Hjortø

Flot anerkendelse til Postbåden Hjortø

19. januar 2015

 

Velux Fonden donerer 40.000 kr. til en nødvendig reparation af postbåden.

”Bevillingen er givet i anerkendelse af ældres aktive indsats for at holde båden i drift”. Det var den glædelige nyhed fra Velux Fonden kort før jul.

- Råd og tæring i fundamentet til styrehuset krævede en reparation på Ring-Andersens Værft. En reparation til små 50.000 kr., som bådelauget ikke selv rådede over. En henvendelse til Velux Fonden resulterede i en bevilling på 40.000 kr. til at sikre fortsat sikker sejlads i Det Sydfynske Øhav med bevaringsforeningens 200 medlemmer, lyder det fra Kjeld Søberg fra Postbåden Hjortøs Bådelaug.

Læs også: Kærlighed til fællesskabet

 

I vandet igen til maj
Postbåden drives af et bådelaug på 16 mænd mellem 67 og 82 år. Lauget har ansvaret for vedligeholdelse af båden og sejlads med medlemmerne af Postbåden Hjortøs Venner, en bevaringsforening, der nu har eksisteret i 10 år, og som hvert år sejler mange ture til øerne i Det Sydfynske Øhav.    

Lige nu er postbåden på værft. Når termometeret om et par måneder viser tålelige temperaturer går bådelauget i gang med skrabejern, sandpapir, lak og maling, således at postbåden er klar til søsætning til 1. maj.

Allerede nu har flere familier reserveret sejlture til den kommende sæson. Har du/I lyst til en tur til Skarø, Drejø eller Hjortø eller måske bare en tur med madkurven på sundet, så se mere på www.postbådenhjortø.dk



Kommentarer: 2 kommentarer

Kærligheden til fællesskabet

3. juni 2013

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Ildsjæle på 65+ holder skruen i vandet

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Bølgerne i håret er gråsprængte, knæene knirker en kende, og et par enkelte skal lige have gentaget en sætning eller to, da hørelsen ikke altid er, hvad den har været. Men man skal ikke tage fejl. Der er lige så meget drivkraft i de 16 aldrende gutter, som passer og plejer den gamle postbåd Hjortø, som der er i omklædningsrummet hos 1. holdet i fodboldklubben lige inden sæsonens første kamp.


Et stykke søfartshistorie

Det var den forhenværende museumsformidler på det tidligere Søfartsmuseum i Troense, Kjeld Søberg-Hansen, som tilbage i 2005 tog initiativet og indkaldte til stiftende generalforsamling af bevaringsforeningen ’Postbåden Hjortøs Venner’. Formålet var helt enkelt at fremme interessen for vores maritime kulturarv og Postbåden Hjortø.

- Vi har jo at gøre med et stykke unikt søfartshistorie. En maritim seværdighed, som fortjener at blive velbevaret og ikke mindst at blive set, siger Kjeld Søberg, samtidig med at han uddeler store buketter af verbale roser til foreningens bådelaug.

- Der bliver lagt rigtig mange frivillige timer fra disse ildsjæle i arbejdet med at passe og vedligeholde Hjortø. Uden dem havde Svendborg ikke glæden ved stadig at kunne opleve den ’pensionerede’ postbåd sejle gennem sundet, siger Kjeld Søberg med overbevisende kraft i stemmen.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Postbåden Hjortø klar til ny sejlsæson

3. juli 2011


Nygifte par kan som medlemmer af Postbådens Hjortøs Venner få en romantisk sejltur efter vielsen.
Foto: Bevaringsforeningen Postbådens Hjortøs Venner.

Mere end 200 medlemmer, primært svendborgensere, støtter bevaringen af postbåden Hjortø. Skibet har gennemgået en større renovering, og her i vinter har båden blandt andet fået nye kokosfendere.


AF CHRISTIAN DAN JENSEN
mitsvendborg@gmail.com

Sejlsæsonen er i gang, og det betyder også, at den gamle postbåd Hjortø igen kan ses og ikke mindst høres, når den stævner ud fra Svendborg Havn, hvor den lægger til kaj i starten af den gamle træskibsbro.
Hjortø har over de sidste par år gennemgået en større renovering, og her i vinter har båden blandt andet fået nye kokosfendere. Bådelauget konstruerede en skabelon, der kunne væve runde måtter, og vinteren er gået med at væve rundmåtter på museets måtteværksted.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Model af postbåden ”Hjortø” udstilles i Danske Bank

24. januar 2011


Formand for Bevaringsforeningen Hjortøs Venner, Kjeld Søberg, her fotograferet foran modellen af den gamle post- og passagerbåd Hjortø. Modellen er lavet ned i den mindste detalje af Poul Ebbe Hansen, som også er bådfører på Hjortø, og udstilles nu i Danske Bank i Møllergade.
(Foto: mitsvendborg.dk)
www.hjortø.com


Læs alle mitsvendborg.dk artikler om Postbåden Hjortø



Tirsdag den 25. januar 2011 klokken 10.45 opstilles og ”afsløres” en model af postbåden i Danske Banks ekspeditionslokale.
Modellen er udført af Poul Ebbe Hansen, der er banjermester i postbådens bådelaug. Poul Ebbe Hansen har gennem et års tid har tilbragt hundredvis af timer i sit værksted med at skabe en model af postbåden. Modellen vil stå hos Danske Bank til udgangen af februar, hvorefter den vil blive flyttet til et andet synligt sted i byen.Initiativet til udstillingen kommer fra postbådens bådelaug, der på denne måde vil gøre opmærksom på postbådens eksistens og mulighederne for at støtte postbåden med et medlemskab af bevaringsforeningen ”Postbåden Hjortø’s Venner”.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Køb dokumentarfilmen om postbåden “Hjortø”

3. december 2010


Dokumentarfilmen “Den sejlede jo bare”, om den gamle postbåd “Hjortø”, kan ny købes på dvd.
(Foto: mitsvendborg.dk)
www.hjortø.com


Læs også: Et kærlighedsobjekt fra Sydfyn på film

”Den sejlede jo bare”…
En film om postbåden Hjortø og menneskene omkring den.
 
For fem år siden påbegyndtes et kulturbevarende maritimt projekt i Det sydfynske Øhav.
Svendborg Museum overtog postbåden Hjortø, en bevaringsforening blev startet og et bådelaug fik ansvaret for drift og sejlads.

Bådelaugets opgave var at bevare postbåden i original og sejlklar stand som et stykke sejlende kulturhistorie.
 
Det er historien om bådelaugets 17 mænd og deres prægtige postbåd, der berettes om i filmen, som nu kan købes.
 
Et filmhold fulgte bådelaugets aktiviteter i 2009 og foråret 2010.
 Resultatet blev en film i tre afsnit, der nu er samlet på en DVD.  En film på ca. 45 minutter, der i lyd og billeder beretter om:
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Et kærlighedsobjekt fra Sydfyn på film

22. august 2010


Marianne Albeck og Jens Lohmann har gennem de sidste 2 år fulgt den gamle postbåd “Hjortø” med deres produktionsselskab FJERNSYNSFORENINGEN. Det er der nu kommet en dokumentarfilm ud af, som over de næste tre søndage kan ses på TV2-Fyn.
(Foto: mitsvendborg.dk)
www.hjortø.com

Læs alle mitsvendborg.dk artikler om Postbåden Hjortø


AF: CHRISTIAN DAN JENSEN
mitsvendborg@gmail.com

Den 1. august sidste år var det nøjagtig 100 år siden, at der blev indgået en kontrakt mellem Det kgl. danske Post- og Telegrafvæsen og postfører Niels Hansen Rasmussen, om fast postbådsfart mellem Hjortø og Ærø-damperen.

I den anledning har produktionsselskabet FJERNSYNSFORENINGEN i samarbejde med postbådens bådelaug og Svendborg Museum, lavet en dokumentarfilm om post- og passagerbåden “Hjortøs” historie. Filmen er nu færdigproduceret, og du kan se den over de næste tre søndage på TV2-Fyn. Første afsnit sendes i aften kl.19.30
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Maritimt historisk tilbageblik i havnen

3. august 2009


På billedet ses genskabelsen af “omstigning i Højesteneløbet” 2009
(Foto: Fra Hjortøs arkiv og mitsvendborg.dk)
www.hjortø.com

Se billeder fra begivenheden her

I lørdags den, 1. august, var det præcis 100 år siden, at der blev indgået kontrakt om bådpostfart mellem postfører Niels Hansen Rasmussen og Det kgl. Danske Post- og Telegrafvæsen. Postførerens opgave var at få kontakt med Ærø-damperen i Højestene-løbet for der at udveksle post, passagerer, købmandsvarer m.m. I den forbindelse havde Postbådens bådelaug arrangeret at genskabe oplevelsen af ”omstigningen i Højestene-løbet”. Denne gang dog i havnebassinet overfor Maritimt Centers pakhus. Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

100 året for etablering af fast bådpostfart mellem Hjortø og Fyn

29. juli 2009


Omstigning i Højestene-løbet mellem Hjortø og M/F Ærøsund. Billedet er taget omkring 1960
I forbindelse med 100 års dagen for kontraktaftalen mellem Det kgl. Danske Post- og Telegrafvæsen og postfører Niels Hansen Rasmussen, vil postbådens bådelaug genskabe oplevelsen af omstigningen i Højestene-løbet lørdag den 1. august kl.15:00 i havnebassinet over for Maritimt Centers pakhus.
www.hjortø.com

Læs alle artikler om Hjortø på mitsvendborg.dk


Den 1. august 1909 blev der indgået en kontrakt om bådpostfart mellem postfører Niels Hansen Rasmussen og Det kgl. Danske Post- og Telegrafvæsen. Postførerens opgave var at få kontakt med Ærø-damperen i Højestene-løbet for der at udveksle post, passagerer, købmandsvarer m.m.
Fra 1909 til 1921 anvendtes en smakkejolle til formålet. Fra 1921 til 1954 en motorjolle.
I 1954 overtog Niels Hansen Rasmussens søn, Jørgen Greve Rasmussen opgaven som postfører. Samme år fik han bygget postbåden ”Hjortø”, som i dag ejes af Svendborg Museum og drives af postbåden ”Hjortøs” bådelaug. Postbåden var i aktiv tjeneste i 22 år. Fra 1954 til 1969 gik ruten ud til Højestene-løbet, hvor postbåden sejlede op på siden af bl.a. ”Ærøsund” for at udveksle post, mælk, passagerer m.m.
Motorfærgen ”Ærøsund” ligger fortsat i Svendborg Havn. Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Dokumentarfilm om post- og passagerbåden Hjortø

11. maj 2009


En ny dokumentarfilm laves om den gamle post- og passagerbåd Hjortø
(Foto: Jens Lohman)
www.hjortø.com

Projektbeskrivelse Hjortø
Fjernsynsforeningen CV

Den 1. august i år er det 100 år siden, der blev indgået en kontrakt mellem Det kgl. danske Post- og Telegrafvæsen og postfører Niels Hansen Rasmussen om fast postbådsfart mellem Hjortø og Ærø-damperen.
I den anledning laver produktionsselskabet FJERNSYNSFORENINGEN (se vedhæftede CV) i samarbejde med postbådens bådelaug og Svendborg Museum en dokumentarfilm om post- og passagerbåden “Hjortøs” historie. (Se vedhæftede projektbeskrivelse).

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Postbåden ”Hjortø” søsættes efter endt værftsophold.

28. april 2009


Den tidligere postbåd “Hjortø” er nu klar til at blive søsat efter en større renovering
(Foto: mitsvendborg.dk)
www.hjortø.com

Læs også: Private sponsorer sikrer Hjortøs fremtid
Bådens kahyt og en stor del af ringdækket er udskiftet og da fartøjet har et museumsnummer, var det et krav, at arbejdet skulle udføres så originalt som muligt. Det tog lang tid og resultatet er særdeles tilfredsstillende. Fra bådelaugets side vil vi gerne takke Mikkel og Jesper for deres særdeles professionelle måde at gennemføre denne opgave på. Det kræver godt håndelag og faglig viden at arbejde med så mange skæve vinkler. Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php