Monthly Archives: august 2011

Holbøllsminde Børnehave lukningstruet

30. august 2011

Stordriftsfordele truer mindre daginstitutioner. 


Oplæg til tilpasning af de fysiske rammer for dagtilbud, kan betyde lukning af mindre institutioner i Svendborg Kommune.


AF CHRISTIAN DAN JENSEN


Udvalget for Børn og Unge skal den 7. september 2011 behandle et oplæg fra administrationen om tilpasning af de fysiske rammer for dagtilbud. Dette kan betyde, at bla. Holbøllsminde Børnehave kan være lukningstruet. Sagen har genoplevet debatten på borgernes direkte talerør til politikerne på www.svendborgbloggen.dk


Forældre til børn i Holbøllsminde Børnehave fik i sidste uge den triste nyhed om, at deres børns børnehave kan være lukningstruet som følge af et oplæg om stordriftsfordele.
Formand for Udvalget for Børn og Unge, Hanne Klit (A), har været hurtig til at gå ind i debatten på bloggen.


- Jeg er bekendt med, at der i oplægget arbejdes med etablering af større institutioner, hvilket er afledt af de store besparelser vi nødvendigvis måtte gennemføre på dagtilbudsområdet i 2011, skriver Hanne Klit.


Flere bekymrede forældre stiller spørgsmålstegn ved om større institutioner fremmer kvaliteten i daginstitutionerne.
 


- Det virker som om i politikere og forvaltning i jeres iver efter at følge en trend river ned for at bygge nyt i stedet for at søge kvalitet i det bestående og bruge det, der virker. Holbøllsminde virker, skriver Peter Rasmussen, forælder til et barn i Holbøllsminde Børnehave.


Hanne Klit lægger ikke skjul på, at man kan risikere kvalitetsforringelser i daginstitutionerne som følge af oplægget.


- Besparelserne har også betydet, at det, med færre medarbejdere, er blevet langt vanskeligere at få dagligdagen til at hænge sammen i de mindre institutioner. I forlængelse heraf, kan den faglige kvalitet blive udfordret. Derfor er der både faglige og økonomiske argumenter for, at gennemføre en tilpasning af de fysiske rammer, udtaler Hanne Klit på svendborgbloggen.dk



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Strategi og medier i valgkampen.

30. august 2011



Chefredaktør ved Fyns Amts Avis, Troels Mylenberg fortæller om valgstrategier og medier på Svendborg Bibliotek den 5.september.
(Foto: mitsvendborg.dk)



Troels Mylenberg, analyserer valgkampen på Svendborg Bibliotek på mandag d. 5. september kl. 19.30. Billetter a kr. 50.-  kan allerede nu købes på biblioteket.
Troels Mylenberg som til daglig er chefredaktør på Fyns Amtsavis, men også kendt fra TV som en skarp analytiker af dansk politik. Han vil fortælle, hvad der foregår på gangene på Christiansborg og hvilke aftaler partilederne og kandidaterne laver. Han kan måske give os svarene på hvilken strategi partierne lægger for valgkampen deres budskaber. Og hvilken magt og indflydelse har medierne på valgkampen. Det bliver en spændende aften om Danmark netop nu.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Nyt MAGASIN på gaden til week-enden

29. august 2011




mitsvendborg.dk – MAGASIN er på gaden igen til week-enden med 32 sider gode lokalhistorier. I denne udgivelse kan du blandt andet læse om:


Granville Island
i Canada, som af flere svendborgensere ses som en oplagt inspirationskilde til hvad Frederiksøen kan udvikles til i fremtiden.


Svendborg Admirals
– amerikansk fodbold i Svendborg.


M.T.Højgård
, som trods krisen bygger løs i Svendborg.


Skater-kulturen i Svendborg.
Skepsis og fordomme – men hvad handler det egentlig om?


Cykel-letbane i Tankefuld?
– den nye bydel vokser frem, og nye spændende tanker spirer.


Glæd dig til week-enden..



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Giant Steps åbner sæsonen med 2 koncerter

29. august 2011


Steen Svanholm Cornelisband leverer musikken til frokostjazzen lørdag d. 3. september
www.giantsteps.dk


Kendte musikalske personligheder er på plakaten torsdag og lørdag
 

Der bliver gang i, når den aktive musikforening Giant Steps skyder efterårssæsonen i gang. Hele 2 koncerter i samme uge er på programmet.
 
Vi kender Marie Carmen Koppel som Danmarks førende gospel- og souldiva
. Igennem snart 20 år har masser af trofaste koncertgængere nydt godt af sangerindens store stemme – hendes nærvær, intensitet og musikalitet.  Men nu er hun sprunget over hegnet – ind i jazzlandskabet – og det er smukt. Sikke en lyd og sikke et drive. Jazz så det swinger – men stadig med rødderne plantet i den fede soulmuld.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Bliv klogere på dit og andres kæledyr

28. august 2011

I uge 38 samarbejder Ramasjang, Pallesgavebod og alle Danmarks biblioteker om temaet fra Pallesgavebod.dk – KÆLEDYR.


Indfang dit kæledyr og vær med i konkurrencen:
 


Har du et kæledyr der kan noget helt specielt – kan det hoppe på et ben, synge en sang, smile sødt, spise med kniv og gaffel eller synes du blot at det er verdens mest specielle kæledyr, så optag en lille film med super-kæledyret og send den ind til ramasjang@dr.dk – filmen skal vedhæftes mailen og skriv KÆLEDYR i emnefeltet.
Alle børn kan være med!  


Konkurrencen løber i perioden fra den 1. september-15. september. 
 
Torsdag den 22. september bliver de tre bedste kåret i Ramasjang Live kl. 18.00-18.30.  


Se meget om mere om alle mulige forskellige kæledyr på kæledyrstemaet www.pallesgavebod.dk fra den 1. september – 31. oktober.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Guidet tur på Øhavets Dag

27. august 2011


www.detsydfynskeoehav.dk


I den kommende uge på ØHAVETS DAG inviterer Svendborg Kommune på guidet tur sammen med Svendborg Museum.
 


Søndag den 28. august 2011 går turen til Thurø Rev. Her kan man fra kl. 10 – 13 på en 4-5 km lang tur gennem Østerskov ud til spidsen af revet høre fortællinger om revets dannelse, om loer, krumodder og andre spændende fænomener levende fortalt af kommunens geolog Hans Peter Birk Hansen. Museumsinspektør Per O. Thomsen sætter fokus på spændende fortælling om revets bosætning i ældre og yngre stenalder og om Østerskov i vikingetiden. Undervejs fortæller kommunens biolog, Henriette Mørck, om den beskyttede strandengs pleje og unikke flora. Hvis vejret tillader det, vil der være mulighed for også at kigge på det lave vands dyreliv.


Mødestedet er kl. 10 på p-pladsen for enden af Østerskovvej.
 

Husk fornuftigt fodtøj, beklædning efter vejret, kikkert og lidt mad/drikke til en pause undervejs.
 


Svendborg Kommune og Svendborg Museum afholder dette arrangement sammen, og det giver de besøgende en unik mulighed for at opleve området med både kulturens, naturens og geologiens briller.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Sigurd Barrett og Peder Most Garden i Borgerforeningen

27. august 2011




Borgerforeningen præsenterer:
Sigurd Barrett og Peder Most Garden
Søndag d. 4. september kl. 15.00
Billetpris kr.75,- +. gebyr –  siddepladser – dørene åbner ½ time før koncertstart.
Arr.: Peder Most Garden.


Kender du Peder Most Garden? Sigurd Barrett og gardens tamburkorps, orkester og eleverfortæller i ord og musik om, hvor fedt det er at spille i en garde, om de forskellige instrumenter og om gardens musikundervisning. Det bliver bestemt ikke kedeligt!



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Forstå din teenager

26. august 2011

Lær at forstå din teenager 

Alle de andre skal være hjemme klokken 02!!!!
Det kan godt være – men du skal være hjemme klokken 24!!!!  

Kender du diskussionen? Så er du måske den heldige ”ejer” af en teenager.  

Skænderier, ørkesløse diskussioner og smækken med dørene kan være hverdagskost i mange familier med en teenager i huset. Årene med et ungt menneske kan på godt og ondt være en stor opgave for alle i familien.  

På den baggrund arrangerer Sundhedsplejen i Svendborg Kommune i samarbejde med SSP, Ungdomsrådgivningen, Sund sex skolen, en konfliktmægler og en coach et kursus under titlen ’Forstå din teenager’. Kurset henvender sig til forældre med en teenager i huset. Kurset løber over fem aftener og handler om bl.a.: de unges festkultur, alkohol, konfliktsprog, unge og sex, søvn og kost, sociale misforståelser samt valg efter folkeskolen.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Dialogmøde i Sundhøj 8.september

26. august 2011

www.svendborgbloggen.dk



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Kokketræf på Restaurant 5

25. august 2011


Jeff Scott Foster åbner sit køkken restaurant på Restaurant 5 for kokketræf den 24.september.
(Foto: mitsvendborg.dk)


Kokketræf  - ”East vs. West”
 
 

Lørdag den 24. september 2011 kl. 17.30 vil Restaurant 5 være vært ved en kokkedyst mellem Topkokke fra København og Århus. Begge byer stiller med et hold af 3 kokke som sammen vil levere en kulinarisk oplevelse, i deres stræben efter at løbe med aftenens sejr.
 

I front for ”Team East” er Heine Rynkeby Knudsen.
Souschef på Restaurant Public House, København, og tidligere køkkenchef på Restaurant 5. 

I front for ”Team West” er Nicolas Min Jørgensen.
Køkkenchef på Restaurant Globen Flakket og kok på kokke-landsholdet.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer



ERHVERVSKLUBBEN
Vestergade 167K - Svendborg Tlf: 55 38 55 55 

Møllergade 7 - 5700 Svendborg
Tlf: 62 21 06 83


Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Færgegårdsvej 45 - Troense 5700 Svendborg Tlf. 42 42 66 66
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Kultur- og Byliv

-Altid på toppen af Møllergade


BORGERFORUM Svendborg


Svendborg Rabbits



css.php