Monthly Archives: marts 2012

Svendborg slukker lyset for en grønnere verden

31. marts 2012

www.earthhour.dk

Lørdag den 31. marts kl. 20.30 – 21.30 slukker Svendborg Kommune lyset på gader og stræder sammen med andre kommuner, virksomheder og borgere verden over.

 

- Svendborg Kommune bakker igen op om verdens største klimaevent, Earth Hour, der arrangeres af WWF Verdensnaturfonden. Eventen skal sende et tydeligt signal til verdens regeringsledere om at tage klimaforandringerne alvorligt og bremse udviklingen mod mere ekstreme vejrforhold og stigende verdenshave, fortæller klimakonsulent Charlotte Vesterlund McAinsh.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Ny skoleleder på Tåsingeskolen

29. marts 2012


Kasper Føns bliver ny leder på Taasingeskolen

(Foto: mitsvendborg.dk)

Når den nuværende skoleleder Jørn-Eder Jensen takker af og går på pension ved udgangen af marts måned, er en ny leder, som kender skolens kultur og opgaver indefra, parat til at tage over.

Kasper Føns, 38 år og nuværende leder af Centerafdelingen på Tåsingeskolen, er fra den 1. april 2012 ansat som Tåsingeskolens nye leder.  Kasper bliver leder af Svendborg Kommunes største skole med i alt godt 820 børn og unge og 180 ansatte, og med afdelinger i Lundby og på Sundhøj.

Kasper Føns vil med respekt for Tåsingeskolens kultur og historie sætte sig for bordenden i en videreudvikling af skolens kvaliteter. Kaspers opgave som leder, vil få særlig fokus på inklusion, personalets kompetenceudvikling og digitalisering.

Kasper blev uddannet som folkeskolelærer i 1999 og har arbejdet på flere skoler i Københavnsområdet. I 2007 blev han ansat som leder af Centerafdelingen på Tåsingeskolen. Kasper er stærkt optaget af ledelse som fag og har suppleret sin lærerudannelse med flere lederuddannelser, bl.a. pædagogisk diplomuddannelse i skoleledelse.

Privat bor Kasper i Rantzausminde og er gift med Charlotte. De har sammen to børn på 7 og 10 år. Fritiden bruges sammen med venner og familie. Hvis Kasper da ikke har løbeskoene på og træner til Copenhagen Marathon 2012. Kasper fritidsinteresser spænder dog også over arkitektur, musik og ledelse.

 

Læs også: Skolelederen og menneskekenderen



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Nattilbud fra Guldsmed Lauridsen

28. marts 2012

www.guldsmed-lauridsen.dk

Se stor annonce



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Rabbits vandt den første semifinalekamp

27. marts 2012

 

AF ERIK KIRK, Sportschef Radio Diablo

 

Svendborg Rabbits vandt den første semifinalekamp mod Næstved på hjemmebane med 74-70. Banens bedste spiller var Rabbits Chanan Colman der også blev topscorer med 20 points. Vi talte med ham og med Head Coach Craig Pedersen efter kampen.

 

Hør interview med Chanan Colman

Hør interview med Craig Pedersen



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Ny sangstjerne i godt selskab med fremtrædende jazzmusikere

27. marts 2012


Sangerinden Signe Juhl og pianisten Nikolaj Bentzon tager sig kærligt af hinanden og ikke mindst musikken på torsdag d. 29. marts i Giant Steps 

www.giantsteps.dk

Den kendte pianist Nikolaj Bentzon er på plakaten i Giant Steps med trio og  yndlingssangerinde

 

En ny sangstjerne har lyst gevaldigt op det seneste lille års tid på den danske jazzscene og oven i købet i fornemt selskab med en af landets fremtrædende og sejtswingende jazzpianister Nikolaj Bentzon, der altid er i storform, hvis hans fremragende rytmegruppe er i nærheden.

 

Torsdag aften d. 29. marts  i Giant Steps er ingen undtagelse, og da slet ikke så længe sangerinden Signe Juhl sidder på toppen af kransekagen – et ægte naturtalent med tårnhøj bevidsthed om vokal-instrumentale muligheder og virkemidler. I et dejligt mix af personlig stemme, der brænder igennem og en stilsikker fornemmelse, tager Signe Juhl afsæt i berømte jazzdivaer som Ella Fitzgerald, Nina Simone og Dinah Washington, mens hun samtidig henter inspiration fra den amerikanske singer/songwriter- og folk-tradition i skikkelse af f.eks. Joni Mitchell og Neil Young.

 

I slutningen af 2011 udkom CD’en Do It Again, og det er bl.a. numre herfra, som er på menuen. Medrivende nyfortolkninger af Bentzon og Juhls fælles arvegods afleveret så nærværende og overlegent, at man fryder sig.

 

Trioen består desuden af Kasper Tagel: bas og Daniel Frederiksson: trommer.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Skårupskolen er nu Cittaslow certificeret

26. marts 2012


Forstander på Skårupskolen Birthe Hay Sørensen med en håndfuld elever og det fine Cittaslow-bevis.


Skårupskolen er netop certificeret som landets første Cittaslow skole. Og ikke nok med det. Skolen blev også tovholder og medarrangør af Cittaslowdagen, der holdes sidst i september.

 

Skårupskolens elever går i de næste par uger igang med at etablere skolehaver, der skal passes de næste mange måneder. Og det er selvfølgelig disse afgrøder, der skal indgå som en del af en Høstfest, hvor Cittaslowdagen fejres.

- Vi drømmer om at lave et samarbejde med andre skoler og daginstitutioner i nærområdet, hvor vi kan tilbyde dem et stykke jord og åbne vores skole for børn og unge, og samtidig inddrage vores unge I et pædagogisk arbejde, der skal styrke deres samarbejds- og kommunikationskompetencer, udtaler Birthe Hay Sørensen, forstander på Skårupskolen. 
 


Læs også: 
Skårupskolen hjælper unge med ondt i livet

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Farvel Svendborg – Goddag Fredericia

25. marts 2012


Tim Jeppesen forlader Svendborg og sætter sig til maj i stedet i stolen som kommunaldirektør i Fredericia Kommune

15. maj skal bilen køre vest på i stedet for syd på for Tim Jeppesen, direktør for kultur, udvikling og erhverv i Svendborg Kommune.

Den 45-årige Tim Jeppesen, der bor i Odense, er netop blevet valgt til ny kommunaldirektør i Fredericia Kommune blandt 23 ansøgere.

Tim Jeppesen har i tre år været medlem af direktionen i Svendborg Kommune. Han kom til Svendborg fra en stilling som direktør i Krevi – Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut.

- Det har været tre spændende år i Svendborg Kommune, hvor jeg har nydt hvert minut. Men jeg kunne ikke stå for fristelserne i Fredericia Kommune. Som kommunaldirektør i Fredericia Kommune bliver jeg en central spiller i et af Nordeuropas største byudviklingsprojekter i projektet Fredericia C, og bliver en del af en meget stort erhvervsudviklingsindsats i DanmarkC og endelig kommer jeg til at sidde for bordenden i en organisation der arbejder  med det mest spændende innovationsarbejde i den kommunale verden, siger Tim Jeppesen, der afløser den 60-årige Søren Andersen, der har været kommunaldirektør i fæstningebyen i 12 år. 

Kommunaldirektør Erik Meldgaard Bendorf, Svendborg Kommune ønsker Fredericia Kommune tillykke med valget af Tim Jeppesen.

- De får en uhyre kompetent direktør, som jeg er helt sikker på vil gøre en positiv forskel for kommunen. Hos os har Tim udført et kæmpe arbejde i en lang række centrale udviklingsprojekter. Det har været et stort privilegium at arbejde sammen med Tim og det har jeg været meget glad for, siger Erik Meldgaard Bendorf.

- Der er ingen tvivl om, at Tim vil efterlade et stort vakuum. Vi skal nu hurtig forholde os til, hvorledes vi håndterer den nye situation, når han stopper. Det forventer jeg, at vi har en afklaring på i løbet af den kommende uge, tilføjer han.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Svendborg henter millioner af kroner i fonde

24. marts 2012

Svendborg henter millioner af kroner i fonde

Der er penge i at søge fonde. Det er konklusionen i Svendborg Kommune. I 2011 hentede kommunen næsten 50 mio. kr. til en lang række forskellige projekter. Pengene kom fra fundraising. D.v.s. støtte fra fonde, organisationer og andre parter, der var parate til at yde et beløb til et konkret projekt i Svendborg Kommune.

Seniorkonsulent Martin Andersen, der arbejder med fundraising i Svendborg Kommune, er glad for det flotte resultat på 49.544.032 kr.

- Det viser med al tydelighed, at det sagtens kan svare sig, at bruge både tid og arbejdskraft på at sende ansøgninger til fonde og andre pengekasser. Men det handler også om, at de enkelte ansøgninger skal være gennemarbejdet. Samtidig skal vi som kommune også vise, at vi er en professionel samarbejdspartner. Og det er der heldigvis meget der tyder på er tilfældet, når jeg vurderer resultatet af kommunens mange ansøgninger i 2011, siger Martin Andersen. Rigtig mange medarbejdere i kommunens forskellige afdelinger står bag de 52 forskellige ansøgninger, der har bevilget penge til forskellige projekter i Svendborg Kommune. Dette indikerer at målsætningen om at øge bevidstheden omkring eksterne finansieringskilder går den rigtige vej.

Beløbene spænder vidt fra 10.000 kr. til indkøb af et maleri og til 22 mio. kr. til projektet om at binde havnen og bymidten sammen.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Blues & Roots-festival i Svendborg i begyndelsen af maj

23. marts 2012

 
Foreningen Svendborg Blues ‘n’ Roots afholder en festival over tre dage til maj i Svendborg.

www.svendborgbluesandroots.dk 

Tilmeld dig nyhedsmail her

Billetsalget er startet på www.billetten.dk


”Blues is the roots – the rest is the fruits”.

 

Siden starten af firserne, har Svendborg været kendt som en af landets førende blues-byer. Og sådan er det stadigvæk. Nu bliver der så oven i købet arrangeret en festival tre dage i maj.

Foreningen ”Svendborg Blues & Roots” præsenterer både nogle af de stærke, lokale kræfter og navne med international erfaring. 
Koncerterne afvikles i Borgerforeningens Guldsal og på Strandlyst, som har mange års erfaring med blues-koncerter. 
De større navne åbner aftenerne i Borgerforeningen kl. 20, og så er der ægte og svedig blues-club-steming på Strandlyst fra kl. 23.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

M/F Ærøsund et stort skridt tættere Øhavets bund

23. marts 2012


Danmarks eneste tilbageværende jernbanefærge M/F Ærøsund, er nu et skridt tættere på at blive sænket på havets bund i Det Sydfynske Øhav.

(Foto: mitsvendborg.dk)

I februar præsenterede det tværkommunale interessentskab Naturturisme I/S planer om at nedsænke den udtjente færge M/F Ærøsund i Øhavet. Målet er at skabe et fristed for både dyr og mennesker.
 

Projektet blev fremlagt for offentligheden velvidende, at der var mange sten på vejen før projektet kan realiseres. En af de store sten var at skaffe finansieringen.

Med en bevilling på 867.000 kr. fra Fiskeri LAG Fyn er den nu væk.

- Det er utrolig glædeligt og flot, at Fiskeri LAG Fyn nu støtter projektet med så stort et beløb. Bevillingen har sikret det videre arbejde. Men udover pengene er det jo også rigtig rart, at de forskellige personer med forskellige faglige ressourcer og interesser også kan se ideen i vores projekt, og påtager sig et ansvar for at være med til at udvikle Sydfyn og Øerne, siger Flemming Madsen, næstformand for Naturturisme I/S.

Formand for Fiskeri Lag Fyn Henrik Lund siger bekræftende:
- Bestyrelsen ser projektet som et fyrtårnsprojekt, som er interessant og meget nytænkende. At lave et projekt som både tilgodeser naturen i Øhavet, men også kan skabe erhvervsudvikling, passer perfekt ind i vores strategi for, hvilke projekter vi giver støtte til, udtaler Henrik Lund.

I tirsdags traf økonomiudvalget i Svendborg Kommune også beslutning om at bevillige 200.000 kr. til projektet. Herved er projekt finansieret med et samlet budget på 1,7 mio. kr.

Naturturisme I/S arbejder nu videre mod at kunne sænke Ærøsund til efteråret. Der er fortsat væsentlige sten på vejen, som kan stoppe projektet. Eksperter går nu i gang med at gennemgå skibet for farlige stoffer. Fuger, maling mv .skal undersøges for indholdet af farlige stoffer. Alt sammen for at sikre, at skibet kan miløoprenses på forsvarlig vis. Dernæst skal kystdirektoratet søges om tilladelse til at Ærøsund ender hendes dage som et kunstigt rev.

- Vi har en begrundet tro på, at vi også får fjernet de sidste sten på vejen. Men vi tager ingen chancer, så vi vil også stoppe projektet og sende pengene retur, hvis der opstår tvivl omkring miljøoprensningen. Men vi tror på projektet, og vi er godt på vej, slutter Flemming Madsen.

 

 

Læs også: En sænket færge som turistmagnet – vision eller utopi?



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer



ERHVERVSKLUBBEN
Book din billet online og spar
Vestergade 167K - Svendborg Tlf: 55 38 55 55 

Møllergade 7 - 5700 Svendborg
Tlf: 62 21 06 83


Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Færgegårdsvej 45 - Troense 5700 Svendborg Tlf. 42 42 66 66
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Kultur- og Byliv

-Altid på toppen af Møllergade


BORGERFORUM Svendborg


Svendborg Rabbits



css.php