Monthly Archives: juli 2010

Tag til festival på Skarø i week-enden

13. juli 2010


www.skaroefestivalen.dk

Skarøfestivalen 2010 løber af stablen fredag den 16 (kl. 15:30) og lørdag den 17. juli. 
I år udvider vi til to scener og lover alt det bedste fra traditionerne: To dage med fantastiske musikoplevelser og skønne mennesker i den lille æblehave midt på øen. God mad, musik og idyl ude midt i Det sydfynske Øhav.
Musikprogram på:
www.skaroefestivalen.dk 

Kom gerne over til os i god tid.

Billetpris:

Teenagere og voksne kr. 290,-
Børn til og med 12 år gratis

Køb billetter på:
http://www.sydfynsbilletten.dk/event/20819

Musikprogram:

Stig Møller og Peter Ingemann, Termostat, Den syngende kok, TV2`s Husorkester, Keinstein, Sixpack Bluesband, Habadekuk, De Gyldne Drenge, Christian Søgård trio, Krysander & Olsson, Ole Falks trio, Klaus Baba mfl.
 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lykken er: Et tæt nærmiljø

12. juli 2010



Læserindlæg indsendt af:
Lotte Lamp
Byvænget 2, Kirkeby
5771 Stenstrup

Hvor er det fedt at bo her i Kirkeby.
Men jeg får da helt ondt i maven af bekymring, når der igen er tale om nedskæring og lukning af vores skole. 
Her i Kirkeby er der et skønt tæt netværk, hvor der er trivsel på kryds og tværs. Netværket har udspring i vores lokale skole, som samarbejder tæt med både børnehave, SFO samt idrætsforening.
Det er trygt og rart at vokse op her i Kirkeby, og mange nye børnefamilier flytter til. Når alle kender mange og mange kender alle, så bliver komunikationen meget lettere, og trygheden øges. Byens årlige sommerfest-uge er netop igen gennemført med bravour. Mangfoldigheden er stor og de frivillige kræfter er enorme!
Et godt nærmiljø skal der værnes om – det kommer ikke af sig selv.
Det tager lang tid at etablere – men kan med et snuptag ødelægges. 

Så min bøn er: BEVAR KIRKEBY SKOLE
 

Hilsen Lotte Lamp, Kirkebyborger gennem 20 år og mor til tre teenagere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Udstilling om børneliv gennem 170 år

11. juli 2010


(Grafik: www.graflab.dk)
Udstilling om børneliv i Svendborg gennem 170 år i den nye borgerforening.
Tag med på en historisk rejse – se den tankevækkende udstilling om Svendborgs eget Børnely.

Børnely i Bagergade begyndte sin lange historie som ’Asylet – en Oplysningsanstalt for Smaabørn’ helt tilbage i 1839 og er dermed Danmarks tredjeældste daginstitution. Nu står lokale, kreative kræfter bag en udstilling om Børnely og børneliv i Svendborg.
Kan man aflevere et spædbarn som bare er seks uger gammelt – over et dørtrin?Hvad ligger der egentlig bag sangene ’Åh, abe’ og ‘Lasse Lasse lille’?Hvorfor interesserede en dronning sig for Svendborgs fattigste arbejderbørn i 1839?Spørgsmål, der sætter spot på børns vilkår og samfundets opfattelse af de yngstegennem årene – og spørgsmål, som en helt ny udstilling i Borgerforeningen, Svendborggiver svar på.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Den sikre skolevej

9. juli 2010


Svendborg Kommune ligger lige nu på en fjerdeplads blandt de ti fynske kommuner, når det gælder skoletrafiksikkerhed.
(Foto: mitsvendborg.dk)
Rådet for Sikker Trafik har undersøgt kommunernes skoletrafik, her ligger Svendborg Kommune i den bedste halvdel blandt de fynske kommuner. Men det kan blive bedre.
 

– Svendborg Kommune er i gang, og vi bliver hele tiden bedre. Trafiksikkerheden til og fra skolerne er et særdeles vigtigt område. Vi arbejder bl.a. med fysiske tiltag på vejene og oplysningskampagner, fortæller Bente Hansen fra Team Trafiksikkerhed i Svendborg Kommune.

Det er vigtigt at få trafiksikkerhed ind under huden i barndommen, idet de unge står over for det ti farligste år i trafikken, når de forlader skolen.
 
Svendborg Kommune ligger lige nu på en fjerdeplads blandt de ti fynske kommuner, når det gælder skoletrafiksikkerhed.
 

– Vi bestræber os på at ligge endnu højere i den næste undersøgelse, siger Bente Hansen fra Team Trafiksikkerhed i Svendborg Kommune.
 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Konkurrence: Vis os, hvordan vi skal bo tæt

8. juli 2010


www.botæt.dk

ÅBEN IDÉKONKURRENCE : VIS OS, HVORDAN VI SKAL BO TÆT

Vis os, hvordan vi skal bo tæt er en idékonkurrence, som Arkitektudvalget i Statens Kunstfond udskriver den 16. august 2010. Konkurrencen skal give bud på, hvordan vi kan indrette vore boliger og byer store som små, fordelt ud over hele landet på en sådan måde, at vi får lyst til og mulighed for at bo, arbejde og leve tættere.
 

Med konkurrencen håber Arkitekturudvalget at fremkalde visioner for bæredygtige måder at bo tæt for flere mennesker. På den baggrund ønsker Arkitekturudvalget at igangsætte en bred, arkitektfaglig og samfundspolitisk debat.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Hårdt arbejde på Fattiggården i juli måned

7. juli 2010


Tag familien med på Forsorgsmuseet og oplev fattiglemmerne udføre det hårde arbejde bag høje mure og pigtråd – midt i den bagende sol.
www.svendborgmuseum.dk

Du og familien kan også selv prøve kræfter i måtteværkstedet, hvor I med egne hænder kan fornemme det hårde slid, når de uopslidelige kokosmåtter skulle væves.
Passer børn eller de voksne ikke deres arbejde, kan de jo besøge ”Fuldebrummen” – en bevaret celle beregnet til dovne subjekter!  
-Autentiske lyde af træsko på fliser og skærver der slås er med til at give gæsterne en bedre og mere ægte oplevelse af livet på Fattiggården. Fortæller museumsinspektør Maria Rytter.

-Mens man i den fynske landsby kan opleve landsbyboernes arbejde med deres daglige sysler, kan man på Fattiggården opleve fattiglemmerne arbejde så sveden springer, fortsætter hun.
 
Det er museets to kuturarbejdere, Flemming Jøregen, skærveknuser og Henrik Schmidt, måttevæver, der i hele juli måned viser og fortælle om det hårde arbejde, som fattiglemmerne skulle udføre.
 
Fattiggården Viebæltegård, som nu danner rammerne om Forsorgsmuseet, blev bygget i 1872. I mere end 100 år, frem til 1974, boede der fattige og socialt udstødte bag murene. Stedet er den eneste af sin art i Danmark og hele Norden. Den unikke bevaring af spor fra tidligere tiders forsorg gør, at man bag de høje mure finder en tidslomme, som fører børn og voksne direkte tilbage til en ganske anderledes tid og verden.
 
Du kan møde fattiglemmerne på Forsorgsmuseet hele juli måned tirsdag – søndag kl. 10-16.00.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Østjyllands gladeste dreng gæster Kahytten

7. juli 2010

 Præsenterer:




Kahytten

Frederiksgade 15, Svendborg
Lørdag den 10.07.

kl.23:00

Hovedinstrumentet er hans kraftige og sprøde stemme som både kan trylle svulstige countrytoner, rockklassikere og skønne ballader frem.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Ny stor havnefest i Lundeborg

6. juli 2010

HAVNEFEST I LUNDEBORG
Sponsorcykelløb, rafling, line-dance, tovtrækning, kor-sang-konkurrence og grilldyst.
Det er bare en lille del af programmet for havnefesten i Lundeborg, som starter fredag den 9.juli. Havnefesten, som er tæt på at være den 110. af slagsen, kører også lørdag og søndag.

– Vores allerstørste hit er måske udsigten og de skønne omgivelser, et af Danmarks smukkeste
“naturteratre”, med havnen som det smukke centrum, siger formanden for Lundeborg Borgerforening, Olaf Koch.

Starten går fredag eftermiddag med fodboldturnering, og dagen slutter om aftenen med musik og dans.

– Vi satser på et program med gode, gamle travere, fordi vi ved, at det er dem, der trækker publikum, siger Olaf Koch. Et stort rykind af brølende Harley-Davidson’er fra den fynske motorcykel-klub er blandt gengangerne, og Nimbus-klubben tegner veteranerne i samme branche.
Der er kor-sang-konkurrence lørdag, og X Factor & Co er ingenting ved siden af kæmpehittet “Lundeborg Havnestars”.

Rafling-mesterskaber, snobrødsbagning på stranden og tovtrækning er også sikre hits.
Den store præcisions-kapjsejlads afvikles søndag eftermiddag, og det hele slutter med beboerfest søndag aften.
– Vi praler af at have en af Danmarks smukkeste landsbyer med et flot sammenhold og et rigt foreningsliv, der også tiltrækker mange aktive udefra, siger Olaf Koch. – Derfor er havnefesten også årets store kom-sammen-fest.

Program fredag den 9. juli
Kl. 17.30 Fodboldturnering på Flagstadmarken
Tilmelding til Palle på mobil 20 63 41 97
 
Kl. 19 – 21 Salg af hjemmebagte æbleskiver 
Kl. 21- 01 Musik og dans i teltet 
Kl. 01 Godnat og tak for i aften



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Sprudlende jungleorkester for hele familien på Naturama

6. juli 2010



New Jungle Orchestra optræder på Naturama.
www.naturama.dk


Oplev et af de mest sprudlende jazzbands i Danmark. Jungleorkestret spiller med både humor og originalitet og optræder med et fængende musikalsk show for hele familien.


Torsdag den 08.07. kl.14:00


Naturama
Dronningemaen 30
5700 Svendborg


Børn (0-17 år): Gratis; Voksne: 100 kr.
  
 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Far til fire kommer til Sydfyn – igen

5. juli 2010


Far til fire familen og familien Tanaka, fra filmen Far til fire – på japansk.
(Foto: Ilse Schoutteten)
www.filmfyn.dk  

Holdet bag de seneste Far til fire-succeser er klar til nye eventyr, når optagelserne til Far til fire –tilbage til naturen går i gang på Sydfyn 5. juli.
På en telttur kommer familien på sporet af en bande, der forurener skovsøen. Udfordringerne står i kø for familien, der som sædvanligt tager kampen op.  
Sidst Far til Fire-holdet var på Sydfyn var i 2005. Nu er Niels Olsen, Jess Ingerslev og de andre skuespillere fra den folkekære familie igen på vej til det sydfynske. Denne gang går turen med telt på skovtur. I denne film vil man også kunne møde Tammi Øst, Anders Hove og Jacob Lohmann.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php