Monthly Archives: oktober 2010

Spil Dansk Dagen fejres med Offpiste Gurus

27. oktober 2010


Trinelise Væring og Fredrik Lundin er med til at markere Spil dansk Dageni Svendborg, når de sammen med deres band giver koncert i Giant Steps torsdag aften.
www.giantsteps.dk
 

To markante kunstnere på den danske musikscene gæster Giant Steps
 

Med en håndfuld nye sange og en aktuel udgivelse under armen markerer Trinelise Væring og Fredrik Lundin samt deres band Offpiste Gurus den årlige Spil Dansk Dag i Giant Steps torsdag d. 28. oktober på Arne B.
 
Lundin og Væring, to markante personligheder på den danske musikscene, har altid sammen og hver for sig afsøgt nye musikalske landskaber. De senere år er den mangeårige højt respekterede jazzsangerinde udkommet med eget spændende dansksproget rockmateriale, og den kreative saxofonist har turneret Europa og Skandinavien tyndt med sit 11 mand store ensemble Overdrive.
 

Nu godt 10 år efter deres seneste fælles udspil er kræfterne samlet igen. Denne gang i et projekt som med afsæt i begejstring for bl.a. sangskriverne Tom Waits og Ricky Lee Jones indeholder egne nordiske jazz-, blues-, roots- og rock-farvede kompositioner, hvor nøgleordene  selvforglemmelse, selverkendelse, kærlighed, fortabelse, nederlag og sejre ligger gemt i både lyrik og musik. Der er kommet flere ridser i lakken, men det gør ikke Offpiste Gurus’ musik mindre tiltrækkende og vedkommende – tværtimod.

De øvrige medvirkende er
Rune Funch: guitar, Thomas Vang: bas og Jeppe Gram: trommer.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Stand-Up på Harders

26. oktober 2010



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Cittaslow – et aktiv for Svendborg

26. oktober 2010


mitsvendborg.dk er med til at tegne et billede af Svendborg som Cittaslow-by med sit mangfoldige kultur- og erhvervsliv. 

Læs mere på: Cittaslow på mitsvendborg.dk

mitsvendborg.dk
Af KAREN TARP, Cittaslow-sekretariatet, Svendborg Kommune.
 

Cittaslow er historien om, hvordan en lille forskel får lov at gøre stor virkning i en by og dens lokalområde.
Cittaslow kalder, med sneglen som symbol, på simpel-living, ro og fordybelse, men er samtidig et travlt og mangfoldigt koncept, der medvirker til at synliggøre og udvikle byen, lokalområdet og øhavet. Selv om tempoet på Sydfyn kan forekomme roligt, er det ingen hindring for, at der kan være tempo på den udvikling, som gør Cittaslow-Svendborg til et godt sted at bo, arbejde og leve – opfinde og opleve.Cittaslow-netværket har sit udspring i Slowfood-bevægelsen, der opstod i Italien i 90’erne som reaktion mod fastfood-kulturen. Her satte man fokus på fødevarernes kvalitet, bæredygtig produktion og god madkultur.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Stiftende generalforsamling i CittaBo

25. oktober 2010


CittaBo er et bofælleskab i  Svendborg under oprettelse, som bygger på Cittaslow grundprincipperne.
www.cittabo.dk

Torsdag d. 28.okt. kl.19
– 22 i AOF lokaler, Vestergade 23, Svendborg , afholder styregruppen for levefællesskabet CittaBo stiftende general forsamlinger.
Alle der har interesse i leve og arbejde for fælleskab i Svendborg – i levefofællesskabet CittaBO, er meget velkommende denne aften. Medlemskab af forening giver dig mulighed for at høre mere til vores projekt, og giver dig indflydelse på det næste forløb i arbejdet med at skabe CittaBo. Se dagsorden for generalforsamlingen på www.cittabo.dk   

Hvad er Cittabo?

CittaBo er Svendborgs moderne bofællesskab. Projektet omkring bofællesskabet CittaBo er opstået ud fra en interessegruppe af mennesker i alderen 33 – 44 år. Gruppen er sammensat af arbejd­somme og initiativrige personer, som brænder for at skabe et moderne bofællesskab i Svend­borg.
 Med konstitutiering af styregruppen for bofællesskabet, er tanken at søsætte projektet med dets første spadestik via en nøje projektbeskrivelse, som kan læses på www.cittabo.dk. Projektbeskrivelse ønskes så åben som muligt, således at fremtidige medlemmer af bofællesskabet kan være med til at præge bofællesskabets fremtidige værdigrundlag.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Gys & Græskar på biblioteket

25. oktober 2010


MuhaMuhaMuha! Gys & Græskar

Tag dit super uhyggeligt udskårne græskar under armen og kom ned
på Svendborg Bibliotek. Måske dit græskar er Danmarks uhyggeligste og kan vinde den landsdækkende konkurrence om en ægte Ramasjang Live T-shirt!

Ramasjang Live
og landets børnebiblioteker leder efter Danmarks uhyggeligstes græskar og indbyder i samarbejde til: Gys & Græskar-konkurrencen, som fejres på knap 50
biblioteker landet over! Ramasjang Live og landets børnebiblioteker opfordrer alle børn til, at komme ned på deres lokale børnebibliotek med deres udskårne græskar under armen og deltage i konkurrencen. 

Biblioteket vil tage et billede af det uhyggelige græskar og måske, hvis du ikke vil have det med hjem igen, udstille det, så der skabes en uhyggelig stemning i børnebiblioteket.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Svendborg markerer sig atter i toppen!

24. oktober 2010

Erhvervsnyt

Erhvervskontoret har netop modtaget en opgørelse, der endnu engang viser, at Svendborg ligger blandt de bedste, når virksomheder ønsker at placere sig.

Opgørelsen omfatter de 25 største byer i Danmark og baserer sig på de søgninger, som danske virksomheder har foretaget via portalen Virksomhedslokaler.dk i løbet af de seneste fem måneder.
Der er i undersøgelsen taget højde for forskellene i byernes befolkningsstørrelse.


Se opgørelsen
, som viser, hvor danskerne helst vil placere deres virksomhed.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Salsa og zumba med Sunshine Danceband på Harders

23. oktober 2010


Sunshine Danceband kan opleves på Harders den 4.november.

Torsdag d. 4. november kl. 21.30 På Harmonien, Møllergade 36, Svendborg
(Dørene åbner kl. 20.45) 

Rytmiske festmusik har rødder i de afrikanske jungletrommer. Rytmerne kom til Amerika og har udviklet sig til salsa, samba, cumbia, merengue og Santana-numre. Musik som Sunshine Danceband har specialiseret sig i.
Det er netop den musik der dyrkes zumba til. De inciterende latinamerikanske rytmer er olie til hofterne og giver smil om læben – Bryd ud i spontan dans eller følg de energiske bevægelser, mens forsangeren går zumbagurk og giver smagsprøver i zumba-sekvenser.Kl. 21.30 starter 6 mandsbandet, og der er salsadansundervisning for begyndere –  Kom med eller uden dansepartner. Alle kan være med, det kræver ingen erfaring. Entré 75 kr.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Skumringsaften på Biblioteket

22. oktober 2010


Traditionen tro byder Foreningen Norden og Svendborg Bibliotek til Skumringsaften på biblioteket mandag d. 8. november kl. 19.30.  
Det er efterhånden 14. gang, at der afholdes Skumringsaften. På denne aften tændes levende lys over hele Norden og giver mulighed for at give den nordiske fortælletradition nyt liv. I år bliver der læst højt af Når asken skælver, som er fra Vølvens spådom fra den islandske edda. Teksten skal minde os om broerne mellem den nordiske litteraturs udspring – mellem myte og virkelighed og nutidens fantasy.

Per O. Thomsen, museumsinspektør ved Svendborg museum vil læse årets tekst op og fortælle om baggrunden for eddaen ,som jo befinder sig et sted mellem litteratur og historie – fra netop den periode som Per O. Thomsen er så god til at formidle.

Musikken af er selvfølgelig islandsk og bliver leveret af den lokale Hanna Ragnassdottir og Jon Kjærran.
Billetter a kr. 50.- sælges fra mandag d. 25. oktober.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Kvinder i kunsten

21. oktober 2010


Udstilling med kvinden som tema
Hos Moodie Mobiles ved Holmdrup Huse 7, 5881 Skårup.

Læs også: Klovnekunst i Holmdrup Huse

En udstilling af billedkunst, skulpturer, kunsthåndværk og mobiles med bred frihed for de deltagende kunstnere. Astrid Mink, og Bente Fabian er hovednavne. Astrid Mink viser bl.a. transparente croquis/tryk. Bente Fabian slipper sindet og fantasien løs i eventyrlige collagemalerier. I øvrigt er en vifte af lokale kunstnere inviteret hver med et kreativt og kærligt bud på kvinder. Der er ingen tvivl om at kunstnerne har tændt på temaet!

David Moodie byder med sine mobiler op til dans – frigjorte kvinder og smukke, feminine former. Det er en salgsudstilling, der varer indtil 22. december.

Torsdage, fredage og søndage fra 13-17 eller efter aftale på 20 41 04 60. Fri entré. 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Åbne atelierdøre i Troense d. 20. & 21. november

20. oktober 2010


www.troense-kunst.dk

I Troense har 9 kunstnere dannet gruppen Troense-kunst, hvor kunst, møbeldesign og kunsthåndværk er repræsenteret. 

I weekenden d. 20. og 21. November kl. 11 – 17 åbner kunstnerne deres atelier-døre, hvor alle er velkomne til at se og opleve kunst og design. 
Der trykkes plakat med kort over Troense og ruten til kunstnerne.
 
Kunstnerne sætter Troense på landkortet som kunstnerby og støtter Svendborg som Cittaslow-by, hvor den kreative klasse viser sin profil.
 

Kunstnergruppen Troense-kunst har flg. medlemmer:
Helle Bertram, Astrid Mink, Anette Bøtter, Anne Andreassen, Jette Møller, Jette Munk,  Angelika Berger, reflect/team og Steen Løgstrup.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php