Monthly Archives: november 2009

Vintersang i Egense Forsamlingshus

28. november 2009


Egense-Rantzausminde beboerforening inviterer til sangaften torsdag den 3. december kl. 20 – 22 i Egense forsamlingshus, Skovsbovej 338.
Sidste år, i anledning af Sangens år, afholdt beboerforeningen en meget vellykket sangaften.
Nu gentager vi succesen og denne gang under ledelse af korleder og daglig leder af AOF Erik Jakobsen. Erik Jakobsen manøvrerer os gennem skønsang, flerstemmig sang, fællessang mm over temaet vintersange. Og mon ikke der også sniger sig en enkelt eller to julesange ind i aftens program.

Erik Jakobsen sammenkæder aftens sange med små fortællinger fra sin musikalske verden.
Der kræves ingen forudsætninger ud i sangens kunst, alle er velkommen, blot man har lyst til at synge. Jo flere vi er, jo smukkere lyder det.
Beboerforeningen sælger kaffe og kage for kr. 25.

Tilmelding ønskelig men ej et krav på: evaagger@hotmail.com.
Susanne Riber, næstformand.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Integrationsrådet i Svendborg Kommune er på valg

27. november 2009

Så er byrådet på plads. Nu er det Integrationsrådet, der skal vælges.  

Den 30. november mellem 16.00 og 21.00 er det muligt at stemme i SG hallen til Integrationsrådet.  

- En af rådet fornemste opgaver er at sikre kommunalbestyrelsens integrationsindsats er effektiv og sammenhængende. Rådet skal også fremme etnisk ligestilling. Derfor er valget til Integrationsrådet så vigtigt, siger formanden for Integrationsrådet Kobra Karimi.  

Stemmeberettigede er alle borgere over 18 år bosiddende i Svendborg Kommune, der har rødder i et såkaldt 3. verdensland. Både indvandrere og efterkommere kan stemme. Valghandlingen foregår ved, at man identificerer sig med sit sygesikringsbevis eller anden form for legitimation.

Den 1. december bliver resultatet af valget offentliggjort.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Koncert med Stig Møller Trio i Aktivhuset i Lundeborg

27. november 2009


Har du lyst til et gensyn eller nåede du ikke at få billetter i maj så har du muligheden igen. Men skynd dig -der er kun 120 pladser.

Koncert med Stig Møller Trio

Stig Møller, Peter Ingemann og Hans Fagt (tidl. trommeslager for bla. Kim Larsen og Frede Fup)
Fredag den 11. december 2009 kl. 21.30
 i Aktivhuset i Lundeborg 
(dørene åbnes kl. 20.00)
Entré: 125 kr.
 
Billetter kan købes i Andelskassen i Oure
eller ved henvendelse til:
Gitta – tlf. 62252411 gin@sda.dk eller Hanne – tlf. 62252360 hannebering@lundeborgmail.dk

Arrangør: Lundeborg Borgerforening
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Nye omgivelser i Fyens største forlystelsescenter

27. november 2009


Download Julebrochure 2009

Det var med stor glæde at vi i Bowl´n´Fun Svendborg kunne åbne dørene for vores nybyggede 800 kvm store restaurant, med plads til 350 personer, søndag d. 27. september 2009. Det var en dag i smilenes og forandringens tegn, og vores gæster var positivt overraskede over vores nye hyggelige restaurant. Ligesom vi selv, nød denne hyggelige dag med brunch om formiddagen, og om aftenen blev der hygget i stearinlysenes skær med vores store indbydende aftenbuffet og soft ice i lange baner.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Radio Diablo præsenterer nyt radiotilbud til Sydfyn

27. november 2009


Programchef Poul Foged fra Radio Alfa og Direktør Martin Larsen fra Radio Diablo er indgået samarbejde om et helt nyt radiotilbud til de voksne lyttere på Sydfyn.
(Foto: mitsvendborg.dk)

Radiolyttere i det sydfynske område kan glæde sig til et helt nyt radiotilbud fra på mandag d. 30. november kl. 06.00. Da starter en ny radiostation, hvor man kan høre den brede, folkelige musik sammen med lokale og landsdækkende nyheder og vejr. Det er Radio Diablo, der står bag den nye radio, som får navnet Radio Alfa Sydfyn.
 
Radio Diablo’s direktør Martin Larsen forklarer:
- Vi har mærket et behov for endnu en lokal forankret radio, der spiller endnu mere dansk musik og mange flere hits fra før i tiden og svundne årtier, end vi kan klemme ind på Radio Diablo. Den nye radio lægger stor vægt på at skabe en hyggelig og rar stemning, og vil i høj grad være en god følgesvend i hverdagen.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Radio Alfa Sydfyn – med musik for den voksne lytter

26. november 2009


Sydfyns nye radiostation – helt fyldt med julemusik!

Masser af julemusik fra mandag den 30.november kl.06:00 på FM 106,5 MHz
- og efter jul en ny og spændende radiostation med alletiders bedste sange for de voksne lyttere.


Døgnet rundt – året rundt – til hele Sydfyn

- med hit-musik, lokale og landsdækkende nyheder samt sport, lokale informationer, indslag og underholdning.



Kommentarer: 2 kommentarer

Fugle fra tårnet i Sortemosen.

26. november 2009


Den sidste måneds regn har igen fyldt vand på Sortemosen ved Lakkendrup. På lørdag den 28. november klokken 14 inviterer Hans Rytter fra Dansk Ornitologisk Forening og Arne Bruun fra Svendborg Kommune ombord i fugletårnet i mosen.

Hans Rytter er ornitolog og er vokset op ved mosen. Med i tårnet har vi også Hans Vesterlund, der har lagt jord til vådområdeprojektet og har boet her hele sit liv. Der vil blive fortalt om områdets historie, vådområdeprojektet og fuglelivet. Og der vil være mulighed for at se efter fuglene med telescopkikkerter. Egen kikkert og varmt tøj kan anbefales. Der skal kun gås et par hundrede meter fra mødestedet ved Sortemosevej 23 og til fugletårnet.

Med venlig hilsen
Arne Bruun
Natur og miljø, Svendborg kommune
Svendborgvej 135
5762 Vester Skerninge
Tlf: 62 23 34 31



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Betonkongen fra Tåsinge

26. november 2009


reflect/team fra Tåsinge har fundet en niche i at fremstille betonmøbler til inden som udendørs anvendelse. På billedet ses virksomhedens betonborde i restauranten på Hotel WakeUp i København.
www.reflectteam.dk
Uffe Nørtoft fra møbel- og designfirmaet reflect/team på Tåsinge er godt i gang med
at markere sig som landets ukronede betonkonge. Denne gang med en helt ny bordserie, udviklet specielt til hovedstadens nye Hotel WakeUp. Gæsterne på Københavns nye cool og moderne Hotel WakeUp Copenhagen kan hver morgen vågne op til et solidt morgenmåltid serveret på betonborde fra reflect/team.
Det er hotelkæden Arp-Hansen Group som står bag opførelsen af det nye hotel, der er
det første af tre store hotel-, kongres- og konferencecentre som kæden er i gang medat opføre på Kalvebod Brygge i København. Uffe Nørtoft blev ret tidligt i projektet involveret i udviklingen af den nye bordserie isamarbejde med Interiør Gruppen, som har haft det overordnede ansvar for møbleringog indretning af hotellet.
Læs mere



Kommentarer: 1 kommentar

Den Elektroniske Energiberegner udviklet i Svendborg

26. november 2009


www.husetsweb.dk

Læs relaterede artikler på bloggen:
Rudi Rusfort Kragh med i klimapanel
Nyd energiprisen NU – den bliver kun højere!

Gennem de senere år har et udviklingsarbejdet pågået i Svendborg omkring elektronisk beregning af energisparepotentialer i parcelhuse. 2. generation af Energiberegneren er netop udviklet og kan afprøves i en såkaldt beta-version på www.husetsweb.dk  

- Potentialet er enormt stort, siger idemanden Rudi Rusfort Kragh. Der er ca. 1.5 mio. parcelhuse i Danmark og 800.000 af disse kan energioptimeres. Energioptimeres disse huse kan det frigøre mere end 4 milliarder kr. årligt, som i dag anvendes til boligopvarmning. Den samlede investering til produkter og håndværkere er i størrelsesorden 200 mia. kr.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Arrangementer for børn og unge på Svendborg Bibliotek november og hele december

25. november 2009


Biblioteket på bloggen
Børn fra Svendborg kan nu være med i Ramasjang pakkeleg! Og det er blot nogle af de børnearrangementer som Svendborg Bibliotek kan tilbyde i november og december.
(Foto: Agnethe Schlichtkrull)

Arrangementer for børn og unge på Svendborg Bibliotek ultimo november og hele december.
Singstar / Wii-spil – konkurrence Fredag den 27.11.
Børnekoncert ‘Glem at få det hele med’ – Lørdag den 28.11.
Børneteater “Op under jul” – Tirsdag den 01.12.
Børneuniversitet “Dig og Din Fantasi” – Onsdag den 02.12.
Børnebrunch “Nisser” – Søndag den 06.12.
Ramasjang pakkeleg – i perioden den 01.-11. dec.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer



Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php