foto: Geir Haukursson, fagfotografen.dk)


Et Cittaslow-forløb for Østerdalens børn, Svendborg Kommune

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Områdeinstitutionen Østerdalen i Svendborg Kommune, som er bestående af 6 børnehuse, har netop medvirket i et huskunstnerprojekt for områdets børnehuse. Over en fire ugers periode har Østerdalen engageret fortæller Anette Wilhjelm Jahn og scenograf Luise Midtgaard til projektet, som går under navnet Det naturlige eventyr. Hele projektet omhandlede cirka 330 børn og 60 personalemedarbejdere.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Flow, flow – Cittaslow

5. april 2012


I Svendborg ’skynder vi os langsomt’, og
har vi i Svendborg måske fat i mirakelmidler som Slow food og Cittaslow, som kan hjælpe os mod en mere bæredygtig livsstil?

(Foto: mitsvendborg.dk)

Hvis Cittaslow betyder ”at skynde sig langsomt”… så pakker jeg mine sydfrugter og rejser nord på.

AF KRISTINE KARLSHØJ

Jeg oplevede for nyligt et fantastisk foredrag af filosof og langsomhedsekspert, John Engelbrecht. Han påstod at tid ikke længere er penge. Nu er tid vigtigere end penge! Tidens største problem er – tiden. Vi lever i en tid uden tid, og det bliver man utidig af.

Som medlem af Cittaslowrådet i Svendborg tænker jeg tit på hvad der gør Svendborg mere Cittaslow end andre dejlige danske byer. Nogen peger på langsomheden. Det går SÅ langsomt i Svendborg. Politikerne kan ikke tage en beslutning. Det ene projekt forhaler det andet osv. .. Men det er nu ikke den slags langsomhed jeg ser, når jeg kikker ud over byen.  Jeg ser dét som John Engelbrecht vil kalde ”langsomhedsfilosofien” der handler om, at vi skal være refleksive, hvis vi vil være effektive. Det handler også om, at det ikke for lidt tid vi har, men for meget tid, vi ikke bruger rigtig!

Læs mere



Kommentarer: 2 kommentarer

Skårupskolen er nu Cittaslow certificeret

26. marts 2012


Forstander på Skårupskolen Birthe Hay Sørensen med en håndfuld elever og det fine Cittaslow-bevis.


Skårupskolen er netop certificeret som landets første Cittaslow skole. Og ikke nok med det. Skolen blev også tovholder og medarrangør af Cittaslowdagen, der holdes sidst i september.

 

Skårupskolens elever går i de næste par uger igang med at etablere skolehaver, der skal passes de næste mange måneder. Og det er selvfølgelig disse afgrøder, der skal indgå som en del af en Høstfest, hvor Cittaslowdagen fejres.

– Vi drømmer om at lave et samarbejde med andre skoler og daginstitutioner i nærområdet, hvor vi kan tilbyde dem et stykke jord og åbne vores skole for børn og unge, og samtidig inddrage vores unge I et pædagogisk arbejde, der skal styrke deres samarbejds- og kommunikationskompetencer, udtaler Birthe Hay Sørensen, forstander på Skårupskolen. 
 


Læs også: 
Skårupskolen hjælper unge med ondt i livet

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Cittaslow – nu en forening

10. februar 2012


(Foto: fagfotografen.dk)

86 Cittaslow certificerede har slået sig sammen i foreningen ’Cittaslow – Svendborg’.

AF SØS GRüTZMEIER

Detailhandlende og virksomheder i Svendborg, som er blevet Cittaslow certificerede har nu slået sig sammen i en forening – Cittaslow Svendborg. Meningen med foreningen er, at medlemmerne i fællesskab har mulighed for at skabe arrangementer og begivenheder, der er med til at udbrede kendskab til deres virksomhed, til deres produkter, til Svendborg og sidst men ikke mindst til Cittaslow.
Foreningen Cittaslow – Svendborg skal være med at fremme de gode kvaliteter i byen. I marts skal der være generalforsamling i den nye forening, og her har medlemmerne mulighed for at netværke og udveksle ideer til udvikling af Cittaslow. 
De 52 kriterier – som er grundlaget for Cittaslow og som strækker sig fra kvalitetskontrol af luft, vand og jord til kampagner for gæstfrihed – er alle brikker i et større puslespil, som tilsammen danner et billede af Cittaslow i Svendborg.
De er alle – ikke blot være med til at bevare Svendborgs gode image, men også med til at udvikle byen og dermed også med til at brande Svendborg og hjælpe det gode liv på vej.
Svendborg har igennem mange år været kendt for sin særlige stemning, sine gode butikker, sin smukke natur – alle områder, der tilsammen er Cittaslow

Bestyrelsen for Cittaslowforeningen – i daglig tale Cittaslowrådet består af:

Formand Michael Hansen                Kulinarisk Sydfyn

Næstformand Kirstine Karlshøj         Kulturområdet

Kasserer Søs Grützmeier                Svendborg Kommune

Helge Padegaard                           Udvikling Fyn

Jane Hylleborg                              Latinerkvarteret

Mogens Balle                                Shopping Svendborg

Mai-Britt Strøm                             Børneområdet

Claus Holmkvist                            Beværterforeningen



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php