Læs også: Svendborgs borgere valgte børnene
5000 kr. direkte til Børns Voksenvenner i Svendborg. Det beløb er de nu garanteret. Spørgsmålet er, hvad auktionen ender på, når sidste bud er tikket ind.
Under årets Nytårskur malede Per Buk et maleri, hvor stemningen, gæsterne og musikken inspirerede kunstneren til værket. Og hvem er det så, der har højeste bud i øjeblikket? Ja det er borgmester Curt Sørensen.
- Det er et smukt billede og en god sag. Desuden indeholder maleriet en personlig historie for mig, da det er malet under min første nytårskur som borgmester i Svendborg, siger borgmester Curt Sørensen, Svendborg Kommune. Han har budt på billedet som privatperson.
Du kan se maleriet i Borgerservice på rådhuset. Her er det også muligt at overbyde borgmesteren. Du kan også sende dit bud på mail til dirmtd@svendborg.dk
Auktionen udløber 1. marts, hvorefter pengene for maleriet bliver overdraget til Børns Voksenvenner.
Børns Voksenvenner skaber kontakt mellem voksne og børn. Voksne der gerne vil give lidt af deres tid, og børn der mangler en voksen ven. Den voksne bliver en støtte for barnet og et supplement til barnets egen familie. Foreningen mangler især mandlige voksenvenner.
Vinteren kommer til at koste dobbelt så meget, som der er afsat på kommunens budget.
En regning på over 10 mio. kr. Det er det scenarie som politikerne i Svendborg Kommune kommer til at forholde sig til, når sneen på et tidspunkt slipper sit frostkolde jerngreb om Danmark.
Siden den første sne dalede ned over Sydfyn midt i december har den kostet op mod ni millioner kroner i Svendborg Kommune.
Alene i december sidste år brugte lød regningen på omkring tre millioner kroner. Siden nytår, hvor det nye regnskabsår begyndte, og til nu, er der sendt yderligere omkring seks millioner kroner af sted til snerydning og saltning af veje og fortorve. Det skal ses i sammenhæng med, at der i år er afsat 4,5 millioner kroner i alt til hele vintertjenesten.
Så allerede nu er budgettet overskredet.
Læs mere »

Basiru Suso og Mikkel Nordsø optræder sammen i aften ved Giant Steps arrangement.
www.giantsteps.dk
Skal vinterferien stå på musikalske aktiviteter, så lokker musikforeningen Giant Steps med et spændende tilbud torsdag d. 25. februar på Arne B. Her kan man beruse sig i masser af varme og farverige toner fra en af landets bedste koraspillere herboende Basiru Suso. Når han griber sit 21- strengede instrument, åbner der sig straks et smukt eksotisk klangunivers – og publikum bliver let og elegant ført på vej ledsaget af mesterens virtuose spil.
Læs mere »

Brandenburger Tor er den mest imponerende af de 3 bevarede byporte i Berlin.
(Foto fra www.svendborg-bib.dk)
Tirsdag d. 2. marts kl. 19.30 kan du på Svendborg Bibliotek opleve en aften om Berlin - byen der syder af dynamik, historie, oplevelser og nærhed.
Jens Nagel, der bor i Svendborg, er dybt fascineret af Berlin og har gennem 40 år besøgt byen næsten 30 gange. Hør om byens historie og udvikling og få nyttige tips til seværdigheder og gode spisesteder. Nagel vil bl.a. fortælle om Berlinmurens betydning for hans liv og kommer, via billeder og videoklip, både omkring de kendte steder og de mere ydmyge og ukendte områder. Få også gode bog- og filmanbefalinger om Berlin.
Skal du til Berlin for første gang, eller har du ”snuset” lidt til byen, så kan denne aften være noget for dig. Er du også meget optaget af denne storby, så kom og deltag i samtalen omkring Berlin.
Nogle mennesker samler på frimærker – Jens samler på Berlin!
Billetter á kr. 20,- kan købes på Svendborg Bibliotek.
Livslang idræt - idræt hele livet
Senioridrætten har i efteråret startet to nye Kom i Form Lunte hold, hver der stadig er ledige pladser.
Tirsdag kl. 14.45 - 16.30 i mødelokalerne i Svømmeland på Ryttervej 70
Fredag kl. 13.30 - 15.45 i gymnastiksalen på Rantzausminde Skole
Der er Kom i Form Lunte hold 10 forskellige steder i Svendborg Kommune.
Kom i Form Lunte hold er for dig som vil opleve glad motion i et roligt tempo og på små hold. Vi træner og holder os i form, samtidig med, vi har det sjovt. Vi slutter med en kop kaffe.
Er du interesseret, kontakt Birthe Bergmann på tlf. 62233019
Læs mere om Svendborg Senioridræt


































Nye kommentarer