Monthly Archives: maj 2011

Hvad er fremtiden for forsamlingshusene?

4. maj 2011


BaggårdTeatret rykker ind i forsamlingshusene.

Tåsinge har lige fået fem mio. kroner til at renovere hele huset. I Stenstrup spilles dilettant og afholdes fastelavnsfest.  Brudager har lige afholdt countryfestival i deres. Det er forsamlingshusene, det handler om … næsten alle små byer i Danmark har et, og de er fyldt af fester, banko og folketingsvalg.
 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
mitsvendborg@gmail.com   

Svendborg Kommune har sat fokus på udviklingen i de små byer, og sammen med LAG – Svendborg, (
forening, som er er etableret under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, som har til formål at fremme den lokale landdistriktsudvikling gennem samarbejde med frivillige kræfter i lokalsamfundet), forsamlingshusudvalget og BaggårdTeatret er der sat et kulturelt initiativ i søen som skal aktualisere forsamlingshusenes udfordringer og muligheder og pege fremad på, hvad man kan bruge husene til i fremtiden.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

14 nye medlemmer af ‘Cittaslowklubben’

3. maj 2011


4. maj bliver 14 virksomheder Cittaslowcertificeret – så der vil være 72 virksomheder i Svendborg, som kan bære Cittaslowsneglen – tegnet på kvalitet, udvikling, lokale produkter og sidst men ikke mindst – det gode liv.  

Ud over at borgmester Curt Sørensen vil sende de nye ‘sneglebærere’ ud i verden med nogle ord med på vejen, vil kunstner Britta Kristensen causerer over emnet ‘Jeg har valgt at lade mig cittaslowcertificere, fordi jeg gerne vil holde hverdagen i ørerne’.  

Arrangementet finder sted på Svendborg Rådhus, Byrådssalen, 4. maj kl. 9.00 – 10.00
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Be the Change Symposiet

3. maj 2011


www.awakeningthedreamer.org

Tiden lige nu kalder på omstilling. Kom og deltag i Be the Change symposiet. Her vil vi arbejde med hvordan vi kan udvikle os til at være en bevidst menneskehed der er i balance med sig selv og alt liv på jorden.
 

Gennem filmmateriale, refleksion og interaktion arbejder vi med:
…Hvor er vi? Se på den sociale, miljømæssige og spirituelle tilstand.
Hvad har først os hertil? Undersøge de dybere årsager til vores aktuelle krise.
Hvordan kan fremtiden se ud? Åbne op for kreative visioner og muligheder.
Hvilken vej vælger vi? Udforske hvad vi kan gøre individuelt og kollektivt.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

SyngSydfyn korfestival 15.maj til 5.juni

3. maj 2011


www.syngsydfyn.dk



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Folkemusikken stortrives i Svendborg

3. maj 2011


Folkemusikforeningen Folk for Folk er i fuld gang med deres forårsprogram 2011
(Foto: mitsvendborg.dk)
www.folkforfolk.dk

Med et tilskud på 65.000 kroner fra Kunstrådet i 2010 og tilsvarende fra Svendborg Kommune har folkemusikforeningen Folk for Folk sikret sin videre eksistens i Svendborg. Basen er på Hansted i Vestergade, og med over 130 medlemmer og mere end 35 koncertarrangementer årligt har den populære forening formået
at udbrede kendskabet til traditionel og eksperimenterende dansk og udenlandsk folkemusik i det sydfynske. 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
mitsvendborg@gmail.com

Det hele startede for snart otte år siden på værtshuset Hansted i Vestergade. Den lokale bassist og folkemusiker Jens Holgersen ønskede at skabe et rum, hvor folkemusikken kunne udfolde sig, og hvor rammerne var de helt rigtige. Bolden blev hurtigt grebet af daværende restauratør Peter Hansted, som tilbød sit værtshus i Vestergade 2, som base for folkemusikernes lystige toner.
I 2005 blev folkemusikforeningen Folk for Folk stiftet, og i dag har den over 130 medlemmer og afvikler omkring 35 arrangementer om året. Langt de fleste afholdes stadig på værtshuset Hansted.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Borgerforeningen i uge 18 og 19

2. maj 2011



Borgerforeningen – Kulturhus Svendborg kan i uge 18 præsentere:
 

Fredag d. 6. maj kl. 20.30:

Dobbeltkoncert med Indian Summer m / Lars Hybel  og Ole Frimer Trio m/ Palle Hjort (hammond)
Billetpris kr.165,- inkl. gebyr – siddepladser
Dørene åbner ½ time før koncertstart.
Arr.: Harders & Borgerforeningen. 
“Turn on, Tune in, Drop out”,  “Make Love not War” og “Peace Love and Harmony”.
Husker du disse mantraer og har lyst til at genopleve ånden fra denne tid – er det hvad du får på en aften sammen med Indian Summer (Lars Hybel, gui., voc., Knut Henriksen, bas, voc., Mick Rasmussen, gui., voc. og Gert Smedegård, trommer). 
Lars Hybel er en af de der helt uundværlige musikere, som på en eller anden måde er med overalt, og samtidig ikke gør et stort nummer ud af sig selv. Alle, der ved bare en smule om dansk rock fra slutningen af 70´erne og frem, kender navnet Lars Hybel, guitarist af Guds nåde og en ualmindelig solid håndværker.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Svendborg-magasin ruller igen

2. maj 2011


Et kørende visitkort i form af en bildekoration er en af specialiteterne hos Svendborg Skilte og Reklame.  (Foto: mitsvendborg.dk)

Efter fem måneders pause er mitsvendborg.dk – magasinet på gaden igen. I år udkommer bladet fire gange. Til næste år er planen seks magasiner. Fokus er gode historier fra selve Svendborg by.

AF DORTHE KIRKGAARD NIELSEN
don@donn.dk
 

Med kikkerten stillet ind på de gode historier inden for kultur, byudvikling og erhvervsliv er mitsvendborg.dk – MAGASIN tilbage i det svendborgensiske mediebillede her per 1. maj.
Magasinet er fortsat gratis og vil være at finde på udvalgte steder i Svendborg by – kulturinstitutioner, detailbutikker, cafeer og diverse venteværelser.
Manden bag magasinet er også denne gang Christian Dan Jensen, der siden 2007 har været indehaver af virksomheden mitsvendborg.dk. De første tre år stod virksomheden udelukkende bag den brugerdrevne blog www.mitsvendborg.dk, men i oktober sidste år så det fysiske mitsvendborg.dk – MAGASIN dagens lys i et samarbejde mellem mitsvendborg.dk, Radio Diablo og Kulturelt Samråd i Svendborg. Sidstnævnte bidrog med Kulturkalenderen.
Magasinet udkom på forsøgsbasis i oktober, november og december sidste år, og det med så stor succes, at Christian Dan Jensen har valgt at gå videre med projektet.

– Magasinet var en redaktionel succes og blev fantastisk godt modtaget. Efter vores fælles forsøgsperiode har Radio Diablo så valgt at koncentrere sig om deres kerneområde; radio, og jeg har valgt at gå videre med magasinet alene, fortæller Christian Dan Jensen.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Fra kirke til alternativt velværehus

2. maj 2011


Den tidligere Indremissionske Kirke på Dronningholmsvej har nu fået en helt ny funktion som velværehus.
(Foto: mitsvendborg.dk)
www.siloam.dk

Velvære og sundhed bliver et stadig vigtigere element i vores bevidsthed. Vi ønsker at være i god balance med os selv, og vi søger gerne nye veje i pleje af krop og sind.
mitsvendborg.dk – MAGASIN tegner et portræt af det nye velværehus og behandlerfællesskab i Svendborg midtby – Huset Siloam på Dronningholmsvej.
 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
mitsvendborg@gmail.com

“Det indre tæller dobbelt”. Sådan lyder hovedbudskabet fra Huset Siloam, som med sin beliggenhed centralt i Svendborg by har fået nyt liv som alternativt velværehus. Huset Siloam, som ligger på Dronningholmsvej 61, var indtil for få år siden tilhørende og fungerede som kirke for Den Indremissionske Forening, men har nu, på privat initiativ, fået en helt ny funktion.
I de lyse, rolige og imødekommende omgivelser, som den tidligere kirke med en gennemgribende renovering er blevet forvandlet til, har 11 selvstændige behandlere i skrivende stund etableret sig med deres praksis i Huset Siloam. Fundamentet bygger på et samspil mellem husets faste behandlere, der med et bredt fagligt vidensgrundlag, tilbyder mange forskellige behandlingsformer og spænder lige fra akupunktur til Yoga Mindfulness Coaching.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Væk fra helikopterperspektivet

1. maj 2011


“mitsvendborg.dk – MAGASIN går helt bag om Svendborg. Vi fjerner os fra helikopterperspektivet og bevæger os ned mellem husene og menneskene, der hvor svendborgenserne virkelig er til stede”
Christian Dan Jensen – Redaktør.
(Foto: mitsvendborg.dk)

LEDER – mitsvendborg.dk – MAGASIN, maj 2011

Svendborgenserne fik i de tre sidste måneder sidste år et helt nyt produkt i hånden. Et magasin om Svendborg, til Svendborg og sammen med Svendborg. Et stærkt lokalblad, som med sin redaktionelle linje ramte plet hos svendborgenserne og gav en helt tydelig indikation af, at behovet var tilstede for noget helt nyt. Nu er mitsvendborg.dk – MAGASIN på gaden igen.


mitsvendborg.dk – MAGASIN bliver aldrig ’Korsbæk Tidende’, hvor indholdet bærer præg af ligusterhæksnak, sensationelt sortsyn og andre overfladiske ligegyldigheder. Læseren som havde denne forventning ved at tage dette blad i hånden, må jeg desværre skuffe.

”DU er som læseren den vigtigste aktør af dette blad. Dårlige historier giver ingen læsere! Derfor kommer mitsvendborg.dk – MAGASIN ikke til at indeholde dårlige historier”.

Det er ikke det, du finder på de næste sider. Skulle du alligevel vælge at bladre videre, kan jeg garantere dig, at du vil opdage helt nye sider af Svendborg, som du måske ikke anede eksisterede – og så måske endda lige rundt hjørnet i dit eget lokalområde! Det er nemlig grundessensen i Svendborgs nye by-magasin – den gode historie, lokalt forankret og med et stærkt fælles identitetsgrundlag. DU er som læseren den vigtigste aktør af dette blad. Dårlige historier giver ingen læsere! Derfor kommer mitsvendborg.dk – MAGASIN ikke til at indeholde dårlige historier.

Og der er langt imellem agurketiderne i Svendborg. Hver eneste uge bugner byen af aktiviteter, som blot venter på at blive fortalt. Et hurtigt klik ind på mitsvendborg.dk giver dig beviset herpå. Dette magasin går helt bag om Svendborg. Vi fjerner os fra helikopterperspektivet og bevæger os ned mellem husene og menneskene, der hvor svendborgenserne virkelig er til stede, og det sande billede tegnes. Måske er den lille og mest ’ubetydelige’ subkulturelle historie i virkeligheden den vigtigste – Hvem ved?

Rigtig god fornøjelse.

CHRISTIAN DAN JENSEN
Redaktør, mitsvendborg.dk



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Markedsdag på Bryghuset

1. maj 2011


Dagcentret på Bryghuset holder markedsdag den 4.maj.
(Foto: mitsvendborg.dk)


Onsdag den 4. maj holder dagcentret på Bryghuset markedsdag fra kl. 10-14.
 

Det bliver et hyggeligt marked med boder, musik, øl, vand og mulighed for lidt at spise.
 

I boderne er der alt fra juice, smykker, æsker, blomster, brugsting, honning, ost, rødvin, øl, make-up, marmelade, småkager, loppemarked, amerikansk lotteri og meget mere.
 

Der er virkelig noget for enhver smag.
 

Det er en markedsdag som både personale som brugere af dagscentret ser frem til, så kom og få en hyggelig dag.
 

Alle er velkomne
På gensyn 
Bryghuset
Bryghusvej 2, st.5700  Svendborg



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php