Monthly Archives: juni 2011

Troense Informationscenter bliver en forening

11. juni 2011



Den nyvalgte bestyrelse i Foreningen Troense Informationscenter.
(Foto: mitsvendborg.dk)


Download Troenseinfo nr. 8 – juni 2011


En arbejdsgruppe har hen over vinteren vurderet mulighederne for at styrke organisationen og økonomien bag Troense Informationscenter. Arbejdsgruppen har nu afsluttet arbejdet med en indstilling til ændring af Troense Informationscenter til en forening.
 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN


Som man kunne læse i sidste nummer af TØSINGEN, så gik en lille håndfuld lokale borgere sidste år sammen om at udtænke alternative muligheder for at fremme information om Troense og sikre en turistvejledning i Troense. Således blev Troense Informationscenter etableret den 10. februar 2010.
Troense Informationscenter blev etableret som en frivillig interesseorganisation med en initiativgruppe som ledelse, dels for at se tiden an med hensyn til opbakningen fra Troenseborgerne og dels for at begrænse arbejdet med organisation og økonomi, indtil der tegnede sig et billede af interesse og opbakning.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Kræmmermarked i Tåsingehallen

11. juni 2011



(Foto: Vagn Hansen)

Der var mange besøgende til de 101 boder opstillet i Tåsingehallen til det første kræmmermarked, som løb af stablen den 10. april.

AF VAGN HANSEN

Tåsinge Gymnastikforening arrangerede for første gang kræmmermarked den 10. april i Tåsingehallen. Private fra Faaborg, Svendborg og Tåsinge havde købt en bod for 100 kroner, og indtjeningen gik i egne lommer. Gymnastikforeningen havde opstillet boder i hele hallen, så sælgerne skulle blot møde op og stille deres ting frem til salg. Der var salg af alt fra legetøj til bøger, spil, tøj, nipsgenstande m.v. 
Kræmmermarkedet er for alle, som har noget, de gerne vil sælge til en fornuftig pris.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Working Mojo på Strandlyst den 18.juni

10. juni 2011


Working Mojo spiller på Strandlyst lørdag den 18.juni.


Working Mojo
Strandlyst
Lørdag d. 18 Juni kl. 22:30 

Working Mojo har gennem de seneste 19 år opbygget et ry som et af landets bedst swingende og fodsåle-baskende blues-bands, der altid formår at levere nogle helt unikke og energifyldte koncerter. Koncerterne er kendetegnet ved at sveden driver ned ad væggene samt for bandets særlige indlevelse og kærlighed til bluesmusikken.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Hurtig indsats omkring lokalplan skaber arbejdspladser i kommunen

10. juni 2011

Smykkevirksomheden Jens J. Aagaard a/s flytter fra havnen i Svendborg til AMU-skolen.  

I begyndelsen af 2012 flytter Aagaard fra Jessens Mole til Ryttervej og 15 nye arbejdspladser er dermed skabt i Svendborg. Aagaard her igennem længere tid haft pladsproblemer i deres virksomhed på havnen.

– Opkøbet af Kranz & Ziegler har gjort behovet for yderligere plads mere udtalt, siger direktør Jens R. Møller, Aagaard. Derfor har vi været i forhandlinger med Erhvervsskolen om leje af AMUskolen på Ryttervej. Der har været forskellige udfordringer på vejen, som vi har fået forhandlet på plads, så vi kan rykke ind, når vores ombygning er færdig i begyndelsen af næste år.’ siger direktør Jens R. Møller Svendborg Erhvervsskole har igennem en årrække haft de tomme bygninger på Ryttervej. 

– Det har været omkostningstungt, at have dem stående, så det er rigtigt dejligt, at vi nu kan se, at de bygninger kommer i brug og bliver brugt til et godt formål, udtaler direktør Jens Jacobsen, Svendborg Erhvervsskole

Sidste men ikke mindst er borgmester Curt Sørensen glad:

– Arbejdspladser til byen er altid godt – smiler borgmesteren – og det er dejligt, at vi ved et hurtigt arbejde i Kultur og Planudvalget, har været med til at skabe de arbejdspladser, vi har så hårdt brug for i byen, siger Curt Sørensen.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

3000 tons økologiske kartofler om året

10. juni 2011



I snart 30 år har den økologiske landmand Peter Bay Nielsen fra Skiftekær Økologi drevet økologisk landbrug. Nu vil han gerne hjælpe andre landmænd på Tåsinge til at gå samme vej.
(Foto: mitsvendborg.dk)
www.skiftekaer.dk

Markerne som dyrkes ved og omkring Søren Lolksvej 2 på Tåsinge har i de sidste 14 år været fri for kunstgødning, sprøjtegifte og andre for miljøet skadelige kemikalier. Her ligger nemlig et 100% økologisk landbrug, som siden 1998 har været drevet af ægteparret Marie Ejlersen og Peter Bay Nielsen. TØSINGEN tegner et portræt af Skiftekær Økologi.
 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

Den tid er forbi, hvor økologi kun var noget, man dyrkede i kollektiverne og på ø-lejrene. I dag triller økologiske varer i stigende grad henover kassebåndet i supermarkederne, og forbrugerbevidstheden stiller stadig større krav til såvel producenten som forhandleren. Økologisk landbrug er således efter alt at bedømme kommet for at blive.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

”Grimme ællinger” bliver til smukke svaner på Tåsinge

10. juni 2011



Journalist Grete Kronborg og centerleder Kasper Føns til ’bog-release’ for bogen ”Godt på vej – tændt på livet”
(Foto: mitsvendborg.dk)


”Folk tror ofte, at her går Rainman og hans bror. Og det er helt forkert”, siger leder af Centerafdelingen Sundhøjskolen, som netop har udgivet bogen ’Godt på vej – tændt på livet’.
 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
>Centerafdelingen Sundhøjskolen udgav den 26. april bogen ’Godt på vej – tændt på livet’. Bogen er sendt på gaden for at give en større kreds af forældre, samarbejdspartnere og politikere indsigt i livet og det pædagogiske arbejde på en skole for børn med særlige behov.
– Folk tror ofte, at her går Rainman og hans bror. Det er helt forkert. Eleverne på Centerafdelingen Sundhøjskolen er ikke autister, men har det som kaldes gennemgribende udviklingsforstyrrelser med autistiske træk, forklarer leder af Centerafdelingen, Kasper Føns.

Centerafdelingen Sundhøjskolen, som er et specialpædagogisk skoletilbud for op til 60 elever med gennemgribende eller omfattende udviklingsforstyrrelser, har fået udarbejdet bogen i samarbejde med journalist Grete Kronborg, der siden den allerførste kontakt i november 2010 har interviewet tidligere elever fra Centerafdelingen og deres forældre. De fortæller om gode og dårlige erfaringer fra især skolelivet, årene i Centerafdelingen og tiden efter.

– Det handler om inklusion, mangfoldighed og anerkendelse. Og så er hovedformålet med bogen at få fremmet forståelsen for diagnosen, forklarer Grete Kronborg og fortsætter:

– At arbejde med ”Godt på vej – tændt på livet” har været en berigende proces. Det er utroligt livsbekræftende at være sammen med unge mennesker, der trods svære odds, er lykkedes at blive hele mennesker med en imponerende selvindsigt og mod til at ville livet og bruge deres styrker på bedst mulig måde, siger Grete Kronborg.
 

Vidensdeling fremmer forståelsen

Centerafdelingen Sundhøjskolen ligger i Svendborg Kommune og modtager elever fra hele det syd- og midtfynske område fra børnehaveklassen til 10. klassetrin.
Centerafdelingen blev i april 2010 udpeget som ”Månedens gode eksempel” af Undervisningsministeriet i samarbejde med Danmarks Lærerforening. Begrundelsen var, at Centerafdelingens projekt er et godt eksempel på, hvordan vidensdeling kan fremme forståelsen for børn med udviklingsforstyrrelser – og være med til at sikre dem de bedst mulige rammer samt øge rummeligheden i folkeskolens almene undervisning.


Er du interesseret i at købe et eller flere eksemplarer af bogen, kan du rette henvendelse til Centerafdelingen Sundhøjskolen på 6223 4722 eller maile til skolens sekretær
Inge.bach@svendborg.dk



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Spor efter oldtiden i Gl.Hestehauge

9. juni 2011


Gl. Hestehave er som en af de 100 mest unikke fortidsminder udvalgt til at være en del af projektet Danmarks oldtid i landskabet.

Gå en tur i Gl. Hestehave – fredag den 10. juni kl. 14. Den dejlige plet i byen rummer imponerende spor efter oldtiden, som nu atter kommer frem i lyset. Kulturarvsstyrelsen, Svendborg Kommune og Svendborg Museum indvier den nye formidling af det rekreative areal med gravhøje fra bronzealderen og den særprægede æbleskivesten.  
 

I den østlige del af Svendborg tæt på Christiansminde ligger et stort naturområde kaldet Gl. Hestehave og Stevneskoven. Området er godt kendt af hundeluftere, motionsløbere og stavgængere, men det er også et besøg værd for en ganske almindelig gåtur. Tæt i området ligger i dag 23 gravhøje, en lille stenkiste og den særprægede ”æbleskivesten” med indhuggede hellige tegn.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Fra fravær til nærvær

9. juni 2011

Fra fravær til nærvær

Plejecentrerne Damgården, Trollehøj og Caroline Amalie holder en afslutningsevent i forbindelse med afslutningen på deres fraværsprojekt (fra fravær til nærvær).
Afslutningen vil blive holdt som en fest, hvor der bl.a. vil være prisoverrækkelser til ”udvalgte” medarbejdere. Forinden har der i de tre sektioner været afstemninger i nedenstående kategorier.

Festen bliver holdt i haven på Caroline Amalie fredag den 10. juni kl. 16-19


• Velkomst ved konferencier Nanna Murholm
• Tom Andreasen fra Damgården præsenterer fraværsprojektet
• Hver sektion fremlægger deres ”arbejde”
• Pause med sandwich og musik
• Overrækkelse af priser i de fem kategorier. Der er valgt én medarbejder fra hver sektion:
– Den mest positive – uddeles af socialdirektør Claus Sørensen
– Den mest strukturerede – uddeles af sektorformand i FOA; Kirsten Dybro
– Den flotteste tatovering – uddeles af afdelingschef, Plejecenter Øst Kirsten Strøm
– Den største humørspreder – uddeles af journalist v. FAA; Marianne Kjær
– De mest langtidsfriske – uddeles af uddannelseskonsulent; AOF Jørgen Andersen



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Masser af varme sommerrytmer fra Jakadaba Orchestra

8. juni 2011


Jakadaba Orchestra er klar med stærke musikalske vitaminer lørdag aften d. 11. juni.
www.jakadaba.dk

Borgerforeningen fyldes med indtagende og inciterende verdensmusik
 

Det 10 -mand store lokale verdensmusik-orkester Jakadaba  Orchestra er på vej ud i sommerlandet med deres saftige afro- og salsarytmer til folket.
 

Første stop bliver i Kulturhus Borgerforeningen lørdag aften d. 11. juni kl. 20.30, hvor der venter svendborgenserne en forrygende musikalsk aften, der uden tvivl vil emme af
solbeskinnede strande og tropiske nætter, når Jakadaba-maskinen tonser af sted med  indtagende og farverige toner.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Kom sejlende og åbnede galleri

8. juni 2011



Billedkunstner Jette Møller kom sejlende til Tåsinge sidste år. Nu bor hun med sin mand i Gl. Nyby og driver Galleri JMArt på Bregningevej 39 i Vindeby. Bagved Jette Møller et af hendes egne malerier: ’Danserens pause’.
(Foto: mitsvendborg.dk)
www.jmart.dk

Hen over sommeren sidste år tog Jette Møller springet fra fastlønnet receptionist – med bopæl i Skive – og ud i selvstændigheden som billedkunstner og galleriejer på Tåsinge.
TØSINGEN tegner et portræt af Galleri JMArt i Vindeby.

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
 

Der skulle ikke de store overvejelser til, da Jette Møller og hendes mand i juni sidste år kom sejlende gennem Svendborgsund med kurs mod Tåsinge. Her skulle de bo. Jobbet som receptionist i Skive blev sat på standby, og parret rykkede til Sydfyn, hvor de inden for en måned havde købt hus i Gl. Nyby.

– Vi var helt solgt til Tåsinge. Her er alt, vi har brug for. Og så var muligheden tilstede for at udleve min drøm om at blive galleriejer og udfolde mig kreativt på lærredet, fortæller Jette Møller, som startede med at male i 2005.
De første år, Jette Møller gjorde med pensel og lærred, var i abstrakte malerier. Dette skulle dog ændre sig tre år efter, hvor Jette Møller fandt sin ’egen streg’ i form af fortolkninger på lærredet af den menneskelige anatomi. Med fokus på lyset, som falder ind i kroppen, nyder Jette Møller at få det store spænd frem mellem lys og skygge.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php