Hjortø

Private sponsorater sikrer Hjortøs fremtid

12. marts 2009


Fremtiden er sikret for den gamle postbåd Hjortø med private sponsorater på 35.000,-
www.hjortø.com

Se også:
“Mayday” fra postbåden Hjortø
Et sejlende stykke kulturhistorie

Der er næppe tvivl om, at postbåden bliver sejlklar til den kommende sæson. Ring-Andersens Værft har to medarbejdere beskæftiget med genopbygningen af kahytten og bådelaugets opfordring til at tegne sponsorater har foreløbig indbragt kr. 35.000 kroner fra syv lokale virksomheder, der har bevilget mellem 2.000 og 10.000 kroner. Det drejer sig om C. C. Jensen, Restaurant Børsen, Nordane Shipping, Praksis Arkitekterne, SH Group, Sydbank og Nordea.    

Bådelaugets opfordring til at støtte postbådens genopbygning er generelt blevet positivt modtaget, og flere har stillet os i udsigt, at de agter at støtte. -Jeg er derfor overbevist om, at jeg på bevaringsforeningens generalforsamling den 28. april kan meddele, at finansieringen af den store reparation til omkring kr. 150.000 vil være på plads. Skulle det glædelige ske, at der kommer yderligere midler, forestår der en større forskibs reparation inden for en tidshorisont på et eller to år. Samtidig drømmer vi i bådelauget om, at gøre fartøjet endnu mere historisk korrekt ved at finde en håndværker, der mestrer kunsten at sy sisalfendere, som Jørgen Greve Rasmussen sejlede med i 50′erne (se billede) 

Sådan udtaler Kjeld Søberg som er formand for bådelaug og bevaringsforeningen Hjortøs venner.
På den kommende generalforsamling vil Tove Zangenberg, der i mange år levede sammen med Greve, fortælle anekdoter og historier fra deres øbo-liv på Hjortø. 



Kommentarer: 3 kommentarer

Download hele historien om Postbåden “Hjortø”

29. august 2008


www.hjortø.com

Den 22.august skrev mitsvendborg i det første indlæg i rækken af Maritime Seværdigheder, om den tidligere post- og passagerbåd “Hjortø”.
Indlægget Et sejlende stykke kulturhistorie beskrev bådens historie, og satte fokus på det vigtige forbindelsesled fra øerne til omverdenen, som Hjortø udgjorde.
Svendborg Museum har frigjort det skrift som blev udgivet i 2007, skrevet af formanden for Bevaringsforeningen Postbåden Hjortøs Venner Kjeld Søberg, til download her på mitsvendborg.

Download skriftet her: “Den sejlede jo bare…”
 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Et sejlende stykke kulturhistorie

22. august 2008


Den tidligere postbåd “Hjortø” med bådførerne anno 2008
Båden sikrede i perioden 1954 til 1976 post- og passagerforbindelsen til og fra Hjortø.
www.hjortø.com

mitsvendborg sætter i en række indlæg fokus på de maritime seværdigheder i Svendborg.
Dette indlæg er det første i rækken, og omhandler den tidligere post- og passagerbåd “Hjortø”.

“Den sejlede jo bare..”
Sådan lyder titlen på et skrift udgivet af Svendborg Museum i 2007 skrevet af Kjeld Søberg, formand for bevaringsforeningen “Postbåden Hjortøs venner”, som blev stiftet i marts 2005. Foreningen er stiftet med det mål for øje, at bevare post- og passagerbåden Hjortø, og holde den sejlende i Det Sydfynske Øhav, som et sejlende stykke kulturhistorie.
Læs mere



Kommentarer: 2 kommentarer

Mayday fra postbåden “Hjortø”

30. november -0001


Bevaringsforeningen Postbåden Hjortøs Venner sender en appel til det lokale erhvervsliv om økonomisk hjælp til at redde den gamle postbåd fra at gå til grunde pga. et kraftigt rådangreb. Billederne herover viser Hjortø som den bør se ud – og som den desværre pt. ser ud idag, som den ligger på Ring Andersens Træskibsværft.
www.hjortø.com

Download: Sponsorbrev
Download Hjortøs historie i skriftet: “Den sejlede jo bare”
Læs også: Et sejlende stykke kulturhistorie

Vi kender den karakteristiske lyd fra Hundested glødehovedmotoren, når den gamle smukke postbåd “Hjortø” om sommeren sejler rundt og spreder glæde og nostalgi i Svendborgsund. “Hjortø” er et tydeligt bevis på vores bevaringsværdige maritime kulturarv, som i høj grad vidner om en tid hvor sådanne små enheder udgjorde et væsentligt element i opretholdelsen af livet på øerne i Det Sydfynske Øhav. Men måske står vi til at miste en del af denne kulturarv, hvis ikke der ret hurtigt findes ca. 40.000,- i lokale midler. Det er nemlig det beløb som mangler for at sikre Hjortøs videre eksistens.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php