Monthly Archives: februar 2012

Salaam Filmfestival 2012

29. februar 2012


Salaam Filmfestival 2012 – flerkulturelle filmoplevelser til skolerne i Svendborg

Takket være midler fra Svendborg Svendborg Integrationsråd (SIR) og Børnekulturelt Netværk Svendborg Kommune (BKN Svb.) kommer Salaam Filmfestival igen til Svendborg. I år  tirsdag den 27. og onsdag den 28. marts.
 

Efter en stor succes med afholdelsen af festivalen i Svendborg i 2008 og 2010 , har arbejdsgruppen for BKN Svb. igen indgået samarbejde med SIR om økonomisk støtte til festivalen i 2012.Formand for SIR Siham Christensen uddyber:

- Også i år har SIR valgt at støtte Salaam Filmfestival, da vi gerne vil sikre kulturel mangfoldighed i Svendborg. 
Vi har været med til at vælge filmene, og det har været vigtigt, at emnerne er varierede og passer til menneskers forskellige smag.
Filmene er målrettet børn og unge i alle aldersgrupper og på alle klassetrin, så der er noget for enhver. Filmene bliver vist under de bedste forhold vedrørende lyd og billede i Scala Svendborg. Debatten efter filmen er med til at få eleverne til at tænke over filmen og dermed give dem en dybere forståelse for andre kulturer. 
Vi håber på en stor opbakning fra skoler og uddannelsesinstitutioner. Det er et enestående tilbud, hvor man får set nogle interessante film, som normalt ikke bliver vist i biografen, siger Siham Christensen.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Svendborg Auktionerne i ny indpakning

29. februar 2012


www.svendborg-auktionerne.dk

Efter ti år på Nordre Ringvej flytter Svendborg Auktionerne til større lokaler på Tved Grønnevej 4B.

 

Her får auktionshuset dobbelt så meget plads, der er fordelt som henholdsvis en hal til indboauktion og en hal til kunstauktion samt administration og kontor. I praksis betyder det, at auktionshusets medarbejdere, på trods af en forestående kunstauktion, nu kan tage imod eksempelvis en stor egetræsskænk til indboauktionen og sætte den direkte på plads i indbohallen i stedet for først at skulle sætte den på lager.

 

- Det har længe været et stort ønske for os at finde nogle lokaler med to haller fordi det sparer os for en masse arbejdstimer. Så vi skyndte os at slå til, da de pludselig dukkede op, fortæller auktionsleder Jan Helmer.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Amerikansk roots på Strandlyst

29. februar 2012

I samarbejde med Svendborg Blues ‘n’ Roots Forening



Henrik Nybo spiller amerikansk roots musik sammen med Erik Schwartz på Strandlyst 

Henrik Nybo & Eik Schwartz
on piano

Strandlyst lørdag d. 17. marts kl. 22:30

 

Henrik Nybo & Eik Schwartz leverer svedig blues, luftig ragtime, melodiøs folk og insisterende swing! Kompositionerne er hentet fra 20´erne og helt frem til i dag. Helt gamle standards i egne fortolkninger og nutidige evergreens. God og gennemprøvet stilart.


Henrik Nybo har spillet landet tyndt – bogstaveligt fra Gedser til Skagen. Han har beskæftiget sig med mange forskellige genrer – big band, rock, blues, folk, danske viser, børnehaver, alderdomshjem, privatfester, cafeen, festivaler.

Yderemere har Henrik Nybo været med til at starte Øernes Blues Band og han har desuden spillet med Two Stroke. Guitarspillet er i høj grad inspireret af Paul Banks, som Nybo også på et tidspunkt har modtaget undervisning fra.


Eik Sshwartz er vel sagtens byens bedste klaverbokser bla. kendt fra Doorsjam og die Reeperbahn (Tom Waits kopi). Han giver med sit swingende spil og gode humør nye dimensioner til musikken. 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Stadig ledige pladser til festlig balaften

28. februar 2012

Sidste chance for festlig aften med mad og dans til levende musik.

 

Festlige Balaftener i Borgerforeningen holder Fredag den 16. marts, det ind til videre sidste engagement. Aftenen i sidste måned blev ellers igen en stor succes. TV Fyn producerede et flot indslag til Waders & Laksko. Hvilket selvfølgelig har øget interessen for at deltage. Arrangørene skal dog lige vurdere den bagvedliggende økonomi, inden de kan melde ud om der bliver en dato i efteråret.

 

Arrangementerne foregår i den flotte nyrenoverede Guldsal i Svendborg. Borgerforeningens populære Kulturcafé står for buffeten og danseorkestret Christian Søgaard Trio Grande spiller op til dans.

  

Der er højst plads til ca. 120 pr. aften, så det er nødvendigt at bestille plads. Det skal gøres senest den 15. februar fra hjemmesiden www.balaftener.dk. Eller man kan ringe til Bente Dyhr ringe på tlf. 23 35 68 01.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Hør om EU´s finanspagt

28. februar 2012



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Musikalsk kraftværk på alle tangenterne

28. februar 2012


Giant Steps får fornemt besøg, når
den amerikansk jazzpianist Phil Markowitz giver koncert torsdag d. 1. marts kl. 20 sammen med de to danske musikere Richard Andersson og Anders Mogensen.
www.giantsteps.dk

Den amerikansk jazzpianist Phil Markowitz besøger Svendborg  

 

Den amerikanske pianist og komponist Phil Markowitz, der til daglig er professor på Manhattan School of Music, har igennem de sidste 30 år været en markant skikkelse på den internationale jazzscene. Han har turneret med bl.a. Stan Getz, Chet Baker, Bob Mintzer og igennem de sidste år Saxophone Summit, hvis medlemmer tillige tæller Billy Hart, Joe Lovano og Michael Brecker. Markowitz er desuden komponisten til jazzklassikeren Sno Peas, som pianisten Bill Evans gjorde til en fast del af sit repertoire i sine sidste år.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

GOG slået på hjemmebane

28. februar 2012

AF JØRGEN AUTZEN, Radio Diablo

- Vi skal op på et højere niveau, lød da fra  GOG træner Thomas Brandt, efter at holdet tabte i aftes på hjemmebane til topholdet Ribe-Esbjerg med 21-25.

 

Hør hele interviewet med Thomas Brandt



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Farvel til et stykke historie

27. februar 2012


Sydfyns Elforsynings sidste tårn væltes, så snart frosten er på retur.

Så snart frosten slipper den vinterkolde jord, får beboerne på Skårup Tværvej en ny udsigt foræret. De kan vinke farvel til det eltårn, der efter 40 år på vejen, nu væltes til fordel for en ny og mindre kompaktstation.

 

AF MORTEN NIELSEN, Network Communication

 

Sydfyns Elforsynings sidste tårn står på Skårup Tværvej mellem Skårup By og Skårupøre. Tårnet kaldes i daglig tale, Juliegaard, efter en gård lige i nærheden.

 

Farvel til et stykke historie…
Tidligere har der stået eltårne mange steder på Sydfyn – primært på landet. Når gårdene og husmandsstederne skulle modtage el, foregik det via luftledninger.

 

- Luftledningerne blev ført ind i toppen af tårnet, og herefter ned til transformeren, der stod i bunden af tårnet. Her blev elektriciteten omformet til lavspændingsniveau for derefter at blive ført ud til forbrugerne via andre luftledninger eller nedgravede kabler, fortæller Jesper Hedemark Hansen, der er Stærkstrømsingeniør hos Sydfyns Elforsyning.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Allan Olsen i Borgerforeningen

27. februar 2012


Allan Olsen giver solokoncert i Borgerforeningen den 2.marts

 

Fredag d. 2. marts kl. 20.30: 

Allan Olsen Solo – Billetpris kr. 250,- inkl. gebyr – siddepladser – dørene åbner ½ time før koncertstart. Arr.: JVB/SFB

 

Allan Olsen har ikke så meget hår på hovedet som han har haft – men det der er tilbage er hans eget – det er, som med alt andet ved ham, ægte. Den ægthed og ærlighed tager Allan med sig på scenen, og på Svendborg Borgerforening den 2. marts 2012 får publikum mulighed for at komme helt ind under huden på ham og hans fantastiske sangunivers.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

HC Fyn stadig i top fire

26. februar 2012

 

AF ERIK KIRK, Sportschef Radio Diablo

 

HC Fyn hænger på i top 4 i 1 division efter en hjemmesejr over Ajax København på 35-30. Kampens store profil var Minik Dahl Høgh der blev topscorer for HC Fyn med 11 mål. Ham talte vi med efter kampen.

 

Hør interview her



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer



Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

ERHVERVSKLUBBEN
Book din billet online og spar
Vestergade 167K - Svendborg Tlf: 55 38 55 55 

Møllergade 7 - 5700 Svendborg
Tlf: 62 21 06 83


Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Færgegårdsvej 45 - Troense 5700 Svendborg Tlf. 42 42 66 66
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Kultur- og Byliv

-Altid på toppen af Møllergade


BORGERFORUM Svendborg


Svendborg Rabbits



css.php