Monthly Archives: juni 2011

Musik og grøn teknologi i Svendborg

16. juni 2011


www.gronteknologitour.dk

I samarbejde  med  Go’ Energi afvikles  energikaravanen GRØN Teknologi Touren 2011 – en interaktiv forbrugeroplysningskampagne med fokus på grøn teknologi.


På udstillinger i 10 byer landet over kan de besøgende opleve mange af de virksomheder, som laver tiltag på greentech området. Der vil være mulighed for at gå på opdagelse i grønne teknologier og samtidig vil Go’ Energi være til stede med værktøjer og gode råd, der kan gøre det nemt at komme i gang med energieffektiviseringer for både private forbrugere, erhvervsvirksomheder og det offentlige.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Årets Landsby 2011 efterlyses

16. juni 2011

Årets Landsby 2011 efterlyses. Alle landsbysamfund under 1000 beboere kan deltage. 

Landsbyerne i Danmark” ønsker for 17. gang at udnævne en af Danmarks mange aktive landsbysamfund til ”Årets Landsby.

De tidligere udnævnte landsbyer er: Hvilsom, Skovlund, Tise, Jordrup, Billum, Svindinge, Samsø, Bårse, Filskov, Klejtrup, Korinth, Ballum, Gjøl, Vejrup og Janderup og Horslunde.
(se hjemmesiden: www.landsbyerne-i-danmark.dk).  

Dommerkomiteen er: fhv. indenrigsminister, MF Britta Schall Holberg, Ebberup (formand) – næstformand i ”Landsbyerne i Danmark” Hans Christensen, Højen – fhv. bestyrelsesmedlem Ole Lindholdt, Ribe – borgmester Poul Lindor Nielsen, Roskilde – viceborgmester Peter Christensen, Tønder. 

Emnet for 2011 er: ”Fællesskabets og frivillighedens betydning for et landsbysamfunds overlevelse og trivsel”.  

– Der er i dag stor politisk og folkelig interesse for at styrke livet på landet. Og der er en stigende lyst til at bosætte sig i vore landsbyer og landdistrikter og få en ”blødere velfærdstilværelse” med dyr og natur, rolige omgivelser, et aktivt foreningsliv, indflydelse på egen hverdag, et kulturelt fællesskab og trivsel. Der er derfor fremgang og optimisme i de landsbysamfund, hvor fællesskabet og frivilligheden udfolder sig, udtaler formand for Landsbyerne i Danmark, Carsten Abild. 

”Landsbyerne i Danmark” ønsker med ”Årets Landsby 2011” at sætte fokus på de ”bløde værdiers” betydning for livet på landet. 

Ansøgninger om at blive ”Årets Landsby 2011” skal være ”Landsbyerne i Danmark” i hænde senest den 1. sept. 2011 på mail: carsten.abild@regionsyddanmark.dk eller nedenstående adresse.  

Carsten Abild
Strandvejen 50
5450 Otterup
”Landsbyerne i Danmark” (formand)                                                                                                                         



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Pensionistforening med mange aktiviteter

15. juni 2011



Lisa og Johannes Juel fra pensionistforeningen Thorsengklubben på Tåsinge.
(Foto: Vagn Hansen)


Aktivitetsniveauet er højt i pensionistforeningen Thorsengklubben i Landet. Busture rundt i hele landet giver de ældre på Tåsinge mange gode oplevelser. For eksempel blev 61 personer inviteret til kaffe og lagkage ved grandkusine i Hvide Sande.

AF VAGN HANSEN
 

Thorsengklubben er en pensionistforening stiftet for tre år siden i Landet. Foreningen har 130 medlemmer og afholder sine aktiviteter i Landet Forsamlingshus. Kontingentet for medlemmer er 100 kroner om året for at være med i foreningen. Herudover søges der midler i diverse fonde til aktiviteter i pensionistforeningen.
TØSINGEN har aflagt formanden for pensionistforeningen Thorsengklubben – Johannes Juel og hustruen Lisa Juel et besøg på Klokkervænget i Bjerreby, og de omtaler blandt andet  renoveringen af Landet Forsamlingshus meget positivt og med stor ros til initiativtagerne.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

DanseTelte​t med havudsigt i Åbyskov

14. juni 2011



Tag på safari til DanseTeltet lørdag den 18. juni – En tropisk økologisk oase på marken med panoramaudsigt over havet. Eftermiddagen er tilrettelagt for børnefamilier, og om aften forvandles DanseTeltet til salsaparty for voksne. Overgiv dig til naturens elementer når ild vand, jord og luft fusionerer til de inciterende latinamerikanske rytmer.
Kl. 16 er der dansekoncert med Congorilla og Co. Fra kl. 18 chili con carne, tropebar, danseundervisning og latinamerikansk diskotek. Det nye dansetelt har sider lavet af tyk teltdug, så festen er i ly for vind og vejr og myndighederne giver dermed tilladelse til musikken kan spille helt til kl. 24. 

Alt hvad der serveres er økologisk – Medbring evt. egne madvarer og benyt grillen.
Gratis entré, danseundervisning 50 kr. 

Læg mærke til at arrangementerne i DanseTeltet i år enten afholdes i Åbyskov eller på Jessens Mole. Dette arrangement afholdes i Åbyskov, Dalmosevej 1 5881 Skårup.
  

VIVA SALSA Michael Rosenørn



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Tåsinge får nu sit helt eget rejsebureau – kun for kvinder

14. juni 2011




Tåsinge får nu sit helt eget rejsebureau – kun for kvinder. Lige midt i naturen, i Vindebyøre, og med base midt på Øhavsstien har det aktive rejsebureau Qompagniet slået teltpælene ned.

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
 

Et rejsebureau kun for kvinder! Hvad er den nu af? Jo, sandelig om ikke Tåsinge har fået Danmarks eneste rejsebureau, der tilbyder aktive grupperejser eksklusivt for kvinder. Qompagniet hedder de, og de har specialiseret sig i at tage kvinder med til et bredt udvalg af europæiske rejsemål, der har det til fælles, at de byder på enestående naturoplevelser ud over det sædvanlige. Turene tager eksempelvis kvinderne på vandring i Irland ad The Wicklow Way; ud med træski og hundeslæde i Lapland i nordlysets skær eller på trekking langs Grønlands indlandsis med Grønlands eneste kvindelige sælfanger som guide!
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Grøn teknologitour i Svendborg

13. juni 2011


Download folderen: Det grønne spor
Download folderen: På kanten af godt

Kom på torvet i Svendborg på fredag den 17. juni kl 11-18 og oplev GRØN TEKNOLOGI og spar penge og energi !

I samarbejde med Go’ Energi afvikles energikaravanen GRØN Teknologi Touren 2011 – en interaktiv forbrugeroplysningskampagne med fokus på grøn teknologi.


På udstillinger i 10 byer landet over kan de besøgende opleve mange af de virksomheder, som laver tiltag på greentech området. Der vil være mulighed for at gå på opdagelse i grønne teknologier og samtidig vil Go’ Energi være til stede med værktøjer og gode råd, der kan gøre det nemt at komme i gang med energieffektiviseringer for både private forbrugere, erhvervsvirksomheder og det offentlige.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Borgmestre bag roret i Sejlskibstræf

13. juni 2011


Svendborgs borgmester Curt Sørensen (A) indbyder borgmestrene i Kerteminde, Middelfart, Sønderborg, Marstal og Faaborg til at medvirke i Fyn Rundt for bevaringsværdige skibe.

En række fynske borgmestre er med, når sejladsen Fyn Rundt for bevaringsværdige skibe tager turen rundt om Fyn fra den 24. juli til den 29. juli.
 

Det er Svendborgs borgmester Curt Sørensen, der selv er lystsejler, der har taget initiativet til en såkaldt borgmesterstafet. Planen er, at borgmestrene fra de byer, hvor sejladsen kommer i havn skal sejle med en del af turen. Bagefter skal de skrive en logbog om deres oplevelser samt hvorfor det er vigtigt, at bevare de gamle sejlskibe.
 

Curt Sørensen kan se mange argumenter for at bevare de gamle sejlskibe.

– Sejlskibene er et vigtigt led i fødekæden til handelsflådens maritime uddannelser. Danmark er en stor søfartsnation, men hvis vi ikke sikre den sejlende kulturarv vil en del af historien gå tabt. Det var med ”hvide sejl” at vi skabte forbindelse til de fjerneste kroge af verden for snart mange år siden. Hertil kommer, at der er en stor herlighedsværdi i at kystkommunerne rundt i Danmark får besøg af de gamle sejlskibe og mange kommuner har indgået aftaler om ”frihavnsordninger”, siger Curt Sørensen, og tilføjer, at der også er hele den turistmæssige side i at bevare de gamle sejlskibe.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Skolebyggeri med fokus på elevers behov

13. juni 2011



Formand for Børn- og Ungeudvalget Hanne Klit (A) tager første spadestik sammen med en elev fra Sundhøjskolen.
(Foto: mitsvendborg.dk)


Den 8. marts 2011 blev første spadestik taget til nybyggeriet af Sundhøjskolens Centerafdeling, Eskærvej 69, Tåsinge. Byggeriet indeholder blandt andet et 250 m2 stort bevægelsesrum, som skal understøtte elevernes motoriske udvikling.
 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
 

Elever, personale, politikere, entreprenøren og repræsentanter fra administrationen var inviteret til at festligholde begivenheden, der blev fejret med taler v/ formanden for Udvalget for Børn og Unge, Hanne Klit (A) og Kim Birkerød fra MT-Højgaard. Efterfølgende blev der serveret forfriskninger i Tåsingehallen.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Talent med omtanke

12. juni 2011



(Foto: Bo Hansen)

Uffe Troensegaard blev tidligere på året kåret til Svendborg Kommunes største sportstalent. Det er baggrunden for denne artikel, men som artiklen vil afsløre, indeholder Uffe meget andet end blot et stort talent for fodbold.
 

AF BO HANSEN
 

Han er topscorer i U-19 divisionen for hans klub FC Svendborg med 17 mål i 22 kampe. Han er en drønfarlig angriber med hurtighed og teknik som sine kendetegn. Han har spillet tre ungdomslandskampe, senest i oktober 2010 mod Schweiz. Alligevel er Uffe helt nede på jorden, og da jeg spørger ham om, hvad han drømmer om i fremtiden, svarer han:

– Jeg tænker ofte på en monolog fra filmen Nordkraft. Der siger en af hovedpersonerne således: Først er man i den orale fase, hvor man synes, man er en ener, talentfuld og ganske enkelt unik. Bagefter følger den banale fase, hvor man finder ud af, at man ikke er anderledes fra andre mennesker. Jeg har set mange dygtige fodboldspillere på min alder blandt andet i landskampene, og jeg er ikke længere så naiv at tro, at jeg bliver den nye Messi. Fodbold er min hobby, og jeg holder meget af de oplevelser, sporten giver.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Taasinge Museum arver formue fra afdød dansker i Amerika

12. juni 2011



www.taasinge-museum.dk

Afdød dansker i Californien testamenterer 1,2 mio. kroner til Taasinge Museum. Pengene skal bruges til nybygning.

AF VAGN HANSEN

Det er ikke hver dag, at en ’rig onkel’ (eller tante) fra Amerika testamenterer en mindre formue væk til en fjern slægtning eller til godgørende formål på den anden side af jorden. Ikke desto mindre er det lige præcis, hvad der er sket for Taasinge Museum. De har modtaget 1,2 millioner kroner til museet i Bregninge Bakker.
De mange penge kommer fra den afdøde Charlotte Bjørnson, som blev født i Vårø i 1913 og flyttede til USA i 1947, hvor hun købte et apotek i Californien. Hun var fritidskunstner og blandt andet en meget dygtig tegner. Hun døde 95 år gammel og havde testamenteret 1,2 millioner kroner til museet.

– Det er meget glædeligt for Taasinge Museum, og pengene skal bruges til en nybygning i forbindelse med museet, oplyser formand for Taasinge Museum, Keld Thrane.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php