Bibliotekets blog

Bogreception for lokal forfatter

18. november 2015

 

Kom til reception for romanen Gry på Svendborg Bibliotek og mød forfatter Else Rix tirsdag d. 24. november kl. 19.00.

 

Else Rix er født i 1940 i Holstebro og bor i dag på Tåsinge. Gry, er udgivet på forlaget Mellemgaard og er hendes debutroman.
Gry er fortællingen om en kvinde, der ville alle det bedste, men aldrig helt forstod sig selv. Hun er en følsom person, der altid har ledt efter en mening med tilværelsen.

 

Bogreception: Gry, en roman af Else Rix
Svendborg Bibliotek, tirsdag d. 24. november kl. 19.00 – 21.00
Arrangementet er gratis og alle er velkommen til en let forfriskning



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Højtlæsning og musik i skumringen

4. november 2015

 

Traditionen tro inviterer Foreningen NORDEN og Svendborg Bibliotek til Skumringsaften med højtlæsning og musik. I år læses der op af de islandske Sagaer.

 

De islandske sagaer er fulde af fjendskab, blod og nedarvet hævntørst. Ikke desto mindre er det sagaer vi skal have læst højt fra, når Svendborg Bibliotek og Foreningen NORDEN inviterer til skumringstime under temaet Venskab i Norden. Biblioteker i alle de nordiske lande fejrer nemlig Nordisk Biblioteksuge i uge 46 og arrangerer oplæsning af den samme tekst fra Ringkøbing til Reykjavik.

Tirsdag d. 10. november kl. 19.30 læser museumsinspektør P. O. Thomsen fra Svendborg Museum op fra årets tekst i stearinlysets skær på Svendborg Bibliotek. Skumringstimen byder også på musik fra Svendborgkoret Re-Choir som vil underholde med skandinaviske toner og byder op til fællessang. Folkemusikgruppen Østen om bidrager også musikalsk med nordatlantisk stemning.

 

Skumringstime 
i samarbejde med Foreningen NORDEN
Tirsdag d. 10. november kl. 19:30 til kl. 21:30
 på Svendborg Bibliotek

Billetter kr. 50,- // medlemmer af Foreningen NORDEN kr. 30,- 
på www.svendborgbibliotek.dk
Billetprisen er inkl. kaffe og kage.

Læs mere om Nordisk Biblioteksuge på: http://bibliotek.org/da



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Hygge og halloween i Kreativ Café

23. oktober 2015

 

Halloween er efterhånden blevet en dansk tradition og har også fundet vej til Kreativ Café på Gudme Bibliotek.


Er du også til hæklede eller strikkede græskar? Eller har du bare lyst til samvær med andre kreative håndarbejdsinteresserede? Krea Klubben, der står for de hyggelige håndarbejdscaféer p å Gudme Bibliotek tre tirsdage i efteråret har fundet orange garn og stofrester frem og lader halloweenstemningen brede sig tirsdag d. 27. oktober kl. 14.00 – 17.00.

Alle er velkomne – både nybegyndere eller øvede og det det er gratis at deltage. Der er kaffe på kanden og saft til børnene.


Læs mere her: https://svendborgbibliotek.dk/events/kreativ-cafe-halloween

 

Kreativ Café

På Gudme Bibliotek

Efteråret 2015:

Tirsdag d. 27. oktober

Tema: Halloween

Tirsdag d. 24. november

Tema: det er jul det er cool

 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Søndagssalon på biblioteket

19. oktober 2015

 

Søndag den 25. oktober er der præmiere på Søndagssalon på Svendborg Bibliotek med emnet Boformer og Fællesskaber. Emnet er højaktuel, især efter at regeringen har besluttet at flytte 3900 arbejdspladser fra København og ud til provisen. Men også uden den vinkel er emnet aktuelt. Der eksperimenteres med boformer overalt i landet og forskellige former for fællesskaber prøves af.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Kendt kommentatorpar gæster biblioteket

14. oktober 2015

 

Bent Nyegaard og Kristensen tager pulsen på dansk håndbold før det forestående VM



Når Danmark til december er vært for VM i kvindehåndbold er det makkerparret Bent Nyegaard og Thomas Kristensen der kan høres fra TV2s kommentatorbokse. Tirsdag d. 27. oktober kan opleve dem på Svendborg Bibliotek og komme med helt ind bag håndboldkulisserne til en aften fyldt med skæve historier, præcise analyser og de spændende anekdoter.

 

Dansk håndbold lige nu
Under titlen Dansk håndbold lige nu vil Bent Nyegaard og Thomas Kristensen fortælle om deres liv med dansk håndbold og om deres arbejde med bogen Guldrejsen som udkom i 2013. I bogen går Kristensen og Nyegaard helt tæt på dansk idræts største succeshistorie i det seneste årti. Herrelandsholdet i håndbold har betaget hele nationen. Ikke bare ved at vinde guld til Danmark, men nok så meget ved at vinde danskernes hjerter.

 

Kyndige kommentatorer
Bent Nyegaard er tidligere håndboldspiller, håndboldtræner og nu håndboldkommentator på TV2. Siden oktober 2012 har han været sportschef for HC Odense. Thomas Kristensen er TV 2′s faste håndboldkommentator og har været på “Hele Danmarks Hjemmebane” siden 1999. Sammen med eksperten Bent Nyegaard er han fast inventar i kommentarboksen, når de danske håndboldlandshold er til EM, VM og OL, og han kommenterer også ofte, når TV 2 sender kampe fra de danske ligaer i SuperMatchen lørdag eftermiddag.

 

Dansk håndbold lige nu
v. Thomas Kristensen og Bent Nyegaard
På Svendborg Bibliotek
Tirsdag d. 27. oktober kl. 19.30
Billetter: Kr. 100 // Nysgerrig Fyn: Kr. 80
www.svendborgbibliotek.dk



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Et kig ind i fremtidens bibliotek

7. oktober 2015

(Foto: Casper Hvenegaard Rasmussen, fra bogen ‘Biblioteket i byudviklingen’ – udgivet af Danmarks Biblioteksforening og Det Informationsvidenskabelige Akademi)

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Året er 2035.

Jeg er på vej til at mødes med Svendborgs bibliotekschef, Birgitte Karmann Roslev, for at interviewe hende til denne artikel. Og det er ikke tilfældigt, at det lige præcis er hende, jeg skal tale med. For hun ved, hvad hun taler om. Hun har nemlig været bibliotekschef i Svendborg siden 2007 og har været med hele vejen fra dengang, hvor biblioteket allermest handlede om bøger – i fysisk forstand – og lå klemt inde på Svinget 1.
Det gør det ikke længere. Da man i 2020 klippede snoren og indviede et stort topmoderne, maritimt uddannelsescenter under SIMAC på Svendborg Havn, besluttede byrådet i et OPP-samarbejde med en række private investorer at fortsætte den innovative udviklingsretning, udnytte de nye synergier og smede, mens jernet var varmt og bygge et nyt tidssvarende hovedbibliotek på havnen i Svendborg.

Her står jeg nu og venter på min interviewperson.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Stort efterårsprogram af aktiviteter på biblioteket

3. oktober 2015

De næste to måneder bugner det igen af aktiviteter på Svendborg Bibliotek.

Se bare i programmet herunder hvad du kan opleve af kulturelle begivenheder i oktober og november
Programmet kan du også læse i mitsvendborg.dk – MAGASIN, hvor det vil være at finde i de kommende udgivelser.

Endvidere kan du hente programmet på Svendborg Bibliotek
Download: Kultur og Bibliotek arrangementskatalog oktober-november



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Få et sundt selvværd med Astrid Madsen

28. september 2015

 

Er du ung? Og er du klar til at elske dig selv præcis som du er? Så kom til et spændende foredrag på Svendborg Bibliotek.

 

Mange kender måske den unge sexolog Astrid Madsen fra Radio Diablo-programmmet Happy Ending, hvor hun hver onsdag giver gode råd om kærlighed, parforhold og dating. Onsdag d. 7. oktober kan du opleve hende live på Svendborg Bibliotek, hvor hun uddeler værktøjer til et sundt selvværd i foredraget Elsk dig selv præcis som du er.

 

Specialist i ungt selvværd
Astrid Madsen er nok Danmarks yngste sexolog certificeret fra Joan Ørtings Sexologuddannelse. Hun bor i Svendborg, hvor hun også tilbyder individuel terapi og diverse kurser og selvværdsworkshops, særligt for unge mennesker. Astrid Madsen definerer selvværd som ”Følelsen af at være god nok, uanset hvor mange penge du har, hvilke karakterer du får, hvor mange ”likes” du får på facebook eller hvor meget du vejer.”

 

Walkie Talkie inviterer
Det er bibliotekets unge arrangements-team Walkie Talkie som har inviteret Astrid Madsen til onsdagens foredrag. Walkie Talkie består af en gruppe af frivillige unge fra byen, som planlægger og afholder arrangementer for unge. Som alle Walkie Takies arrangementer er Astrid Madsens foredrag gratis, og alle er velkommen.

 

Elsk dig selv præcis som du er
Foredrag med sexolog Astrid Madsen
På Svendborg Bibliotek
Onsdag d. 7. oktober kl. 17.00 – 19.00



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Mød Tom Buk- Swienty på Svendborg Bibliotek

24. september 2015

 

Tag med Tom Buk- Swienty på sporet af Karen Blixens eventyrlige far

 

Oplev Tom Buk-Swienty på Svendborg Bibliotek fortælle om at rejse på sporet af Kaptajn Dinesen fra danske herregårde over franske slagmarker til nordamerikanske prærier og skove.

Adolph Wilhelm Dinesen, søn af en mægtig godsejer, var kriger, eventyrer og jæger og blev en kendt forfatter, inden han døde som 49-årig. Det ikke fra fremmede, at hans berømte datter fik sin eventyrlyst og fortælleglæde. Farens liv var en inspirationskilde til Karen Blixens Syv fantastiske fortællinger.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Besøg bibliotekets skjulte skatkammer – på telefonen

25. august 2015

 

Få en guidet tur rundt imellem bibliotekets mange gode digitale tilbud i uge 36 og 37


Bibliotekets virtuelle hylder bugner af spændende tilbud, men kun få ved hvilken skat af viden, inspiration og underholdning der ligger gemt bag ganske få klik fra bibliotekets hjemmeside. I de næste par uger sætter biblioteket derfor fokus på sine mange e-ressourcer og hjælper dig med at finde frem til dine nye yndlingssites.

 

Både for nørder eller nybegyndere
Er du vild med videnskab, vævning eller golf? Skal du tage kørekort eller bare skrive en rigtig god opgave? Så er der masser af information at hente på bibliotekets digitale hylder. Helt gratis. Mange lånere har allerede fået øjnene og ørerne op for de mange gode læse og lytteoplevelser, som findes på e-reolen.dk. Men biblioteket giver også adgang til f.eks masser af digitale tidsskrifter og magasiner om alt lige fra data-tech over boligindretning til international politik. Mange har dog brug for lidt hjælp til, at finde vej til bibliotekets digitale skatte via iPad-en eller telefonen, og det hjælper dine bibliotekarer dig med i de kommende uger.

 

Besøg dit digitale bibliotek
Uge 36 og 37 på Svendborg bibliotek
Hver dag kl. 13.00 – 16.00
Medbring gerne din egen smartphone, bærbare eller tablet.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer



Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php