Monthly Archives: december 2011

KK Soulband og Bobo Moreno tilbage i Borgerforeningen

15. december 2011


Henning Kaae og Bobo Moreno sammen med KK Soulband i Borgerforeningen tidligere på året.

(Foto: mitsvendborg.dk)

Bobo Moreno & KK Soulband
Borgerforeningen den 27.januar 2012

 

Bobo Moreno & KK Soulband gæster igen Borgerforeningen i Svendborg efter en succesrig koncert sidste arr. Bandet spiller soulmusik af den originale slags som den belv defineret i slutningen af 60érne og 70érne hvor soulscenen var domineret af navne som bla. James Brown, Stevie Wonder, Donny Hathaway m.m. Der er lagt op til et brag af en danse og lytte koncert.

KK Soulband er en konstellation af Svendborg musikere, der hver på deres felt kan deres håndværk, og sammen leverer musik i en uovertruffen kvalitet som absolut er en oplevelse værd! Soulmusik af den originale slags, som den blev defineret i slutningen af 60erne og først i 70érne, bliver kastet ud over scenekanten fra dengang hvor soulscenen var domineret af navne som The Godfather of soul, James Brown og af Stevie Wonder i sin mest kreative periode. Den knap så kendte – men ikke mindre interessante – Donny Hathaway, er også at finde på sætlisten, hvor også hvide orkestre som Allman Brothers Band og nyere kunstnere som Prince danner grundlag for orkesterets dynamiske og solide repertoire.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Borgerforeningen 1851 – 2011

14. december 2011

På lørdag den 17.december fejres 160 års dagen for stiftelsen af Borgerforeningen

Læs også: Kulturhus for hele folket

Borgerforeningen i Svendborg blev grundlagt som forening i 1851. Først havde foreningen til huse i Madam Børgesens Gaard, det nuværende museum, og i 1884 blev den gamle Borgerforening bygget, med indgang fra Fruestræde. I årtier var foreningen det naturlige samlingspunkt for svendborgensernes kulturelle og sociale liv, men den gamle bygning var efterhånden meget nedslidt, og det lykkedes – efter adskillige års kamp – at få bygningen restaureret og bragt op til den standard, der gælder for et moderne kulturhus. Det vi rigtig meget glade for!
 Det er derfor også en stor glæde, at Borgerforeningen – i nye, større og moderne omgivelser – kan fejre 160 års fødselsdag. Huset er fortsat hele byens forsamlingshus, og et utal af mennesker har igennem årene været med i såvel foreningens drift som i de mange forskellige aktiviteter, der holder gang i foreningen, som nu går under navnet Borgerforeningen – Kulturhus Svendborg.
 

 

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Kirken er Thurøs stald

14. december 2011

 



Sognepræst Thomas Aallmann siger, at kirken er et åndeligt drivmiddel. 

(Foto: mitsvendborg.dk)


Der var ikke plads i herberget. Det er der i stalden, for dér er Gud, siger Thomas Aallmann

AF PER VINCENT

 

Påstand: kristendommen er gået i arv på Thurø, og alle på øen, kirkegængere eller ej, er en del af menigheden.

– Min erfaring er, at folk er kristne og lever et kristent liv. Ikke bare i kirken om søndagen, men i høj grad også i hverdagene, hvor det jo skal stå sin prøve. Måske ikke bevidst, men den ligger der i dagligdagens valg om hvordan man skal opdrage sine børn, hvordan man omgås hinanden, hvordan man opfører sig i det hele taget, siger sognepræst Thomas Aallmann.

Nu kommer den store julegudstjeneste snart, og så bliver kirken fyldt til bristepunktet og helt ud i våbenhuset. Sådan er traditionen. Og en anden påstand kunne så være, at thurinerne kommer der for hyggens og netop traditionens skyld. Men det er ikke hele forklaringen, mener Thomas Aallmann:

– Jeg mener, at kirken er et åndeligt drivmiddel, både for dem der kommer hver søndag og for dem, der kun kommer Juleaften. Vi har været én stor, kristen familie i 1.000 år og alle på Thurø er på den måde en del af menigheden. Du kan ikke måle et menneskes kristne tro på hvor ofte man kommer i kirken, for det er individuelt, men netop på, hvordan ens tro og kristendom praktiseres i hverdagen. Og det er her, drivmidlet kommer ind, siger Thomas Aallmann.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Flere julegavehits fra Guldsmed Lauridsen

13. december 2011

www.guldsmed-lauridsen.dk



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Fra musikvideoer til flagkonkurrence

13. december 2011

 



(Foto: mitsvendborg.dk)
 

Han har turneret i USA med et rockorkester, lavet musikvideoer for Kashmir, og så har han vundet en flagkonkurrence på Thurø.

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

De to gamle Nilfisk støvsuger-overkroppe som hænger over spisebordet i deres nye funktion som lamper vidner om, at vi er trådt ind i et hus hvor kreativiteten får luft under vingerne. Stedet er Nordvej på Thurø – her bor Jacob Prinzlau med sin hustru Louise og deres to drenge Linus og Josias. Jacob Prinzlau er art director, freelancer og tidligere forsanger i The Fashion, et af de nyere danske bands, som har givet flest udenlandske koncerter. Og så er det ham som har tegnet Thurø-flaget.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Juleblues for fuld skrue i den borgerlige

12. december 2011

Arrangeret i samarbejde med Svendborg Blues ‘n’ Roots Forening



Touloose Blues Band. Fra venstre er det Søren Bøje, Peter Nyholm, Keld Andersen og Ole Dorf.
 

Toulouse Blues Band
Borgerforeningen lørdag den 17.december kl. 20:30

 

Dørene åbnes en time før, når Toulouse Blues Band på lørdag kl. 20:30 giver blueskoncert i Guldsalen i Borgerforeningen.

 

Toulouse Blues Band havde tidligere på året et brag af en revivalkoncert på Harders, hvor bandet stod samlet for første gang i ja, 15 år. Mange gik forgæves til en totalt udsolgt koncert, og nogen af de heldige som kom ind havde måske en ekstra udfordring i at gennemføre koncerten stående, eller dansende på stedet!  Derfor inviterer blues-drengene til en gang jule-bluesrock for nye, gamle og nuværende bluesrock-elskere, hvor Guldsalens rammer rummer pladsen til siddende, dansende såvel som stående publikummer!

 

Base i det sydfynske
Siden begyndelsen af 80´erne har Toulouse Blues Band haft base i det Sydfynske, og med blot enkelte udskiftninger spillede de landet tyndt til midt i 90´erne. Det er blevet til hundredevis af koncerter på festivaler og spillesteder, foreninger, private fester mv. For ikke at forglemme i de ”gamle blues-dage” som husorkester på det hedengangne Kloster Moster. Den gennemgående figur i alle årene har været guitarist og sanger Keld Andersen, og det gentablerede hold er i dag – som dengang i 90´erne – desuden:  Søren Bøje/guitar, Peter Nyholm/trommer og Ole Dorf/bas.

Toulouse Blues Band har bevaret traditionerne i deres bluesrockfortolkninger – og i deres gendannelse kastet sig over nye ting fra bla. Cream, Fleetwood Mac, Free, Freddie King m.fl.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

L.O.C. giver koncert i Borgerforeningen – eneste show på Fyn

12. december 2011


L.O.C. giver eneste koncert på Fyn næste år i Svendborg.

Borgerforeningen søndag d. 8. april kl. 20.00

Billetpris: 275,- + forsalgsgebyr / 300,- DKK i entré – ståpladser – dørene åbner ½ time før koncertstart 

Arr.: Borgerforeningen.

 


L.O.C. giver koncert i Borgerforeningen – eneste koncert på Fyn

 

 

I kølvandet på LIBERTINER TOUR 11, én af L.O.C.s mest succesfulde klubturnéer nogensinde, har Bangeren fået blod på tanden og annoncerer nu yderligere en eksklusiv intim-turné i foråret 2012. Turnéen vil både ramme byer der ikke var med den netop overståede Libertiner Tour samt de 3 største byer i landet. Liam O’Connor udtaler: ”Libertiner Tour er seriøst den fedeste tour jeg nogensinde har været på. Vi kom lige fra en sommer med fantastiske oplevelser på Roskilde, Nibe og Skive, og man skulle næsten tro at enhver koncert efter sådanne oplevelser ville være et skridt tilbage. Men den opbakning og oplevelse Libertiner Tour blev, takket være såvel nyt som hardcore publikum, har været uforlignelig. Så jeg er slet ikke i tvivl om at mit forår skal bruges i selskab med det publikum, der uden sidestykke er det fedeste derude!”

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Nyt mediesamarbejde styrker Svendborg Rabbits

12. december 2011

Svendborg Rabbits forstærker nu sin position i det lokale mediebillede i et helt nyt samarbejde med mitsvendborg.dk

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

Fremover vil man kunne følge kaninerne helt tæt, når mitsvendborg.dk vil komme rundt i alle kroge af den sydfynske basketfamilie. Det sker efter at Rabbits og mitsvendborg.dk har indgået samarbejde om at placere kaninerne, og miljøerne omkring hele basketkulturen, tættere på det sydfynske.

– Det er vigtigt for Rabbits med en god lokal forankring, og her er mitsvendborg.dk en spændende medspiller at få ind på banen, udtaler Direktør i Svendborg Rabbits A/S Niels Jørgen Jensen. Samarbejdet handler blandt andet om, at man vil kunne følge kampene på mitsvendborg.dk, hvor Rabbits-skribent Jesper Jørgensen vil rapportere fra de tætte opgør, og hvor billeder, lydklip og resultater vil kunne følges fra første række.


Helt ud til det sydfynske
mitsvendborg.dk er efterhånden blevet uundgåeligt i det sydfynske mediebillede. 
Ikke mindst har det populære mitsvendborg.dk – MAGASIN fået rigtig godt fat i svendborgenserne. Og også her vil Svendborg Rabbits få en synlig placering. Det sker med nogle anderledes og lidt ’skæve’ Rabbits-historier, som gennem året vil være at læse i magasinet, som udkommer næste gang til februar.

Se alle Svendborg Rabbits indlæg på mitsvendborg.dk her



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Thurø Kro er i god form

12. december 2011

 



Søren Duun er ved at gøre sin kro klar til Nytårsmatiné. Også udendørs.

(Foto: mitsvendborg.dk)

Bal i salen, selskab i krostuen, møder i biblioteket, og nu er der snart Nytårsmatiné


AF PER VINCENT

 

-Jamen, det går da strygende, udbryder Søren Duun med det brede smil, slår ud med armene og viser sin kro frem. Fra terrassen med de lidt falmede, men farverige vægmalerier, kommer vi direkte ind i krostuen, og ordet ”autentisk” er det første der dukker op. Det oser af stemning, skabt af de gamle, solide møbler og de gamle, lokale portrætter. Kæmpekøkkenet lige ved siden har alt til faget hørende, blandt andet en mørkeblå kaffemaskine. Den tænder Søren Duun og fortæller, at han har boet på stedet i snart 30 år og er glad for det.

-Thurø Kro er sådan set lidt af det hele. Om sommeren er her Bed & Breakfast og café, og om vinteren er det mest fester, meget store og meget små. Kroen er jo en slags privatejet forsamlingshus. Du kan komme og få nøglen.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Velfortjent GOG sejr over Team Vesthimmerland

11. december 2011

GOG – nyheder

 

 

AF JØRGEN AUTZEN 

 

GOG vandt søndag en storsejr over Team Vesthimmerland på 44-27.
Bedste GOG spiller – og topscorer med 10 mål – Mark Strandgaard havde
denne kommentar

Læs mere om kampen her



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php