Bibliotekets blog

Klassikerne i oplæsningsduel på biblioteket

3. maj 2018

 

Nye klassikerelskere kan starte her! På onsdag giver biblioteket ordet til de store, danske klassikere.

 

Onsdag d. 16. maj kl. 16.30 – 18.00 giver biblioteker landet over ordet til klassikerne og afholder Klassiker-kampen. På Svendborg Bibliotek foregår kampen under kyndig ordstyring af to af husets eksperter i oplæsning.
Her dyster Tove Ditlevsen med H.C. Andersen, Dan Turéll med Johannes V. Jensen i en oplæsningsduel om publikums gunst. Læn dig tilbage og nyd en times oplæsning fra dit biblioteks litterære skatkammer!

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Bibliotekets Forfatterskole optager nye talenter

4. januar 2018

 

I foråret 2018 arrangerer Svendborg Bibliotek igen forfatterskole for unge talenter mellem 12 – 17 år. Tilmeldingsfrist den 23. januar.

 

Bibliotekets forfatterskole er for dig, som brænder for det skrevne ord. Elever der før har deltaget i Bibliotekets Forfatterskole er meget velkomne, men der er også plads til nye talenter. Kurset er gratis, og der bliver rift om de få pladser, så skynd dig at melde til.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Dit bibliotek har fået ny chef

1. december 2017

 

Berit Sandholdt Jacobsen, sådan hedder den nye chef, der fra 1. december skal lede Svendborgs biblioteker. Og hun glæder sig!


AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Kultur er sundt
Helt overordnet ser den nye bibliotekschef det som sin opgave på én gang at bidrage til det lokale kulturliv og til det regionale samarbejde med de andre fynske biblioteker.

For Berit Sandholdt Jacobsen er kultur tæt forbundet med vores trivsel i krop, sjæl og samfund. Hun ser et stort potentiale i tidens aktuelle strømninger i retning af at tænke kultur som en kilde til sundhed.
– Litteratur og læsning har stor værdi for vores mentale sundhed og biblioteket er både et hus for ro og fordybelse og et sted, hvor vores fællesskab og kontakt med hinanden skal trives og vokse, fastslår Berit Sandholdt Jacobsen.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Danmarkshistorien skal opleves på biblioteket

9. april 2017

 

Svendborg Bibliotek fortæller historien om Danmark set fra Sydfyn i samarbejde med lokale arkæologer og formidlere. Som en del af Slots- og Kulturstyrelsens, Nationalmuseets og DRs formidlingsprojekt Historien om Danmark sætter biblioteket i det kommende halve år fokus på dit lokalområde fra stenalderen og til begyndelsen af det 21. århundrede


AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Svendborg fra stenalder til renæssance bliver omdrejningspunktet for forårets formidling i det nyindrettede Svendborg Bibliotek. I udstillinger og arrangementer retter biblioteket i de kommende måneder blikket mod den historie, der nok er fjern i tid, men udspillede sig lige hér, i det område vi færdes i til daglig.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Bliv ven med din iPad


4. marts 2017

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Er du og din iPad endnu ikke helt fortrolige med hinanden? Så hop med på et af bibliotekets gratis lynkurser.

 

Føler du dig ikke helt hjemme i iPadens store vide verden af digitale muligheder? så meld dig til et af bibliotekets gratis kurser og kom godt i gang.  Onsdag 15. marts kl. 10.00-11.30 kan nybegyndere lære, hvordan man henter apps og dagen efter, torsdag d. 16. marts samme tid, kan de let øvede gå skridtet videre. Tilmeldingen foregår på bibliotekets hjemmeside, eller i ekspeditionen på Svendborg Bibliotek. Husk at medbringe dit AppleID til det valgte kursus.

 

iPad for begyndere
Onsdag 15. marts kl. 10.00-11.30
På Svendborg Bibliotek
Gratis

 

iPad for let øvede
Torsdag d. 16. marts 10.00-11.30
På Svendborg Bibliotek
Gratis



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Svendborg Graphic program på gaden nu!

4. januar 2017

svendborg-graphic.dk

 

Download Svendborg Graphic program

 

Så er det færdige program færdigt for den helt nye festival; Svendborg Graphic, der løber af stablen i Svendborg fra den 30.januar til den 5.februar.
Ideen med festivalen, som er blevet til i et partnerskab mellem fire af byens største kulturinstitutioner: Svendborg Bibliotek, Naturama, Danmarks Forsorgsmuseum og SAK Kunstbygning, er, at invitere alle indenfor i en verden af billeder, og give deltagerne en unik oplevelse indenfor tre store, visuelle medier, nemlig tegneserier, spil og animation.

Læs også: Svendborg Graphic – fortællingen begynder



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Svendborg Graphic – fortællingen begynder

7. december 2016

 

I det nye år får byen en helt ny festival, som inviterer alle indenfor i en verden af billeder.  Svendborg Graphic fejrer den visuelle fortælling i tegneserier, spil og animation

Der er masser af oplevelser i den visuelle gavesæk, lover Svendborg Bibliotek, som arrangerer festivalen i samarbejde med lokale partnere. Fra d. 30. januar til 5. februar 2017 kan du deltage i workshops, tegne-battles og spilturneringer, prøve retrogaming, opleve Troldspejlet Live, se film og meget, meget mere på og omkring Svendborg Bibliotek.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Sangen har lysning på Skårup Bibliotek

25. oktober 2016

 

Kom til en hyggelig aften på Skårup Bibliotek med fællessang og foredrag om komponist og sangskriver Oluf Ring.

 

Komponisten Oluf Ring står bag en lang række kendte og elskede melodier fra den danske sangskat:

Hvor smiler fager den danske kyst, Sig nærmer tiden og Danmark nu blunder den lyse nat er blot et par eksempler på hans bidrag til vores nationale musikhistorie.  Onsdag d. 2. november kan du nynne med på de dejlige melodier som Ring skabte til ligeså dejlige tekster af Steen St. Blicher, Jeppe Aakjær mfl. Her inviteres der nemlig til sangaften med foredrag om Oluf Ring på Skårup Bibliotek kl. 19.00.

Organist Poul Chr. Balslev akkompagnerer et udvalg af Oluf Rings sange og salmer og fortæller imellem fællesangene om Rings liv og levned. Oluf Ring levede en stor del af sit liv i Skårup og underviste i en årrække i musik på Skårup Seminarium. Han fik en vej opkaldt efter sig, Oluf Rings Vej, hvor det gamle Skårup Bibliotek havde til huse.

 

Oluf Ring sangaften v. organist Poul Balslev
Skårup Bibliotek
Onsdag d. 2. november kl. 19.00
Billetter: Kr. 30 på www.svendborgbibliotek.dk

 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Gå i teatret med børnebiblioteket

15. september 2016

 

Børnebiblioteket på Svendborg Bibliotek er mere end bare bøger. Gode historier i form af teateroplevelser for de mindste er også en fast del af Børnebibliotekets tilbud

 

Spørge Jørgen og dansende gafler
Alene i efteråret arrangerer Børnebiblioteket fem forestillinger for børn i aldersgruppen 2-8 år, både som lukkede forestillinger for institutioner eller som åbne familieforestillinger i Borgerforeningen. Byens vuggestue-, dagpleje- og børnehavebørn kan i år blandt andet opleve Nørregaards Teaters historie om Den sultne larve Aldrigmæt og Teater Nordkrafts musikalske teaterfantasi Når gaflerne danser. Sidstnævnte kan også opleves sammen med far, mor og søskende ved en åben familieforestilling i Borgerforeningen ligesom Teamteatrets moderne udgave af klassikeren Spørge Jørgen. De gratis billetter til de åbne familieforestillinger kan hentes på bibliotekets hjemmeside.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Svendborg Bibliotek inviterer til bordrollespil

23. juni 2016

 

Sæt dig ved bordet og lad eventyret begynde!

 

Svendborg Bibliotek inviterer børn ml. 11 og 14 år til en omgang spændende brodrollespil i selskab med spilmester Tore Bro tre eftermiddage i skolernes sommerferie.

Spillederen Tore Bro fra foreningen Svendborg brætspil guider jer igennem 3 timers eventyr med sjov, spænding og stor fare. Turen går til Hinterlandet, ødemarkens ruiner og grotter skal udforskes. En kaptajn fra Kejserriget har sendt bud efter eventyrere, der tør udforske det mystiske tårn på Skrænten eller bevæge sig ind i Dværgekongens mørke grav. Hvis du er heldig finder du måske også den skjulte sti til Myrefolkets træ.

Det kræver intet forudgående kendskab til rollespil at spille med, medbring blot en god portion nysgerrighed. Spillederen uddeler karakterark og terninger.

 

Bordrollespil på Svendborg Bibliotek
Mandag d. 27. juni, onsdag d. 6. juli og mandag d. 11. juli
Alle dage kl. 13.00 – 16.00
Gratis billetter på www.svendborgbibliotek.dk

 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer



Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Persondatabeskyttelse! - Få styr på det inden 25.maj
Kontakt: Tove Dahlmann
Certificeret i persondata- sikkerhed
T. 40 25 46 26 

Møllergade 7 - 5700 Svendborg
Tlf: 62 21 06 83


Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder






  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php