Fokus

Kulturaksen på toppen af byen

9. oktober 2019

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

AF ANNA PIA HOLMGAARD, LITTERATURHUS SVENDBORG

 

Der er meget snak om bydvikling, hvad der er godt og knap så godt i Svendborg – så den lader vi ligge i denne omgang. Og så alligevel…

I Svendborg er der en forståelse af at kulturen, den er inde i byen. Og ikke bare inde i Svendborg By – men nede i midten af byen. Der, hvor spillesteder og værtshuse er, nede omkring centrumpladsen. Det er ikke rigtigt, der er naturligvis masser af gode aktiviteter og kulturelle aftener, begivenheder og foreningsliv i hele kommunen.

Men når det kommer til akkurat Svendborg by, så vil jeg gerne slå et slag for at løfte blikket mod toppen af byen.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Det teknologiske vanvid er hverdagskost

8. oktober 2019

 

AF SUSANNE LINNET AAGAARD

 

”In case of severe emergency, please look at our website”. Vi grinte meget af den svenske ambassades telefonsvarerbesked, da jeg for knap 20 år siden arbejdede på den danske ambassade i Malaysia. Selv havde vi en telefonvagtordning til at hjælpe folk, der var blevet syge, blevet berøvede eller fængslede. Vi talte om det vanvittige i, at henvise nogen til en hjemmeside, hvis de stod i en nødsituation.

 

Her 20 år senere er det teknologiske vanvid blevet hverdagskost. Teknologiens muligheder rammer os dagligt på godt og ondt. Den letter mange opgaver, men skaber også barrierer mellem mennesker. I kontakten med virksomheder og myndigheder, mødes vi af en mur, der gør det vanskeligt eller direkte umuligt at komme i kontakt med et menneske.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Jeg føler altså at jorden er flad!

7. oktober 2019

 

AF ERIK H.A. JAKOBSEN

 

Hvordan kan man føle at jorden er flad?? Det er da ikke så svært – jeg var engang i Japan, og da vi fløj derover, gik det ligeud hele vejen. Der er faktisk mange ting, der virker logiske og føles rigtige, selvom såkaldte eksperter prøver at bilde os noget andet ind. Tag fx en tændt, men tom stikkontakt. Her kan strømmen frit fosse ud. På glatte gulvoverflader forsvinder strømmen hurtigt, men bliver hængende i gulvtæpper (fx nålefilt) og er den egentlige årsag til statisk elektricitet. Så husk at slukke for ”tomme” stikkontakter!

Både her og med den flade jord påstår ”videnskaben” at sådan hænger det slet ikke sammen. Nå – og hvad så?? Hvem stoler man så på? Sin egen mavefornemmelse? Eller ”eksperter”?

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Kig op! Løbehjul i sigte

6. oktober 2019

 

AF ALLAN BOJSEN, bojsen.dk

 

Verden er af lave. Snart kører den ene el-bil efter den anden rundt i bybilledet, og med lidt god fornuft og optimisme slipper vi snart for benzin- og dieseldrevne køretøjer. Knallerter og scootere forsvinder, men til fordel for hvad? Jo, det skal jeg såmænd fortælle dig: til fordel for eldrevne løbehjul, som suser rundt mellem ørerne på os.

 

Det blev bekræftet for mig, da jeg for få uger siden bevægede mig rundt i København. Det ene løbehjul efter det andet havde mega-travlt med at passere sagesløse fodgængere, og uden at overdrive var der godt nok god fart på de små løbehjul. Et par uger senere erfarede jeg samme oplevelse i Odense: løbehjul her, der og allevegne, og for at det ikke skal være løgn, stod de parkeret på må og få. Ja, nærmest smidt lige der, hvor mennesket fandt det egoistisk belejligt. Noget fortæller mig, at det er den helt store køredille i øjeblikket.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Magisk oprydning

4. oktober 2019

 

AF SUSANNE MAGELUND

Måske er du allerede stødt på oprydningsguruen Marie Kondo´s små film på de sociale medier eller måske står hendes bog Magisk Oprydning i reolen – for det er jo her bøger har sin plads! Bogen er oversat til 35 sprog og solgt i millioner verden over. Hvad er det så den ordentlige japaner kan? Egentlig er det blot en forfinet videreudvikling af hvordan man traditionelt, har indrettet sig i Japan, før industrialiseringen og den elektroniske udvikling for alvor åbnede ø-riget for verden udenfor. Husene, der som regel var bygget i et strengt modulsystem, var indrettet med opbevaringsplads og faste pladser til alt husgeråd. Skydelåger fra gulv til loft gemte sengetøj, kimonoer og små møbler, når disse ting ikke var i brug. På den måde var rummene multifunktionelle – man tog kun det frem, der var brug for lige nu og her – sengetøj om natten og spiseborde til måltiderne.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Biler i midtbyen – hvorfor diskuterer vi det ..?

3. oktober 2019

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

AF RUDI RUSFORT KRAGH, Formand By og Land- Sydfyn

Forandringen kommer nedefra, siges det. Her tænkes på, at drivkræften ligger hos græsrødderne og aktivister. Enkeltpersoner som i flok arbejder og sammen brænder for en sag. Sagen handler om at forandre det bestående til noget bedre. Eller, man ønsker at forebygge, at der kan udvikle sig til noget slemt ikke skal indtræffe.

Eksemplerne på dette står i kø; For eksempel kvindernes kamp for demokratisk stemmeret og ligestilling i samfundet. Kvindekampen var båret frem af få mænd og mange kvinder, som gennem 1800-tallet og 1900-tallet stod frem og krævede kvinders ret – eller påviste uretfærdighederne i det bestående. Et andet eksempel er modstanden med atomkraft. Dette blev båret frem i 1960erne af først fredsbevægelsen og siden også energibevægelsen, som argumenterede for at Danmark skulle være dels ”A-våben frit område” og dels drives af ”sol- og vind”. Et tredje eksempel er elevråd på skolerne. Dette blev båret frem i 1960erne og 1970erne af engagerede elever som ønskede medindflydelse på deres hverdag.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Go’ nat og sov godt

2. oktober 2019

 

AF SUSANNE RIBER

 

Hvordan putter vi vores små børn og hvordan får vi ro i soveværelset? Det er der mange, der har en mening om, debat på chatsider og andre steder på nettet, og ikke mindst handler mange bøger om dette emne. Urolige nætter og gråd fylder meget i danske soveværelser, og forældre er parate til at prøve meget af for at få deres nattesøvn. Særligt én bog har de seneste måneder givet anledning til debat og sågar et krav om censur. ”Godnat og sov godt” har i den grad skabt debat blandt forældre og børneeksperter, og 700 psykologer landet over har skrevet under på en anbefaling om, at bogen fjernes fra hylderne. Blandt debattørerne er både fortalere og modstanderne af metoden, som kort fortalt går ud på, at lære barnet selv at falde i søvn, og at forældrene gradvis udvider intervallerne, hvor de går ind til barnet, med op til 17 minutter.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

At udleve drømme

2. oktober 2019

 

AF NANNA GRØNBECH PETERSEN, forfatter og beboer i Work2gether i Tinghuset

 

Hvordan bærer man sig ad med at realisere sine drømme? Udgangspunktet må være at finde det felt, hvor du brænder stærkest. Om din drøm er at åbne et yogaresort i Sydfrankrig, sælge biler i Randers eller noget helt tredje, så kræver det vilje. Du må bevidst agere i retning af dine ønsker. Hvis du lever drømmen bogstaveligt talt ved hver dag at tage små eller store skridt, der peger imod en bestemt vision, så går verden udenom dig pludselig med i projektet, og visionen realiseres. Der skal mod til og masser af passionerede arbejdstimer. Måske kommer der nej’er, som du skal æde og udfordringer, der brøler dig ind i hovedet. Men det er det hele værd, når du pludselig befinder dig lige præcis i den situation, som du ønskede dig.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Har vi glemt værdien af det stærke fællesskab?

30. september 2019


Download mitsvendborg.dk – MAGASIN, okt.2019

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
Redaktør mitsvendborg.dk

 

Tirsdag aften er en særlig aften. Her mødes jeg med gutterne og spiller rock’n’roll i vores lokale rock-orkester. Det er også her vi løser verdenssituationen over en håndbajer, griner så tårerne triller og fortæller historier fra ’det virkelige liv’.

Tirsdag aften mødes vi i fællesskabet med musikken som vores samlingspunkt. Her er vi i godt selskab, kobler af for en stund og føler os som hele mennesker.
I virkeligheden kunne det være hvad som helst jeg lavede tirsdag aften. Jeg kunne spille fodbold, mødes i møntsamlerklubben eller gå til madlavning for finere mænd.

 

Siden den tidlige istid har vi mennesker evolutionært set brugt fællesskaber som en måde at overleve på. Allerede dengang vidste vi, at vi havde væsentligt bedre overlevelsesbetingelser i en klan, end vi havde alene. Vi jagede og nedlagde vores bytte i et fællesskab, holdt os varme ved fælles hjælp osv.

Dengang handlede det om at overleve, men sideløbende med vores overlevelse og gennem hele vores evolutionshistorie, har relationer været afgørende for vores evne til at overleve. Vi udviklede empati og sociale relationer, som blev nøglen til menneskets mest afgørende evner – og overlevelse.

Der er studier som viser, at social integration har større indvirkning på vores levetid end frisk luft og motion, fordi tætte relationer og det at indgå i et fællesskab har stor betydning for vores mentale sundhed.

Desværre har vores evolutionære udvikling også en bagside. De seneste kedelige statistikker viser, at vi danskere, og særligt de unge, er mere ensomme, stressede og depressive end nogensinde før. Det er ikke nok at have mange venner på Facebook, eller at blive tvunget ind i et fællesskab vi ikke kan identificere eller spejle os i. Den overfladiske relation giver ikke den samme effekt som den følelsesmæssige tilknytning.

Det kræver tid at investere i relationer og fællesskaber, og i dag har vi tilsyneladende så lidt tid, at vi ofte overvejer, om det er værd at investere i denne relation. I stedet sender vi blot et like ..



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Gamle historier kan godt læses igen

25. september 2019


Download THURINEREN, sept. 2019

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
Redaktør – THURINEREN

 

Det sker ofte at jeg får henvendelser fra thurinere, om ikke vi kan bringe tidligere artikler fra THURINEREN igen. Bladet har 29 år på bagen, så dykker vi helt ned i arkiverne, så har vi rigtig mange gode historier fra Thurø, som vist godt kan tåle at blive fortalt en gang til. Så det gør vi. De første historier får du her i denne udgivelse.

Den ene artikel bragte vi i april 2013, og fortæller historien om dengang i 1922 at Kong Christian X og dronning Alexandrine aflagde besøg på Thurø. Dengang var der ingen biler på øen, da dæmningen først stod færdig i 1934, så kongens åbne Mercedes blev forsigtigt sejlet over skillelinjen mellem Skårupøresund og Svendborgsund med den elektriske trækfærge, som dengang forbandt Thurø med fastlandet.

Den anden artikel, som du kan genlæse, bragte vi første gang i august 2013. Den går tilbage tll 1930’erne da man byggede Thurødæmningen og således skabte et fast forbindelsesled mellem Thurø og Fyn – et projekt som skulle ændre thurinernes måde at leve på.

Ligesom de øvrige artikler i THURINEREN bliver de to ’artikler fra arkivet’ denne gang også bragt på mitsvendborg.dk – og man må gerne dele ..

Du kan også i denne udgivelse læse om hvordan 3.årgang på Thurø Skole har inviteret skolens 1. klasser til at afprøve øvelser, hvor de skal lære dansk, imens de cykler.
Lone Holm Jacobsen, som er formand for Foreningen Bergmannhus, præsenterer efterårets arrangementer i huset, hvor her allerede har været gratis fællesspisning for børnefamilier, og hvor der i starten af oktober er sangaften med pianist, komponist og organist Kirsten Lockhart – og så benytter Lone lejligheden til igen at takke de gode sponsorer – ikke mindst de lokale – for deres sponsorater i 2019.
Thurøhus er blevet certificeret Senioridrætscenter, hvilket betyder, at frivillige tre gange ugentligt tilbyder de ældre en times fysiske og sociale aktiviteter. Det er da en god historie – ligesom de mange andre om livet på Thurø, som du kan læse her i THURINEREN.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php