Monthly Archives: december 2010

Så tar´vi cyklerne frem..

31. december 2010


Margit Lolk og Litzi Bach har i 40 år været drivkraften for ældregymnastikken i Svendborg Kommune
(Foto: mitsvendborg.dk)


AF CHRISTIAN DAN JENSEN
mitsvendborg@gmail.com 

Man behøver ikke være hensat til en højrygget stol med automatisk bagover-tip, sammen med kaffekoppen og det bløde brød, bare fordi man er rundet de 67. Det er de to svendborgpiger Margit Lolk og Litzi Bach et tydeligt og livsbekræftende bevis på. I 40 år har de to nemlig været ”i bevægelse” som aktive gymnastik-mennesker i Svendborg.

Du skal stå tidligt op, hvis du skal følge med Margit Lolk og Litzi Bach i deres program for dagen. Således mødte mitsvendborg.dk de to gymnastikpiger en tidlig morgen i Fitness.dk på Nyborgvej, hvor de netop kunne afse 10 minutter til at tale med os inden der skulle trampes pedaler med ”cykel-ældreholdet” i træningscentret. Og sådan har det været i nu 40 år. De mødte hinanden tilfældigt i 60érne, da jazzgymnastikken kom til Svendborg. Margit Lolk var dengang bestyrelsesmedlem og håndboldspiller i Tåsinge Gymnastikforening, og forhørte sig om man kunne få jazzgymnastikken til Tåsinge.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Rock Matiné i Borgerforeningen den 9.januar

30. december 2010


Lokale rock og blues-koryfærer optræder ved Rock Matiné i Borgerforeningen den 9.januar.


Borgerforeningen præsenterer:
Søndag d. 9. januar kl. 14.00
Rock Matiné
med Raiders (Per Vincent, Keld Andersen, Bo Gryholt og Henning Kaae) samt Les Amis (Torben Kjær, Jens Slumstrup, Steen Andersen Og Lars Sørensen) Hertil gæsteoptræden af venner som Jan Schønemann, Jørn Mader, Klaus B. Jensen og et par overraskelser. – Billetpris kr. 120,- inkl. gebyr –ståpladser og cafeopstilling – dørene åbner ½ time før koncertstart Arr. Rock & Roots. 

Starten på en ny tradition i Svendborg. En perlerække af de mest garvede musikere fra eller med tilknytning til den svendborgske musikscene optræder til denne nytårsmatiné i guldsalen. Repertoiret er god gammel rock og blues med masser af muligheder for at danse og hygge sig til musikken. Les Amis var danmarksmestre i pigtråd tilbage i 1964 og har siden spillet med gud- og hver mand. Raiders består ligeledes af garvede musikere med baggrund i To Loose Blues Band, Kjukken, Nalle, Soulbandet og utallige andre konstellationer. Der vil blive opstillet cafeborde – og der vil være god plads til at danse. Gå ikke glip af denne hyggelige sammenkomst, hvor der er garanti for gode timer i selskab med god musik og gamle venner. Musikerne er selv arrangør af matineen og er organiseret i foreningen ”Rock & Roots”.



Kommentarer: 2 kommentarer

Kan man få tilladelse til at parkere i gågaden?

30. december 2010

Hvordan får man en tilladelse til at parkere i gågaden i Svendborg?


Hvis du har brug for at standse eller parkere værkstedsbiler i Svendborg Kommune i forbindelse med din virksomheds arbejde, kan du få tilladelse til at parkere:
·         uden betaling på betalingsanlæg, som tilhører Svendborg Kommune
·         uden tidsbegræmsning på parkeringspladser, som administreres af Svendborg Kommune
·         i gågader, hvis du har fået tilladelse til kørsel i gågaden fra Svendborg Kommune. Der skal tages hensyn til forretningernes udstillingsarealer og tidspunkterne for tilladt godskørsel.     Derudover dispenseres der med tilladelsen fra parkeringsbekendtgørelsen.


Parkeringstilladelsen er et kort, som du skal placere i forruden af køretøjet.


Tilladelsen koster kr. 500,- pr. styk, og den gælder for minimum et år fra den dato, den er udstedt.


Tilladelsen følger virksomheden. Du må derfor godt flytte den fra én bil til en anden.

Du skal søge om tilladelse i Borgerservice, hvor den også udleveres mod betaling. Den kan også søges på mail.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Ansøgning til De Frie Kulturmidler

29. december 2010

De Frie Kulturmidler
Svendborg Kommune indkalder ansøgninger over 25.000 kr. til kulturelle arrangementer i første halvår 2011.


Frist for ansøgning er den 1. februar 2011.


Ansøgningsskema og oplysninger om de frie kulturmidler kan hentes her
Svar på ansøgningerne kan forventes medio marts 2011 


Formål og mål med de frie kulturmidler
Puljens formål er at understøtte og motivere borgere, foreninger og institutioner til at udvikle og iværksætte nye kulturelle aktiviteter for borgere og gæster i Svendborg Kommune.Puljens mål er: 
·         at understøtte nyskabende kulturelle aktiviteter
·         at medvirke til at udbrede kulturelle aktiviteter i hele kommunen
·         at der skabes nye kulturalliancer på tværs af kulturaktører, erhvervsliv og borgere
·         at få nye målgrupper engageret i kulturelle tilbud
·         at supplere de institutionelle kulturtilbud af eksperimenterende karakter
·         at understøtte Svendborg Kommunes målsætninger på kulturområdet



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Bredt klimainitiativ skal skaffe flere grønne jobs

28. december 2010


Go2Green’s interim forretningsudvalg (f.v. Carl Aage Jensen, Henrik Nielsen, Per Schorling, Anders Banke)
www.go2green.dk

Læs også: Fælles indsats for grønne arbejdspladser

På initiativ af Industrien Sydfyn har en række virksomheder i Svendborg besluttet at arbejde sammen i et bredt klimainitiativ. Formålet er at skabe flere grønne jobs og målbare reduktioner af energiforbruget gennem konkrete indsatser, vidensdeling, kommunikation og sparring mellem partnerne.

Initiativet bærer titlen GO2Green, og det får både et kort og et langt sigte med tydelig henvisning til Klimakommissionens anbefalinger. GO2Green har et klart erhvervsmæssigt perspektiv og placeres organisatorisk i et separat OPP (Offentligt Privat Partnerskab) med både Svendborg Kommune og private virksomheder som partnere. Organisationsformen vil blive fastlagt i løbet af de kommende måneder parallelt med, at partnerkredsen bag GO2Green udvides.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Fyns første zumba-event med liveband i Skåruphallen

27. december 2010


Sunshine Dance Band byder på Fyns første zumba-event med liveband.

Skåruphallen den 9. januar 2011 kl. 11-13
 


Aerobic med levende musikere er udbredt i store dele af Latinamerika. De inciterende rytmer og bevægelser giver sved på panden og olie i hofterne.
Bryd ud i spontan dans eller følg de energiske bevægelser.
Musikere og deltagere inspirerer hinanden. Det er glæde og energi – sammen bringer vi stemningen op i en højere enhed, og fusionerer i en svedende latinamerikansk smeltedigel. Det skal være sjovt at motionere, alle kan være med, det kræver ingen erfaring, instrukserne er differentieret, du vælger de bevægelser der passer dig – Fest med, mens kalorierne fordamper. 


Medvirkende i teamet er certificerede instruktører Jeannet Lange og Michael Rosenørn med sang og percussion. Samt musikerne Jesper Eg Pedersen på trommer, Jon Balslev på bas og Erik Lange på keyboards.


Se de medvirkendes CV på www.sunshinedanceband.dk og www.zumbalive.dk
 


VIVA MUSICA LATINA, Michael Rosenørn



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Første jordsalg i Tankefuld

25. december 2010

7.000 kvadratmeter jord i Tankefuld er netop underskrevet som solgt til familieboliger. 

- En tidlig men rigtig dejlig julegave til Svendborg. Jeg er sikker på, at det betyder, at vi også få solgt flere grunde i Tankefuld i 2011. Nu er det første jord solgt, så jeg tror på, at vi vil opleve interesse fra andre købere også.
 

Sådan lyder det fra en glad borgmester Curt Sørensen, Svendborg, da han onsdag kunne underskrive salgspapirerne på 7.000 kvadratmeter jord i Tankefuld. Et af Danmarks mest visionære boligudviklingsprojekter, der over de kommende år skal skabe en helt ny by i den vestlige del af Svendborg.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Nationalparken kommer i offentlig høring

24. december 2010


www.minnationalpark.dk

AF: RUDI KRAGH
Formand for bestyrelsen i Støtteforeningen for nationalpark i Det Sydfynske Øhav  

Den 22. december vedtog kommunalbestyrelsen i Assens, at styregruppens forslag om en nationalpark i det sydfynske øhav skal i offentlig høring.
Assens tog dermed samme beslutning som kommunalbestyrelserne for Svendborg, Langeland, Fåborg-Midstfyn og Ærø havde truffet i ugerne forinden.
Det står hermed fast, at alle interesserede i det berørte område får lejlighed til at blande sig i diskussionen, når høringsfasen afvikles i februar og marts 2011.
Støtteforeningen for en nationalpark i det sydfynske Øhav hilser de fem kommunalbestyrelsers beslutninger med glæde. For os var det første delmål i vort arbejde at sikre, at processen op til den vigtige beslutning skal træffes, bliver både demokratisk og åben. En første forudsætning for at det kan ske, var naturligvis at spørgsmålet overhovedet kommer ud til borgerne. Dette er nu sikret med det femdobbelte ja.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Økonomisk pressede kommuner tages som gidsler

23. december 2010

De er dybt skuffede. De 39 kommuner, der i mere end to år har kæmpet for at få ændret den sociale del af det kommunale udligningssystem, har fået en spand kold sne smidt direkte i ansigtet. Årsagen er, at Indenrigsminister Bertel Haarder og forligspartierne bag de seneste ændringer i det kommunale udligningssystem har besluttet at udskyde ændringen af udligningssystemet til tidligst 1. januar 2013. Efter planen skulle ændringerne være trådt i kraft 1. januar 2012.  

- Vi er taget som gidsler i et politisk spil på Christiansborg med denne beslutning. Og det mest groteske er, at det går udover borgerne i en række af landets mest økonomisk pressede kommuner, siger borgmester Steen Dahlstrøm, Middelfart, der er talsmand for de 39 kommuner.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Højt Hår & Hold Vejret

22. december 2010



Svendborg Bibliotek inviterer de yngste på hårrejsende oplevelser i januar  


Højt Hår – fortællinger for de yngste
Søndag den 9. januar kl. 11.00 fortæller Kristina Hansen hårrejsende historier til børn på 3-7 år og deres voksne – på børnebiblioteket i Svendborg. Hør om frisøren, som klipper alt hvad han ser, om Rapunsel og så en lille spøgelseshistorie. Kom op på biblioteket og se, om historier rent faktisk kan få dit hår til at stritte eller rejse sig! Ps – det er ikke rigtig farligt – man møder bare op til gratis gys…!  


Olsens Teater: “Hold vejret” – Dukketeater for børn

Fredag den 14. januar kl. 10.00 og lørdag den 15. januar  kl. 10.00 og 11.30  inviterer Svendborg Bibliotek børn på 2-5 år med forældre på en humoristisk og musikalsk dukkeforestilling, der tager livtag med såvel føde som bo-pæle i et skovbryn nær dig…. To med poter / to med kløer / to som træder nogen på tåen / to med vinger / to som rimer / to som gnaver tykke spån…Der er tilmelding og gratis billetter på børnebiblioteket fra den 3.1.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer



ERHVERVSKLUBBEN
Vestergade 167K - Svendborg Tlf: 55 38 55 55 

Møllergade 7 - 5700 Svendborg
Tlf: 62 21 06 83


Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Færgegårdsvej 45 - Troense 5700 Svendborg Tlf. 42 42 66 66
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Kultur- og Byliv

-Altid på toppen af Møllergade


BORGERFORUM Svendborg


Svendborg Rabbits



css.php