Monthly Archives: december 2011

Næsten 5 mio. kr. til sundhedsfremme og forebyggelse

20. december 2011

Næsten 5 mio. kr. til sundhedsfremme og forebyggelse

Svendborg Kommune har netop modtaget 4.9 mio. kr. til projekter på social- og sundhedsområdet. 3.4 mio. kr. til rusmiddelforebyggelse på ungdomsuddannelserne og 1.5 mio. kr. til indsatser for hjerneskadede, og det vækker glæde i kommunen.

Nu skal der ruskes op i de unges rusmiddelkultur
RUSK er navnet på det projekt, som Svendborg Kommune nu har modtaget støtte til. Det står for Rusmiddelforebyggelse på ungdomsuddannelserne i Svendborg Kommune. Projektet starter i 2012 og løber over de næste tre år. En af forudsætningerne for projektet er, at der skal samarbejdes tæt mellem ungdomsuddannelserne og kommunens børn- og unge og social- og sundhedsområde.

– Det ligger os meget på sinde, at vi har en sund rusmiddelkultur blandt de unge i Svendborg Kommune. Derfor er vi utrolig glade for, at vi nu har indgået et forpligtende samarbejde med ungdomsuddannelserne om at løfte opgaven over de næste tre år, siger Masoum Moradi (løsgænger), formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget.

– Det er meget glædeligt vi har fået midler til dette tværgående projekt. Ud over det forebyggende perspektiv, vil projektet uden tvivl bidrage positivt til målsætningen om at få flest mulige unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse, siger Hanne Klit (S), formand for Udvalget for Børn og Unge.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Byggesager fra erhvervslivet kan springe køen over

19. december 2011

Byggesager fra erhvervslivet kan springe køen over

 

Nogle virksomheder kan nu få deres byggesager forrest i køen. Det kræver bare, at deres byggeri ikke har behov for særlige tilladelser og lever op til de krav, der stilles til ansøgningsmaterialet.

 

– Normalt tager vi byggesager i den rækkefølge, som de kommer ind i, fortæller byggesagsbehandler Lars Jeppesen fra Miljø og Teknik i Svendborg Kommune.

 

– Men det ændrer vi på nu. Nogle erhvervsbyggesager er nemlig mere eller mindre lige til at gå til, fordi de ikke kræver andre tilladelser. Og hvis ansøgeren så også sørger for, at ansøgningen lever op til alle de regler, der er på området, har vi mulighed for at give en tilladelse hurtigere end ellers, fortsætter Lars Jeppesen.

 

– Vi ser selvfølgelig stadig gerne, at virksomhederne benytter sig af tilbuddet om et formøde med os. Formødet er med til at give virksomheden en idé om, hvad deres byggeprojekt kræver, og det kan i sidste ende spare både dem og os for en masse spildtid, slutter Lars Jeppesen.

 

Den nye ordning gælder for projekter, der ikke kræver nogen former for dispensationer eller tilladelser fra andre lovområder (fx vej- og miljøområdet). Derudover skal alle andre forhold også være afklaret, fx forhold vedrørende lokalplaner.

 

Byggesagsområdet har fået tilført ekstra ressourcer for at forkorte ekspeditionstiden på byggesager og få sat skub i byggeriet.

 

Kontakt

Lars Jeppesen, ingeniør

Svendborg Kommune, Miljø og Teknik

Telefon 62 23 33 22



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Svendborg Kommune og Realdania indgår partnerskab om byfornyelser til 69 mio. kroner

19. december 2011


En bæredygtig helhedsplan sættes nu igang i forhold til at sammenkoble bymidten og havnen. Omdannelse af Torvet forventes påbegyndt og indviet i 2013. 

(Foto: mitsvendborg.dk)

Svendborg Kommune og Realdania indgår partnerskab om et nyt stort innovativt byrumsprojekt til et samlet budget på 69 mio. kroner. Realdania kommer med de 22 mio. kroner.

 

Vejanlæg, banearealer og manglende forbindelse er barrierer, som i dag afskærer Svendborg bymidte fra byens havneområde og gør det svært at udnytte havnens rekreative muligheder. Derfor har Svendborg Kommune og Realdania nu indgået et partnerskab om at skabe et innovativt byrumsprojekt, der fysisk, mentalt og symbolsk skal forene byen, så Svendborg igen bliver ’en by ved vandet’.

 

Det er målet at etablere et forløb af byrum med nye fodgængerforbindelser, aktivitetsformer og trafikløsninger, der indbyder til ophold, bevægelse og møder mellem mennesker. Derved forenes byen fysisk i højere grad end i dag, og bylivet styrkes med rekreative, dynamiske hverdagsrum.

 

En bæredygtig helhedsplan skal sætte rammen for et varieret, sanseligt oplevelsesforløb, hvor byplanlægning, kultur, sundhed, kommunikation og teknologi spiller sammen og tilfører nye lag, der øger bymidtens æstetiske og oplevelsesmæssige værdi.

 

Byrumsforløbet, der ligger i umiddelbar nærhed til en række af byens vigtige kulturinstitutioner, skal forstås som et samlet byrum med en række forskellige funktioner og nedslag. De seks eksisterende byrum skal omdannes fra overvejende trafikarealer til byrum, hvor fodgængere og cyklister prioriteres højt. Samtidig skal projektet tilføje en ny rumlig struktur mellem gågadenettet og havnen.  Den nye forbindelse vil betyde, at havnen vil opleves som en integreret del af byen. Samtidig bliver det også nemmere at orientere sig, og tilgængeligheden mellem by og havn forbedres væsentligt.

Læs mere



Kommentarer: 1 kommentar

Køb og få en ekstra gave hos Guldsmed Lauridsen

19. december 2011

www.guldsmed-lauridsen.dk



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Nyt busrutenet på vej i Svendborg

18. december 2011

Nyt busrutenet på vej  i Svendborg

 

Borgernes kommentarer har givet mange ændringer i Svendborg Kommunes kommende busnet, blandt andet nye ruter. Politikerne har netop godkendt forslaget. Nu skal busvognmændene byde på opgaven.

 

Borgerne i Svendborg kan se frem til  et helt nyt busnet til august. Et nyt busrutenet, der giver en række forbedringer. Det nye busnet vil give bedre sammenhæng i den samlede kollektive trafik i Svendborg Kommune. I Svendborg by vil det give halv times drift i dagtimerne.  Om aftenen kan man i Svendborg by benytte sig af et helt nyt tilbud om teletaxi, der kører længere ud på aftenen end busserne gør i dag.

 

I landdistrikterne er lokalruterne tilpasset skoleelevernes mødetider. Ligesom det vil være muligt at køre med teletaxi både formiddag, aften og weekend.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Jobcentret hjælper i med – og modgang

17. december 2011

Jobcentret hjælper i med – og modgang

SSP Technology i Kirkeby uddeler roser til Jobcenter Svendborg for deres indsats i forbindelse med informationsmøder for afskedigede medarbejdere.

De seneste år har som bekendt været fyldt med økonomiske udfordringer for virksomheder verden over. Også flere virksomheder på Sydfyn har været hårdt ramt og har måttet tilpasse og løbende justere i forhold til ordretilgangen. I den forbindelse har Jobcentret i Svendborg fungeret som en god støtte og vejleder for virksomheder såvel som for medarbejdere.

Et eksempel er virksomheden, SSP Technology i Stenstrup, som gennem de sidste par år har haft et tæt samarbejde med Jobcentret – både i opgangs – og nedgangstider.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Thurø Skole forever..

16. december 2011

 



Lars Hansen og børnene kan næsten ikke få armene ned. Alle glæder sig til, at arbejdet begynder. 

(Foto: mitsvendborg.dk)
 

Om et år begynder det store arbejde med renovering og nybygning. Pengene er på plads.

AF PER VINCENT

 

Værsgo´, her er 50 millioner kroner, så kan I bare gå til den!

De er rigtig glade på Thurø Skole i de her dage. Der bliver råd til renovering og nybygning så skolen kan leve op til fremtidens krav, både fra personalet, eleverne og alle dem der bruger skolen i fritiden.

Svendborg Kommune har bevilget pengene, og det giver muligheder for at gøre stort set det hele, fortæller skoleleder Lars Hansen:

– Der er udviklingsmuligheder, og vi har fået en chance for at forberede skolen til fremtiden, også selv om vi jo ikke kender fremtiden helt. Men vi kan tage højde for det vi allerede ved, for eksempel, at mange mulige tilflyttere har været lidt usikre på, om der nu også er en tidssvarende og fremtidssikret skole på Thurø. Det er der nu, forsikrer Lars Hansen.

 

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Ikke guld men Plannthin…

15. december 2011


Mikkel Plannthin viste topklasse i gårdsdagens kamp i Svendborg Idrætscenter.
(Foto: mitsvendborg.dk)

Det var med en smule rysten på hænderne at kaninerne i aftes tog imod 79’ers i Svendborg Idrætscenter, hvor 350 så på og blev vidner til en klassekamp fra Svendborg Rabbits.

 

AF JESPER JØRGENSEN

 

Kaninerne vandt i suveræn stil med +29, 89-60 efter perioderne 24-19, 24-22, 17-7 og 24-12. Årsagen til de nervøse trækninger var, at 79’ers lige havde spillet helt lige med Svendborgs onde ånd, Bakken Bears og dermed vist klassen. Kaninerne var advaret.

 

Nerver eller ej, Rabbits spillede en fornuftig gang basket med fuld fart på angrebsspillet og momentvis rigtig godt forsvar samt godt holdspil fra alle kaniner. Alle bidrog med en flot indsats, fremhæves skal dog Durell Vinson og især Mikkel Plannthin, der overstrålede alle med en fremragende indsats både i angreb og i forsvar.

 

Kampen startede helt lige med skiftende føringer til begge mandskaber og ingen af holdene magtede at rive sig løs fra modstanderens greb. således er stillingen med 8 minutter spillet af 1. periode 15-19. Hos kaninerne bliver point fordelt mellem alle på banen og hos 79’ers er Bonell Colas og Joe Benjamin næsten ene om at putte bolde i kurven med 9 og 6 points. Svendborg laver et run på 9-0 i de sidste 1½ minut og vinder således 1. periode. Claus Magaard havde givet advarslen med to trepointsscoringer i 1. periode og Mikkel Plannthin slutter flot med 6 points i træk.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Team Barneleg 2011

15. december 2011



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Rabbits går på juleferie på 1.pladsen

15. december 2011

 

AF ERIK KIRK
Sportschef – Radio Diablo


Med en sejr på hjemmebane over Hørsholm på 89 – 60 kan Svendborg Rabbits holde juleferie på 1. pladsen i ligaen. Kampens bedste var Mikkel Plannthin fra Svendborg. Ham talte vi med efter kampen.
Hør interview med Mikkel Plannthin



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php