BØRNEUNIVERSITET: TEGNESERIER
VROOM – MOTORER
ROLLESPILLER – BLI’ KLÆDT PÅ TIL BARDATRÆF!
Kommentarer: Ingen kommentarer endnu
Download TØSINGEN her
Lokalbladet TØSINGEN er i dag på gaden med sin anden udgivelse i år. Bladet, som udgives på Tåsinge af Svendborg Skilte & Reklame, og med mitsvendborg.dk som lokalredaktion, så dagens lys første gang i marts, hvor samtlige husstande på øen fik lokalbladet i postkassen. TØSINGEN udkommer fire gange om året, og i denne uge er det sommerudgivelsen der kan læses.
Gode lokalhistorier
Med mitsvendborg.dk som lokalredaktion er indholdet i Tåsinge-lokalbladet vægtet på ‘den gode historie’ fra alle kroge af øen. Sommerudgivelsen, som altså netop nu er på gaden, indeholder blandt andet en reportage fra Tåsingeløbet i marts, et portræt af det økologiske landbrug Skiftekær Økologi og historien om en kunstner som sidste år kom sejlende til øen og åbnede sit eget galleri. Samtlige historier vil også kunne læses her på mitsvendborg.dk, hvor de publiceres de kommende dage.
Læs også: Nyt lokalblad på Tåsinge
Lørdag d. 4. juni kl. 21.00. giver Die Reeperbahn – Hyldest til Tom Waits koncert på spillestedet Harders.
www.diereeperbahn.dk
Die Reeperbahn præsenterer: Musikalske fortællinger, en hyldest til Tom Waits.
Meine Damen und Herren, træd nærmere!
Træd nærmere, det er denne vej. Træd nærmere og hør musikalske fortællinger fra livets udkanter og afkroge. Kom med på en tur ned ad livets sidegader og mød søsyge sømænd, kærlighedsknuste barfluer, rablende gadeprædikanter, vagabonder med kronisk udlængsel, når Die Reeperbahn fortolker musik af den amerikanske ener Tom Waits.
Sange til låns og til leg – når onkel Tom fortæller.
Med kombinationen af så forskellige genrer som beskidt blues over skrøbelig jazz til kirkegårdstango udforsker bandet Waits musikalske mangfoldighed. De mange albums og sange fra Tom Waits hånd, gør det til en udfordring at udvælge og sammensætte et koncertprogram. Men også til en kæmpe fornøjelse. For mens der rent musikalsk er mange forskellige kringelkroge at gå på opdagelse i, bindes alle sangene sammen af, at fortællingen står som omdrejningspunkt. Fortællingen om livet når det er mest intenst og mest sært.
Læs mere
Tim Lothar og Peter Nande spiller på Arne B. fredag den 3.juni.
Tim Lothar & Peter Nande
Duoen Tim Lothar & Peter Nande har en spontan og underholdende tilgang til country blues.
Læs mere
Midsommerdans i Egense Forsamlingshus
Fredag den 17. juni 2011 kl. 19 er der Midsommerdans i Egense forsamlingshus.
Der danses nogle af de danse vi kender, – og måske der skal prøves noget nyt?
Stemningen er uformel og tonen er munter.
Der serveres velkomstdrik og snack, – medbring selv drikkelse til resten af aftenen.
Tilmelding nødvendig. Til: gsriber@gmail.com
Forfatter Josefine Ottesen skriver om ‘Det gode liv på Sydfyn’ her på mitsvendborg.dk.
‘Det gode liv på Sydfyn’
AF JOSEFINE OTTESEN
Skovballen 15.maj 2031
Vågnede ved fuglesangen, men måske er det også på grund af jet-laget. Solen er kun lige stået op. Det er lang tid siden jeg har været bortrejst i flere dage, de fleste møder med firmaet klares heldigvis med videokonference. Men det var skønt at være tilbage i Shanghai – duftene, lydene og folkemylderet får man jo ikke med. Alligevel er jeg glad for, at vi ikke bor derude mere. Det har været fantastisk at få en international uddannelse. Det bør alle unge have mulighed for. Verden er jo så lille, og vi er så afhængige af hinanden, at det er nødvendigt, at vi udnytter enhver mulighed for at udvikle forståelse og indsigt med andre. Den kulturelle mangfoldighed i Shanghai er unik, og måden det kinesiske uddannelsesystem har forstået at slå bro mellem vestlig viden og orientalsk tankegang er virkelig interessant, selv om samfundssystemet stadig lider af et voldsomt demokratisk underskud.
Læs mere
PCB-undersøgelse på Hømarkskolen
Undersøgelsen skal foretages af medarbejdere fra det rådgivende ingeniørfirma Niras i samarbejde med repræsentanter fra Svendborg Kommune.
– Vi foretager en såkaldt renoveringscreening af bygningerne i det område på skolen, hvor der skal bygges om i forbindelse med at skolen efter sommerferien skal huse de ældste elever i kommunen. Det sker ved at foretage syv materialeprøver i facaderne. Det sker dels ved fuger ved døre og vinduer samt i forseglingslimen ved termorude og malingen på facaderne, forklarer siger afdelingschef Jan Yttesborg, Miljø og Teknik, Svendborg Kommune.
– Herudover foretages en indeklimaundersøgelse. Planen er, at der foretages målinger i syv klasselokaler strategisk beliggende på skolen. Ud fra de målinger vil vi tage stilling til, hvad der videre skal ske, tilføjer han.
Undersøgelsen starter onsdag den 18. maj og det forventes, at der ligger resultater parat 14 dage senere – formentlig i uge 23.
Fakta:
Mellem 300 – 3.000 ng PCB/m³ – skal der på sigt foretages ændringer, så koncentrationen kan bringes ned under 300 ng PCB/m³
Over 3.000 ng PCB/m³ – skal der gribes ind uden unødig forsinkelse.
Ryan Van Vo fra Hømarkskolen har tegnet den flotte tegning, som vises på den aktuelle børnekunstudstilling “Mellem Himmel og Hav”.
Børns Voksenvenner arrangerer i samarbejde med kunstmaler Vibeke Vesta en maleworkshop på Naturama søndag d. 29. maj kl. 11-15. Børn og voksne inviteres til at male deres eget billede. Der er masser af inspiration at hente på den aktuelle børnekunstudstilling, hvor mere end 850 børn fra børnehaver, skoler og SFO’er i Svendborg Kommune deltager med kunstværker over temaet ”Mellem Himmel og Hav”. Kunstværkerne ses i en skøn blanding med Naturamas dyr til vands, til lands og i luften.
Læs mere
Uta Motz, en af aftenens værtinder, varmer op til forårets jamknald i Giant Steps.
www.giantsteps.dk
Lokale musikere mødes og sød musik opstår
Nu er der atter bud efter alle byens legesyge musikere, når Giant Steps åbner dørene på Arne B til sæsonens sidste jam-arrangement torsdag aften d. 26. maj kl. 20.
Der plejer at være trængsel omkring scenen på disse aftener, hvor enhver helt uforpligtende kan møde frem med sit instrument og spille sammen med gode kollegaer.
Læs mere
Seneste kommentarer