Monthly Archives: juni 2010

Granhøjs gourmet-øllebrød til festival i Bordeaux

4. juni 2010


Bordeaux berømteste restauranter og kokke mødes hvert år på en stor plads midt i byen til  gourmetfestivalen ”LES EPICURIALES”, som varer to uger. I år deltager kok og gastromom Anders Granhøj fra Restaurant TORVET i Svendborg.
www.andersgranhoej.dk

Ny, stor respekt til dansk køkken:
Granhøjs gourmet-øllebrød til Bordeaux 

Efter den nylige kåring af Noma som Verdens Bedste Restaurant har god, dansk madlavning fået endnu en anerkendelse. Den dygtige sydfynske kok Anders Granhøj er som en af få udenlandske kokke specielt udvalgt af sin franske stjernekollega til at deltage i ikke mindre end en gourmet-verdenspremiere i Bordeaux.
 
Det er den to-Michelin-stjerne belønnede Bordeaux kok Michel Portos, der som en del af det stort anlagte gourmet-arrangement ”LES EPICURIALES” har inviteret sin gamle ven og kollega til Bordeaux, hvor han selv driver restauranten LE SAINT-JAMES. 14 af Frankrigs dygtigste kokke med hjemstavn i byen fik som en del af årets arrangement til opgave at invitere en europæisk kok, som i deres øjne var en stjerne. Mange af de lokale franske kokke valgte at invitere andre franskmænd. Anders Granhøj deltager som den eneste kok fra Skandinavien.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Kommunerne vælger nettet som dialogvejen

4. juni 2010

NY SKOLESTRUKTUR – DEBAT.

AF: CHRISTIAN DAN JENSEN
mitsvendborg@gmail.com

Den 28.maj inviterede Svendborg Kommune borgerne til åben debat om fremtidens skoler i Svendborg. Dette for første gang nogensinde i et interaktivt debatforum på siden www.ditsvendborg.dk – et blogprodukt udarbejdet i samarbejde med mitsvendborg.dk.


Men Svendborg er ikke de første som vælger at gå de digitale veje i forhold til dialogen med borgerne. I Nyborg Kommune har man eksempelvis valgt at nedsætte arbejdsgrupper, som på kommunens hjemmeside viser input fra borgerne til en kommende skolestruktur. Disse borger-ideer kan indsendes arbejdsgrupperne via en mailadresse på hjemmesiden. Alle forslag og input ligger frit tilgængelige på nyborg.dk.

Middelfart Kommune
 
har valgt at inddrage borgerne direkte i budget 2010-2011, hvor kommunen skal spare op mod 75 mio.kroner. Til dette formål har man i Middelfart oprettet en side på kommunens hjemmeside hvor en række struktur- og temaanalyser til besparelsesområder er opstillet. Borgerne kan således kommentere på de enkelte debatindlæg, og komme med input som efterfølgende vil indgå i overvejelserne omkring budgetterne.

Endelig har man i Guldborgsund Kommune oprettet en blog, hvor man har valgt at invitere medarbejderne til at spille med, når der skal findes besparelser og effektiviseringer rundt om i organisationen. Denne metode gav ikke mindre end 900 besøgende på bloggen i de første 6 timer den var aktiv. Guldborgsund står overfor en udfordring i at finde besparelser for 135 mio. kroner.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Nye vådområder på Fyn forbedrer vandmiljøet

3. juni 2010


Download folderen: Nye vådområder på Fyn

Senest i 2015 vil vi have fået en lang række nye spændende vådområder på Fyn, Langeland og Ærø. Netop i disse dage bliver de første ansøgninger til ca.1100 ha nye vådområder sendt til staten.

Arbejdet er en del af regeringens plan om Grøn Vækst, hvor der skal genskabes ca.10.000 ha vådområder i Danmark. Opgaven med at få anlagt de nye vådområder er en tvungen opgave for kommunerne, som de skal løse i samarbejde med staten. Staten står for den økonomiske del af opgaven, mens kommunerne har fået opgaven med at udpege egnede områder samt at stå for den praktiske udførelse af projekterne.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

“Real blues” på Kahytten på lørdag

3. juni 2010

 Præsenterer:



Klaus B. Jensen og The Tone Bones spiller på Kahytten på lørdag.
www.kbjay.dk

KLAUS B JENSEN & THE TONE BONES
KAHYTTEN LØRDAG D.5.JUNI
 

The Tone Bones er en kvintet, og repertoiret er hentet fra det man kunne kalde “the real book of blues” og KB´s egne kompositioner, som er meget loyale over for blues-traditionen. Der er ingen tvivl om, at THE TONE BONES elsker den musik de spiller, og der er heller ingen tvivl om, at publikum elsker det. Når THE TONE BONES spiller, er det altid meget levende, medrivende og først og fremmest velswingende. Det er let og elegant samtidig med, at det er råt og autentisk.  At lytte til THE TONE BONES er altid en fornøjelse. KB Jensen er selvfølgelig den ubestridte frontmand, og lige bag ham er Poul Ewald på den ekvilibristiske og gennemmusikalske mundharpe, bassen bliver spillet af Bjørn Larsen, som er en dybt respekteret bassist Der er stort set ikke det sted han ikke har spillet. Den rytmiske bund lægges rutineret af Claus Bjerregaard han blev født med jeans på og et par trommestikker i baglommen.Sidst men ikke at forglemme, er den fremragende guitarrist Jon Bjarnason som toppenPå kransekagen. KLAUS B JENSEN & THE TONE BONES glæder sig til at spille. Hver gang.       



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Giant Steps fejrer 10 års fødselsdag for fuld udblæsning

2. juni 2010


Kira Skov og Jesper Thilo er blandt de kunstnere som Giant Steps præsenterer i forbindelse med musikforeningens 10 års jubilæum.
(Foto af Kira Skov: Sacha Maric)
www.giantsteps.dk

Den anerkendte og prisvindende musikforening er klar med to jubilæumskoncerter.
Rytmisk Musikforening Giant Steps kan i år fejre 10 års jubilæum, og hverken formanden eller resten af bestyrelsen har rigtig fattet det endnu:
– Tænk at der er gået så mange år,
og det er på trods af, at meget af arbejdet foregår på helt frivillige hænder , konstaterer Giant Steps’ formand Peter Skumme og fortsætter:

– Og vi er slet ikke kørt trætte endnu –tværtimod buldrer vi derudaf som et andet IC 3-tog med masser af spændende koncerter, der får mange roser, og som har et stort trofast og engageret publikum. Det glæder mig meget,  at vi fortsat er på toppen, og at vi stadig bliver regnet som en af landets markante musikforeninger. Vi er særdeles respekteret inden for  jazz- og verdensmusikområdet i Danmark, fortæller Peter Skumme.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Tøj luksus-loppemarked den 6.juni

1. juni 2010


www.luksuslopperne.dk

Så er der Tøj luksus loppemarked igen!
Kom til Svendborgs største Tøj luksus loppemarked og gør et godt køb.Her vil være mulighed for at finde lækkert mærketøj i god stand til fantastiske priser. Der vil være tøj, sko, tasker, smykker mm. til både drenge & piger, kvinder & mænd, samt børn.

SØNDAG den 6. Juni i SG Hallen
kl. 11 – 15

VIP 10 – 11

nyhed, nyhed, nyhed, nyhed, nyhed, nyhed, nyhed

Få mulighed for at shoppe i fred og ro i en time før dørene åbnes.
Køb en VIP billet til 80 kr.
I alt 300 stk. 

Bestil din billet via mail Tina@designersalgsvendborg.dk
(+5 kr. porto) eller  køb den i Garderoben Korsgade fra den 1.Maj
 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Nordens bedste ost er kåret i Svendborg

1. juni 2010


Den lokale gastronom og kok Anders Granhøj fra Rest.Torvet udgjorde sammen med 5 øvrige dommere bedømmelsesudvalget ved Nordisk Ostefestival i Svendborg her i week-enden.
(Foto: www.knudmorten.dk)

På Nordisk Ostefestival den 29. maj i Svendborg, blev nordens bedste ost kåret af et bredt dommerpanel fra hele landet.
 
– Vinderen blev Dansk Fynbo fra Gundestrup Mejeri. Ud over vinderen er der kåret de tre bedste oste i seks forskellige kategorier. Hele vejen igennem har dommerne fokuseret på kvalitet frem for noget andet, fortæller Mikael Hansen fra Kulinarisk Sydfyn.
 
Kåringen af nordens bedste oste er en tilbagevendende begivenhed i det sydfynske, der tyvstarter årets Fødevaremarked i Svendborg den 26. – 27. juni.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php