Monthly Archives: marts 2012

Store flyttedag for Restaurant 5

22. marts 2012


Jeff Scott Foster fra Restaurant 5 byder nu nye som gamle kunder velkommen i de nye fysiske rammer på Hotel Ærø

(Foto: mitsvendborg.dk)


AF JEFF SCOTT FOSTER, Restaurant 5

 

Nu nærmer tiden sig hvor vi skal til at flytte Restaurant 5 ind på Hotel Ærø.

Vi forstår at der har været en del forvirring om hvorvidt vi allerede har lukket restauranten og i det hele taget hvad der egentlig foregår hernede på havnen. Vi syntes vi har gjort hvad vi kunne for at skabe overblik over situationen, og vi beklager naturligvis de misforståelser der skulle være opstået.

 

Restaurant 5 er stadig beliggende i Det Gule Pakhus.

Første åbningsdag på Hotel Ærø er den 1. maj 2012.

 

Åbningstider i april:

 

Køkkenet har åbent (i Det Gule Pakhus)

 

2. april – 4. april fra 17.00 – 22.00

12. april – 14. april fra 17.00 – 22.00

18. april – 21. april fra 17.00 – 22.00

 

Den 21. april er sidste dag Restaurant 5 holder åbent i Det Gule Pakhus.

 

Cocktailaften på 5.

I forbindelse med “Sidste brag i Det Gule Pakhus” åbner vi op for Cocktails lørdag den 24. marts kl. 23.00

 

Alle er velkomne.

 

Vi ses på 5…..



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Program klart til årets litteraturfestival Ord over Svendborg

22. marts 2012


Foreningen Ord Over Svendborg har den store glæde af at kunne offentliggøre det samlede program for litteraturfestivalen Ord Over Svendborg på hjemmesiden www.ordoversvendborg.dk. 

 

Festivalen løber af stablen med fuldt program fra den 26. – 28. april. Men allerede den 25. april åbner festivalen på Svendborg Bibliotek, hvor bl.a. DRs Ramachansen sender live fra børnebiblioteket, kulturudvalgsformand Bruno Hansen taler, og bandet Dyr-i-Drift spiller. 

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Jens Lysdal og Kammerjazzen i Borgerforeningen

22. marts 2012


Kammerjazzen spiller foråret ind.

Uge 13: Publikum kan i Borgerforeningen – Kulturhus Svendborg opleve:

 

Fredag d. 30. marts kl. 20.30:
Jens Lysdal – A Matter of Time – Billetpris kr.165,- inkl. gebyr –  cafeopstilling – dørene åbner ½ time før koncertstart. Arr.: Jens Lysdal

 

Svendborg-drengen Jens Lysdal’s  CD “A matter of time” er Danmarks-historiens bedst anmeldte debut-album. Både den danske og den udenlandske presse flød dengang over med superlativer over de melodiøse og velspillede sange og Lysdal blev sammenlignet med bl.a. Sting, Paul Simon og Randy Newman.  CD’en vandt  prisen “CD of the year” i en international konkurrence og senere er sangene blevet brugt i mange  danske og udenlandske film. Tidligere har han spillet med bl.a. Sebastian, Sanne Salomonsen, Povl Dissing, Donna Summer og en lang række af  Danmarks største artister, så instrument-håndteringen fejler heller ikke noget.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Ugens koncert er med Fusk

21. marts 2012


Kvartetten Fusk gæster Giant Steps torsdag d. 22. marts
www.giantsteps.dk


Gamle Svendborg-musikere gæster Giant Steps

 

Trommeslager, komponist og orkesterleder Kasper Tom lægger vejen forbi fødebyen Svendborg torsdag aften d. 22. marts med sin dansk-tyske kvartet Fusk – men vær ganske rolig der fuskes ikke det mindste i musikken. Tværtimod er her tale om en forbløffende stærk gruppe, som med frit afsæt i den moderne eksperimenterende jazz rammer en konsekvent fængslende kombination af abstrakt improvisation og et overbevisende godt swingende sammenspil – ikke mindst takket være Tom selv.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

mitsvendborg.dk udvider – igen

20. marts 2012


mitsvendborg.dk bliver nu udgiver af TØSINGEN og THURINEREN
(Foto: mitsvendborg.dk) 


mitsvendborg.dk køber rettighederne til lokalbladet TØSINGEN, og bliver udgiver af THURINEREN. Begge blade husstandsomdeles fire gange om året på Tåsinge og Thurø.


mitsvendborg.dk har siden 2007 været en fast del af det sydfynske mediebillede. De første år med websiden af samme navn, og siden 2010 også som bladudgiver med gratismagasinet mitsvendborg.dk – MAGASIN. 
I marts 2011 blev redaktionen udvidet som lokalredaktion for et helt nyt husstandsomdelt lokalblad på Tåsinge med navnet TØSINGEN, udgivet af Svendborg Skilte & Reklame Aps. Og endelig i sommeren 2011 overtog mitsvendborg.dk opgaven som lokalredaktion for THURINEREN, som på 22. årgang er kommet i alle postkasser på Thurø, og ligeledes med Svendborg Skilte & Reklame Aps. som udgiver.
I en netop indgået forretningsaftale mellem mitsvendborg.dk og Svendborg Skilte & Reklame Aps. overtager mitsvendborg.dk rettighederne til TØSINGEN, samt bliver udgiver af THURINEREN. Sidstnævnte stadig med Svendborg Skilte & Reklame Aps. som rettighedshaver.

– Vi har et rigtig godt samarbejde om bladudgivelserne i lokalområderne på de to store sydfynske øer Tåsinge og Thurø, og det gode samarbejde fortsætter vi med at have. Jeg fik et tilbud, som var meget svært at sige nej tak til, og som giver mitsvendborg.dk en endnu stærkere position som medie på Sydfyn, udtaler redaktør og ejer af mitsvendborg.dk, Christian Dan Jensen.


Se de tre magasiner her:

mitsvendborg.dk – MAGASIN
TØSINGEN

THURINEREN



Kommentarer: 1 kommentar

London-stemning på Mañanabar

19. marts 2012


London orkestret The Great Marlakey gav den fuld skrue ved en optræden på Mañanabar lørdag den 17.marts
(Foto: mitsvendborg.dk)

Se alle billederne

Se YouTube video-klip

Se YouTube video-klip


Der var ‘højt til loftet’ og stemning som på en Soho-klub i London, da engelske The Great Marlakey spillede på et tæt pakkket
Mañanabar lørdag aften.

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Der sker jo absolut intet i den nedre del af gågaden i Møllergade. Her hvor alting slutter, og som går under betegnelsen ‘den døde ende’ af byen, oplever man kun en stille hundelufter eller et kærestepar på aftens-gåtur. Alting er fuldstændig og aldeles dødt og livløst i denne ende af bymidten. Eller er det?

Lørdag aften blev stilheden brudt, da The Great Malarkey fra London gæstede den nyåbnede Mexikansk/spanske restaurant Mañanabar.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

GOG er nu sikker på 2.pladsen i rækken

19. marts 2012

 
AF JØRGEN AUTZEN, Radio Diablo

 

Søndag vandt GOG med 29-23 over Fredericia i 1. division i håndbold. GOG er nu sikker på 2. pladsen i rækken.

 

Her er en kommentar til kampen og nogle betragtninger om oprykningsspillet fra Troels Finnemann.

 

Hør interview her



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Bykirkegårdene i samarbejde.

18. marts 2012

Bykirkegårdene i samarbejde.

 

Vor Frue Kirke, Sct. Nicolai Kirke, Fredens Kirke og Sct. Jørgens Kirke, til daglig fire selvstændige sogne i Svendborg provsti. Men de fire bysogne har netop besluttet at etablere et samarbejde omkring kirkegårdsdriften.

 

Samarbejdet betyder, at de fire kirker nu sammen driver kirkegårdene ved de fire kirker. Sct. Nicolai Kirke, Vor Frue Kirke og Fredens Kirke har i en årrække drevet deres kirkegårde sammen. Men nu har også Sct. Jørgens Kirke valgt at gå ind i et samarbejde omkring driften af kirkegården ved Sct. Jørgens Kirke.

Sct. Nicolai, Vor Frue og Fredens sogne har haft fælles kirkegårdsdrift siden 1821, Fredens kirkegård kom dog først til i 1932.

Svendborg kirkegårde vil således i fremtiden bestå af Svendborg Assistens kirkegård, Fredens kirkegård og Sct. Jørgens kirkegård. Svendborg kirkegårdes overordnede organ er en kirkegårdsbestyrelse som er sammensat af medlemmer fra de involverede sogne.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Opsamling på dialogmøderne

17. marts 2012


Der er foretaget en evaluering af de afholdte dialogmøder og resultatet  af dette kan læses i denne opsamling af evaluering af dialogmøderne. Endvidere er der mulighed for at se hele resultatet af den spørgeskemaundersøgelse som blev foretaget.

 

Opsamling på evaluering af afholdte dialogmøder i 2010 og 2011.

Resultat er spørgeskemaundersøgelsen vedr. evaluering på dialogmøder

 

Læs også: Masser af ideer til politikerne i nærdemokratiudvalget



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Miljøtilsyn på skinner

17. marts 2012

Miljøtilsyn på skinner

Virksomhederne i Svendborg Kommune er i langt overvejende grad  tilfredse med kommunens miljøtilsyn. Det viser resultatet af en undersøgelse blandt 57 virksomheder, der havde tilsyn i 2011.

– Vi har spurgt autoværksteder, varmeværker, trykkerier og lignende virksomheder om, hvordan de har oplevet vores besøg på deres virksomheder. Og langt de fleste virksomheder er tilfredse, så vi er naturligvis rigtig glade, fortæller , Jacob Haass Svendsen fra Miljø og Teknik i Svendborg Kommune.

– Det glæder os især, at alle virksomheder svarede, at de fik svar på alle de miljøspørgsmål, som de havde. Vi er jo meget interesserede i et godt samarbejde med virksomhederne – og hele formålet med undersøgelsen er jo netop af få nogle hints til, hvor vi skal sætte ind i det daglige arbejde. Vi vil jo gerne give den bedst mulige service, fortsætter Jacob Haass Svendsen.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php