Monthly Archives: juni 2009

19-årig Svendborg-løber til VM i ultra maraton

5. juni 2009

19-årige Kim Hammerich fra Svendborg er udtaget til at løbe ultra maraton – 100 km – ved VM i Belgien den 19. juni som den ene af to danske deltagere.

Kim Hammerich er elev på den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov på CSV SydØstfyn – Center for Specialundervisning for Voksne. Han har aftalt med sine to støttepædagoger, at de pakker en bil og kører med ham til Belgien, og han er nu i gang med at søge sponsorer, der vil hjælpe ham med at dække udgifterne. Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Grundlovsmøde i Ollerup

4. juni 2009


Grundlovsmøde i Ollerup
De fire frie skoler i Ollerup indbyder til grundlovsmøde på Den frie Lærerskole. 
Fredag d. 5. juni fra kl. 15.30
På plænen foran Lærerskolens spisesal
Alle er velkomne! 

Grundlovstale v. Søren Ulrik Thomsen
 
Download program



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

“Fra omvej til smutvej”

4. juni 2009


Svendborg Kommune og Langeland Kommune er gået i samarbejde om at udfordre den trafikpolitiske vanetænkning. Det sker med fremlæggelsen af et bredspektret forslag, der med Femernforbindelsen, skal skabe regional vækst i udkantsområderne. 
Læs mere på: www.femern.info


Download
“Fra omvej til smutvej”

Danmark og Tyskland har indgået en aftale om at bygge en fast forbindelse over Femernbælt. Folketinget har vedtaget en projekteringslov og efter planen åbnes forbindelsen i 2018.

På Fyn og i Jylland er der mange der opfatter Femernforbindelsen som et hovedstadsrelateret projekt, der bidrager til at centralisere Danmarkskortet. Men sådan behøver det slet ikke at være. Det fynske samfund vil bidrage til, at den kommende Femernforbindelse får et langt større opland og dermed en bedre økonomi.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Velkommen til den nye musikbranche

3. juni 2009

Velkommen til den nye musikbranche 

Foredrag med Mikael Højris


Mandag d.8 juni 2009 kl.19:00
Musikhuset – Møllergade – Svendborg 

Mikael Højris – Konsulent  i DMF-Dansk Musiker Forbund – vil, bl.a. med baggrund i hans seneste bog Den Nye Musikbranche, tage tilhørerne med på en rejse rundt i musiklivets og musikbranchens mangfoldige univers.
 
Bland mange emner vil bl.a. disse blive berørt:
 
·         hvilken slags pladeselskaber findes der – hvad er deres rolle?
·         hvad laver et bookingbureau  – hvad er en manager?
·         hvad er en musikforlægger  – hvad er publishing?
·         hvad er og laver KODA, NcB og Gramex osv?
·         hvad kan man bruge MySpace, Facebook, Bandbase m.fl. til
·         hvordan udgiver man selv sin egen musik?
·         er talentkonkurrencer (f.eks. X-Factor) en vej til succes? 

Sanger, komponist og guitarist Johnny Madsen’s bedste råd til unge musikere:
”Start med advokat og revisor …så kan du altid udvide med bas og tromme”



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Giant Steps inviterer til fødselsdagskoncert

3. juni 2009


Jacob Fischer og Martin Preisler kan opleves når Giant Steps inviterer til 9 års fødselsdagskoncert
www.giantsteps.dk

Så har Giant Steps igen linet op til en suveræn fødselsdagskoncert med et 1. klasses hold som midtpunkt. Publikum er i fuldstændig sikre hænder, og festen kan begynde. Og det gør den så lørdag d. 6. juni kl. 13.00, hvor frokostbuffeten står klar på Arne B, mens det hele rundes af med en særdeles velsmagende dessert i form af Jacob Fisher Trio.
 
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Fejl på valgkort i Svendborg Kommune

2. juni 2009

Pressemeddelelse fra Svendborg Kommune. 

3.700 borgere i Svendborg Kommune har modtaget et valgkort med fejl. Det er borgere der skal stemme i Ollerup/Øster Skerninge samt i Tved-området, der har fået et valgkort med forkert oplysning om hvilket valgsted de skal stemme på, når de på søndag den 7. juni skal stemme til EU-valget og til valget om ændring af tronfølgeloven. Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Over 700 skolebørn fra Svendborg har nu set BaggårdTeatrets NODER

2. juni 2009


www.baggaardteatret.dk

BaggårdTeatrets musikforestilling NODER havde premiere 2. april i år på BaggårdTeatret i Svendborg.
Siden har det poetiske musikvidenskabelige ”teaterforedrag” spillet for over 700 begejstrede børn rundt omkring på forskellige Svendborg-skoler.

Noder henvender sig til de 6 – 11 årige, og er en nysgerrig udforskning af kærlighedens og musikkens mysterier. Dreng og pige mødes, og sød musik opstår. Men hvordan?

Lydteknikeren er med på scenen og publikum inviteres med helt ind i musikkens maskinrum – børnenes egne lyde optages på scenen, og bliver til musik.

Forestillingen er produceret af Baggård Teatret i samarbejde med Bornholms Teater. Fra oktober i år får børn fra resten af landet muligheden for a få sig en musikalsk og interaktiv teateroplevelse, når forestillingen tager på turné til skoler i hele landet. Turnéen starter i uge 43 og gæster blandt andet Nicolai Kulturhus for Børn, i Kolding.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Hugo får IFPI’s ærespris

1. juni 2009


Bassist Hugo Rasmussen gæster Giant Steps lørdag den 6.juni, og deltager i fejringen af foreningens 9 års fødselsdag.
www.giantsteps.dk

Ved DMA Jazz festen lørdag d. 30. maj i DR’s Koncerthus får bassisten Hugo Rasmussen pladeselskabsforeningen IFPI´s ærespris. Han fik til sin 18 års fødselsdag en kontrabas og begyndte efter nogle få år at spille professionelt med folk som Arnvid Meyer, Niels JørgenSteen, Bent Jædig og Jesper Thilo. Siden markerede han sig hos folk som Trille og Cornelis Vreeswijk. Fra 80’erne har han specielt markeret sig i New Jungle Orchestra og siden i sit eget Hugo Rasmsusen Allstarz.

DMA Jazz festlighederne er ved samme lejlighed tilbage i radioen. DR’s P2 sender direkte frafesten kl. 21-24. Her kan man så lytte til Entrance, Caroline Henderson, Magnus Fra Gaarden,Hugo Rasmussen All Starz, Little Red Suitcase og Henriette Groth/Lotte Anker.
Herlighederne arrangeres af Jazz Danmark

Hugo gæster Giant Steps lørdag 6. juni kl. 14.00 og fejrer foreningens 9 års fødselsdagsammen med Jacob Fischer Trio feat. sangeren Martin Preisler. Det bliver sjovt.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php