Parkering i bymidten

Kom og leg på Torvet – bilerne er væk

2. august 2016


Bilerne er væk – mennesker er velkommen
(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Torvet er helt fri for biler i hele august måned, og det giver anledning til fri leg og hygge på byens bedste plads.

 

Biler eller ej har været et stort debatemne i forhold til Torvet. I sommerperioden er Torvet dog lukket for biler og det har givet nye muligheder – bl.a. for leg og hygge, ligesom samtlige butiksfacader omkring Torvet fra 1. august er fyldt ud med handlende.

 

Opmærksomme borgere vil også have bemærket, at der i de seneste uger er gjort nye indsatser for at trække Torvet i retning af opholdssted og legeplads: Der er netop blevet sat stylter frem, som frit kan bruges og vakles rundt på. De er allerede blevet taget flittigt i brug – og det samme gælder to bordtennisborde og en basketkurv som kommunen har sørget for kom op mandag – med bat og bolde til rådighed. 

 

Redskaber og muligheder for leg, aktivitet, en hurtig konkurrence eller sjov afslapning, som udvalgsformand Henrik Nielsen (K) fra Erhvervs- Beskæftigelses- og Kulturudvalget er overbevist om vil blive brugt:

- Vi inviterer på denne måde Torvets gæster til at lege med og bruge de nye redskaber. Det kan man gøre i hele august, hvor Torvet er bilfri, siger Henrik Nielsen. Og efter en noget kold start – både i bogstavelig vejrmæssig forstand og i overført betydning – glæder det ham også at se, hvor meget de 20 pink liggestole rent faktisk bruges trods den voldsomme debat, de affødte:
– Som sagt, jeg føler mig helt overbevist om, at kommunens nye initiativer bliver hilst velkommen af både børn og voksne. Kig forbi Torvet – måske du får lyst til at lege med, lyder opfordringen.

 

Læs mere om bilerne i midtbyen

 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Enhedslisten vil fjerne fem p-pladser på Torvet

2. januar 2015

Belægningen er ny og der er kommet en havfrue. Bilerne er der stadig på Torvet i Svendborg
(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Enhedslisten vil sløjfe fem parkeringspladser for at stoppe parkeringskaos på Torvet i Svendborg

 

Enhedslistens medlem af  Miljø-, Klima og Trafikudvalget har bedt om at få behandlet et forslag om at sløjfe de fem parkeringspladser mellem Wessels trappe og springvandet på Torvet. Det sker efter det parkeringskaos, der har været efter Torvets åbning.

- Det er helt uholdbart at der parkeres stort set over alt uden for de afmærkede områder. Der parkeres helt op til springvandet, hvor der er placeret lys og dyser i belægningen. Det ødelægger hele tanken med det nye torv. Derfor foreslår jeg at man helt dropper parkering i den bageste halvdel. Det er kun fem parkeringspladser og det vil være nemmere at forstå, forklarer Jesper Kiel.

 

Der er etableret 26 parkeringspladser på den nye torv mod de 64 pladser som var tidligere.

 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

1857 P-pladser i centrum af Svendborg

13. april 2014

Der er masser af ledige parkeringspladser at finde i Svendborg midtby.

 

865 gratis parkeringspladser.

548 offentlige betalings-parkeringspladser

444 private betalings-parkeringspladser.

 

I alt 1.857 parkeringspladser i centrum af Svendborg.

 

Sådan tegner billedet sig, når bilister skal finde en parkeringsplads, når de skal handle i Svendborg eller har brug for en parkeringsplads, når de skal i biografen, teatret eller blot ud at gå en tur i byen.

 

- Det kan altid diskuteres om det er mange eller få parkeringspladser. Jeg håber da, at pjecen vil være med til at synliggøre de mange  parkerings-muligheder vi trods alt har i Svendborg, siger Birger Jensen (V), formand for Miljø-, klima og trafikudvalget i Svendborg Kommune.

I en ny pjece ”Parkeringspladser i Svendborg Midtby”, der netop er sendt på gaden, er parkeringspladserne tegnet ind på bykort over Svendborg Centrum. Også med angivelse af hvor mange parkeringspladser, der er til rådighed på de enkelte steder. Fælles for parkeringspladserne er, at de alle sammen ligger i rimelig gåafstand – fem-syv minutter – til centrum.

 

- Så selv om de allermest centrale parkeringspladser i øjeblikket er gravet op i forbindelse med ombygningen af Torvet, er det min opfattelse, at folk sagtens kan finde en parkeringsplads i centrum af Svendborg, siger Birger Jensen.

Pjecen ”Parkeringspladser i Svendborg Bymidte” udleveres gratis fra forretningerne i centrum af Svendborg, på biblioteket samt i Borgerservice-butikken på Svendborg Rådhus.

Den kan også downloades på Svendborg Kommunes hjemmeside



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Bevar optimismen – støt din by

13. januar 2014

 

Læserindlæg af:
Jens Christian Møller – Erhvervsforum Svendborg

 

Projekt “Den Grønne Tråd” er nu startet og bilisterne skal nu finde alternative parkeringspladser imens projektet står på, ca et år frem.

Erhvervsforum Svendborg har hele tiden været imod, at parkeringsmuligheder på Svendborgs Torv skulle reduceres/fjernes. Vi er nu i dialog med politikkerne om, at få skabt flere p-pladser end der i nuværende projekt er lagt op til. Samtidig vil vi gerne opfordre alle til, at hjælpe hinanden med at anvise alternative p-pladser i byggefasen. Svendborg lukker og slukker ikke, og der er udfordringer det næste år, men bevar optimismen og støt de handlende i Svendborg. Der er p-pladser ved den gamle rutebil station, bag det gamle postkontor i Frederiksgade, på banepladsen, Dronningemaen, Rådhusgården, Centrumpladsen, Bycenteret og voldgade for nu at nævne de mest centrale.

 

www.erhvervsforumsvendborg.dk



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Indvielse af p-plads i Voldgade med veteranbiler

19. juni 2013

(Foto: Mads Claus Rasmussen)

 

Parkeringspladsen i Voldgade bliver i dag indviet med flotte veteranbiler



 

Henover vinteren har der været arbejdet på at sætte den store parkeringsplads i Voldgade i stand. Og det arbejde er nu helt færdigt, så parkeringspladsen står klar til at blive indviet onsdag den 19. juni kl. 14.00.



 

- Snoren bliver klippet af udvalgsformand Flemming Madsen, og vi får besøg af Fyns Veteranbil Klub, som kommer i deres flotte biler. Og vi byder både dem og beboerne i området på en lille snack for at fejre begivenheden, fortæller ingeniør Mette Grønkjær Jensen fra Miljø og Teknik, Svendborg Kommune.



 

- Parkeringspladsen har de samme 280 parkeringspladser som før. Men der er blandt andet sat markedets mest energibesparende LED-belysning op, der er kommet ny belægning og fjernet noget bevoksning mellem de enkelte parkeringspladser, fortsætter Mette Grønkjær Jensen og tilføjer, at parkeringspladsen nu virker meget mere åben end før og bliver nemmere at holde pænt ren. 



 

Arbejdet har stået på længere tid end beregnet på grund af den hårde og lange vinter. Det var således planen, at parkeringspladsen skulle have stået færdig tidligere på året. Parkeringspladsen er sat i stand for de midler, som Svendborg Kommune får fra betalingsparkering. Midlerne er som i resten af landet øremærkede til drift og vedligeholdelse af de parkeringspladser, hvor indtægterne kommer fra.  



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Parkeringshus i Hulgade nu!

1. maj 2013

Erhvervsforum Svendborg er glade for at flere politikere ønsker et parkeringshus i Hulgade
(Foto: mitsvendborg.dk)

Læs og deltag i: parkeringsdebatten på mitsvendborg.dk 

 

Læserindlæg af: Erhvervsforum Svendborg

 

Erhvervsforum Svendborg hilser med tilfredshed oplægget, fra flere byrådspolikere om at rette fokus på et parkeringshus i Hulgade, velkommen.

Det vigtigste for os er, at der er fokus på at få etableret nogle langtidsholdbare bynære p-pladser, før arbejdet på Torvet påbegyndes.

Med en placering i Hulgade ser vi flere fordele. Med pladser i Voldgade, Bycenteret, Centrumpladsen og Rådshusgården vil det rette lidt op på den geografiske placering af p-pladserne i Centrum. Samtidig vil det være en naturlig placering i forlængelse af den nye trafikterminal og “den spanske trappe”.
Så vores opfordring til de ansvarlige politikere er, at de skal tilbage til forhandlingsbordet og få lavet nogle aftaler med lodsejerne i området.

 

Med venlig hilsen

Jens Christian Møller – Erhvervsforum Svendborg



Kommentarer: 1 kommentar

37 bynære p-pladser er klar

5. april 2013

37 parkeringspladser er klar på den gamle rutebilstation blot 3 minutters gang fra bymidten.
(Foto: mitsvendborg.dk)


Fra i dag er der 37 nye, bynære parkeringspladser helt klar til brug på den gamle rutebilstation i Svendborg. Parkeringspladserne kommer til at koste 8 kroner i timer.

 

- De nye parkeringspladser ligger rigtig godt. De er tætte på byen, de er tætte på havnen. Og så er de nemme at komme til, når man kommer kørende, fortæller Flemming Madsen, formand for Udvalget for Miljø og Teknik, Svendborg Kommune

 

Da der er tale om en midlertidig løsning, har der været fokus på at skabe en funktionel parkeringsplads. Det vil sige, at der er sat parkeringsautomater op og foretaget en markering af båsene, mens fx belysningen er ’genbrug’. De 37 nye parkeringspladser supplerer de 33 pladser i Frederiksgade, der blev indviet ved årsskiftet.

 

Svendborg midtby er med de nye parkeringspladser oppe på i alt 1350 offentlige parkeringspladser. Heraf er omkring 625 pladser betalt parkering, omkring 525 pladser er tidsbegrænset parkering på parkeringsanlæg, mens de sidste omkring 200 pladser er langs med vejene. Dertil kommer ca. 370 offentlige pladser i umiddelbar nærhed af bymidten og i alt ca. 1450 private offentligt tilgængelige parkeringspladser fordelt på bymidten og i umiddelbar nærhed af bymidten.

 



Kommentarer: 3 kommentarer

Byfornyelse med muligheder

5. april 2013

Erhvervsforum Svendborg opfordrer til at udskyde omlægningen af Torvet, og i stedet starte med trappeforbindelsen fra Møllergade til Toldbodvej.
(Illustration: Kristine Jensens Tegnestue)

 

Læserindlæg af Erhvervsforum Svendborg

 

Erhvervsforum Svendborg har fulgt debatten, der i nogen tid har verseret i Fyns Amts Avis, og på mitsvendborg.dk, omkring kommunens projekt med den grønne kile. I stedet for fokus på det ellers spændende projekt har debatten handlet om parkeringssituationen i Svendborg, når 64 p-pladser fra Torvet forsvinder. Erhvervsforum Svendborg har i flere år deltaget i en række møder, hvor vi gang på gang har påpeget vores modstand til idéen om at fjerne parkeringen på Svendborg Torv. Nu er beslutningen så truffet, men først nu er det tilsyneladende gået op for rigtig mange mennesker og foreninger, hvad det hele handler om.

Parkeringspladserne fra byens centrale Torv forvinder stort set.

Erhvervsforum Svendborg finder det synd, at al omtale af den grønne kile overskygges med negative artikler og læserbreve. Men vi har forståelse for de frustrationer og bekymringer der er og foreslår en anden plan for gennemførelsen af projektet. Vi mener politikkerne bør udskyde omlægningen af Torvet til der er truffet en langtidsholdbar alternativ løsning til de mistede plader. Start fx med den trappe fra Møllergade til den nye trafikterminal og direkte adgang til havnen. Så vores opfordring til byrådet er, at de bør ændre i rækkefølgen af projektets forløb og lave en plan, der holder og får størst mulig opbakning fra borger, bruger og erhvervslivet – for Svendborgs skyld.

 

Jens Christian Møller
Erhvervsforum Svendborg
www.erhvervsforumsvendborg.dk

 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

En forretning uden p-pladser? Ja da!

5. april 2013

Der er ingen parkeringspladser i den nedre del af Gerritsgade. Alligevel har tre forretninger valgt at etablere sig der på ganske kort tid.
(Foto: mitsvendborg.dk) 

 

AF PER VINCENT

 

I løbet af næsten ingen tid er der kommet tre nye forretninger i den nederste ende af Gerritsgade: Tiger, Bog & Ide, Wagner.

I en snæver vending kan man godt parkere ret tæt på, men kun en eller to biler ad gangen, og ikke ret længe.


Læs også: De har succes med at flytte bilerne ud af centrum

 

Ro på
Det er ikke noget, Rudi Knudsen spekulerer så meget over.

Han er helt ny i Svendborg, han ejer Wagner og er lige flyttet ind. Velkommen til…

Han anede intet om planerne for Torvet og lukningen af mange p-pladser små 100 meter fra sin forretning.

Det tager han med ro og siger, at det ikke er afgørende.

- Sådan er det jo næsten uanset hvor. Wagner er en franchisekæde, typisk i bymidten. Vi er ikke vant til store parkeringspladser tæt på. Det går meget godt alligevel.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

De har succes med at flytte bilerne ud af centrum

5. april 2013

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Når bymidten bliver gjort tiltrækkende, tiltrækker det kunderne. Det viser erfaringerne fra andre byer

 

AF PER VINCENT

 

I december sidste år kunne mitsvendborg.dk – MAGASIN, som det første medie, vise billederne af det nye Axeltorv, renoveringen af Ramsherred og gennembruddet til den nye Trafikterminal og havnen.

 

Fem minutter fra eller til
Siden har diskussionen om tabet af p-pladser på Torvet nået nye højder, de forretningsdrivende er nervøse for omsætningen.

Erfaringerne fra andre byer, der kan sammenlignes med Svendborg, viser, at det faktisk ikke er noget problem, hvis p-pladserne bliver erstattet af andre. Også selv om de ligger i fem minutters gåafstand eller mere.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer



ERHVERVSKLUBBEN
Vestergade 167K - Svendborg Tlf: 55 38 55 55 

Møllergade 7 - 5700 Svendborg
Tlf: 62 21 06 83


Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Færgegårdsvej 45 - Troense 5700 Svendborg Tlf. 42 42 66 66
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Kultur- og Byliv

-Altid på toppen af Møllergade


BORGERFORUM Svendborg


Svendborg Rabbits



css.php