Monthly Archives: april 2012

Nalle & Crazy Ivans i Borgerforeningen den 4.maj

27. april 2012

Koncerten arrangeres i samarbejde med:



Nalle & Crazy Ivans, med Svendborg-guitarist Henning Kaae, spiller i Borgerforeningen den 4.maj


Fredag d. 4. maj kl. 20.30 i Borgerforeningen: Nalle and His Crazy Ivans

Support: Klaus Baba ”Mad Dog” Jensen, Jan Schønemann & Henning Kaae unplugged Billetpris kr. 160,- inkl. gebyr – cafeopstilling– dørene åbner ½ time før koncertstart.

 

Anden aften af den spritnye Svendborg Roots and Blues festival er på mange måder en showcase for den lokale superguitarist Henning Kaae. Først som akkompagnatør til de to lokale bluessangere Klaus Baba ”Mad Dog” Jensen og Jan Schønemann. Senere som en del af Nalles gruppe ”Nalle & His Crazy Ivans”, der netop har udsendt CD’en ”Long As I Can See The Light”.

Betegnelsen ”Crazy Ivan” stammer oprindeligt fra en taktisk og farlig manøvre, som de russiske ubåde første gang praktiserede under den kolde krig. Kvartetten kan som sådan ikke betegnes som taktisk eller farlig, men der er alligevel paralleller. Nalle har endnu engang fulgt sit hjerte i valget af sange til sin nye skive, et album med 12 “nye” gamle sange, hvis genre spænder ligeså vidt som det overhovedet kan lade sig gøre når vi snakker Blues, rock og folk musik. Ud fra devisen ”Less is more” er albummet indspillet og produceret med respekt for de originale melodier, som kvartetten her fortolker. Intet er overflødigt på ”Long As I Can See The Light”. Det er blues, folk og rock i sin reneste form – med andre ord ”roots”.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lækker udsigtslejlighed udlejes i Svendborg

27. april 2012

 

www.bodabolig.dk



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Ny brochure om Svendborg Musikkens By

27. april 2012

 
Billedkunstner Vibe Madsen fra Svendborg har kreeret for- og bagside på den nye bruchure.

 

Download brochure

 

Svendborg Musikråd udgiver lille informativ vejviser om  byens mange musikaktiviteter

 

Musikken har i årtier været et af Svendborgs stærke flagskibe, og nu er mange af aktiviteterne  beskrevet i en ny flot og farvestrålende brochure fyldt med billeder af bl.a. lokale musikere. Det er Svendborg Musikråd der i sin tid fik ideen til den musikalske vejviser, og det er faktisk tredje udgave, der nu i en opdateret form er på gaden.

 

Og det er ikke en brochure, som forsvinder i mængden. For- og bagside er nemlig kreeret af Vibe Madsen – kendt, skæv og farveglad billedkunstner fra Svendborg, der har være så venlig at udlåne et af sine helt nye malerier.

 

Svendborg Musikkens By er titlen på den lille A5 brochure, der sætter spot på musikkens mangfoldige aktører i en overskuelig form med små nyttige oplysninger om uddannelsesinstitutioner, fritidsundervisning, musikforeninger, spillesteder, koncertarrangører, event og rådgivning.

 

– Nu kan byens borgere, gæster og de, der ønsker at bosætte sig i Svendborg gå på opdagelse i det sydfynske musiklandskab, vi viser vejen, lyder det fra Musikrådets formand Pia Blohm.

 

Brochuren kan downloades her på mitsvendborg.dk, samt fås på bl.a. Svendborg Bibliotek, Rådhusets Borgerservice, Turistbureauet og ses i en elektronisk udgave på www.svendborg-musikraad.dk

 

 

 

 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Rabbits et skridt nærmere guldmedaljen

27. april 2012

 

Kaninerne slog ærkerivalerne fra Bakken Bears i aftas i Århus.

 

Drømmen om at blive danmarksmester lever endnu for Svendborg Rabbits.

Basketligaholdet var bagud 1-3 i sejre i finaleserien – men slog Bakken Bears i Århus i aftes, skriver radiodiablo.dk.
En sand gyser på udebane med næsten 3.500 tilskuere endte med en 65-63-sejr over Bakken Bears.

Det betyder at sjette finalekamp skal spilles i Svendborg på mandag. Og vinder Rabbits også den, så bliver Danmarksmesterskabet afjort om en uge i Århus. 

Og håbet lever dermed fortsat hos Rabbits.

 

Følg Svendborg Rabbits her på mitsvendborg.dk

 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Per Vers på Harders den 28.april

27. april 2012


Per Vers på Harders den 28.april i forbindelse med litteraturfestivalen Ord over Svendborg

 

Per Vers betræder scenen bakket op af ’the one and only’ DJ Static – landets bedste beatboxer Nappion, den smukke sangerinde Ayoe Angelica Bonus-info 1: Som gæst til EGO TOUR, vil man ikke kun få ørerne masseret og massakreret af det store set-up og de skarpeste rim i landet. Alle gæster får som gave en live-optagelse af Roskilde-koncerten – leveret i topkvalitet af det danske musiksite Next2live.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Blues & Roots-festival i Svendborg d. 3. 4. og 5. maj

26. april 2012

 Koncerten arrangeres i samarbejde med:



C. J. Chenier and his Red Hot Louisiana Band (US) giver den eneste koncert i Skandinavien i Svendborg den 3.maj

Kongen af Zydeco giver eksklusiv koncert i Svendborg!

 

”Blues is the roots – the rest is the fruits”

 

Siden starten af firserne, har Svendborg været kendt som en af landets førende blues-byer. Og sådan er det stadigvæk. Nu bliver der så oven i købet arrangeret en festival tre dage i maj.

Foreningen ”Svendborg Blues & Roots” præsenterer både nogle af de stærke, lokale kræfter og  navne med international erfaring.

Svendborg Blues & Roots står bag festivalen plus en del blueskoncerter fordelt over året, både på Strandlyst og i Borgerforeningen.

Koncerterne afvikles i Borgerforeningens Guldsal og på Strandlyst, som har mange års erfaring med blues-koncerter. De større navne åbner aftenerne i Borgerforeningen kl. 20.30, og så er der ægte og svedig blues-klubstemning på Strandlyst fra kl. 23.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

GOG klar til kampen om 3.pladsen i håndboldligaen

26. april 2012

AF JØRGEN AUTZEN, Radio Diablo

 

I kvalifikationsspillet til håndboldligaen vandt GOG onsdag aften på udebane i Skanderborg med 29-27.

Der venter nu en afgørende kamp om 3. pladsen i gruppen mod TMS Ringsted på søndag i Gudme – 3. pladsen giver adgang til play off kampe mod nr. 3 i den anden gruppe.

Kenneth Dahl havde denne kommentar efter kampen.

Hør interview med Kenneth Dahl



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

SHAKE og Kaae på Strandlyst

26. april 2012

Koncerten arrangeres i samarbejde med:


 

SHAKE og Henning Kaae

Strandlyst den 4.maj kl.23.00


Tærbarberet blues-rock på Strandlyst under blues ’n’ roots festivalen

 

Der bliver god mulighed for en svedig blues-rock aften, når trioen SHAKE gæster Strandlyst i forbindelse med blues ’n’ roots festivalen i Svendborg den 3.- 5. maj. Trioen har op til festivalen været i øvelokalet med Henning Kaae, og sammen har de syet et special-designet blues-rock repertoiere, som de skyder af på Strandlyst fredag den 4.maj. Med efterhånden flere årtier på bagen i branchen er de fire musikere: Christian Jensen, guitar. Per Vincent, trommer. Ole Dorf, bas og Henning Kaae, guitar, godt klar over hvordan sådan en aften skal skrues sammen. Og selv om det er første gang at de går sammen i en fælles musik-sammenhæng, så bliver det bestemt ikke kedeligt, garanterer bandet, og lægger op til en aften med ren guitar-gastronomi som hovedret.

 

Koncerten begynder klokken 23.00

 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Det’ Klassisk er på trapperne igen

25. april 2012


Trio Sopra il Cielo indleder Det’ Klassisk fredag eftermiddag d. 27. januar på Café Aroma

Svendborg Musikråd og Café Aroma serverer klassisk koncert i afslappede rammer


Nu er der igen klassisk musik på cafékortet hos Café Aroma, når Svendborg Musikråd fredag d. 27. april kl. 14.30 under overskriften  Det’ Klassisk præsenterer en lille times  koncert efterfulgt af Åben Scene, hvor klassiske musikere har mulighed for at træde op med et nummer eller to. Og det er bare om at være hurtig på banen, for arrangementerne plejer at trække fulde huse.

Hovednavnet denne gang er Trio Sopra il Cielo (trioen over himlen) – en spændende og helt speciel ny konstellation med to operasopraner akkompagneret af strygernes smukke tenor celloen.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Holder Crazy Daisy i Svendborg årets fest?

24. april 2012

Holder Crazy Daisy i Svendborg årets fest? Så er jagten på Danmarks bedste fest gået ind. Hvem mixer Danmarks bedste drinks? Hvem fylder dansegulvet weekend efter weekend? Hvem har den sødeste pige i døren? Og ikke mindst hvem løber med prisen som ’Årets Klub’? MTV & Smirnoff Club Awards 2012 inviterer til fest den 27. april på Crazy Daisy i Svendborg.

 

København, den 23. april 2012 – Den populære konkurrence blandt landets diskoteker og natklubber Club Awards har igennem flere år vist, hvor meget byerne og de festglade danskere går op i at vinde titlen som Danmarks bedste festby. I 2010 vandt Horsens, og i 2011 var det Viborg, der løb med sejren og et brag af en finalefest på Crazy Daisy med besøg af flere kendisser.

 

– Club Awards har været en overvældende succes – både blandt klubberne i byerne og blandt gæsterne. Sidste år udvidede vi konceptet og satte jagten ind på Danmarks bedste nattelivseksperter. Det var en stor succes, så igen i år inviterer vi inden for på 12 nominerede natklubber, hvor vi leder efter ’Årets Bartender’, ’Årets DJ’, ’Årets Værtinde’ og ’Årets Fest’ i løbet af de næste tre måneder,” fortæller Commercial Planning and Activation Manager Natashia Svendsen, Diageo, der er ansvarlig for MTV & Smirnoff Club Awards 2012 og fortsætter:

 

– For at engagere vores gæster og personalet på natklubberne så meget som muligt foregår al afstemning på vores Facebook-side https://www.facebook.com/SmirnoffDenmark, og præmierne er helt fantastiske – ’Årets DJ får lov til at spille for Sensations VIP-gæster i Parken i efteråret 2012, mens ’Årets Bartender’ vinder en weekendtur til London for to for at opleve byens eksklusive barmiljø. ’Årets Værtinde’ vinder et professionelt photo shoot og en modelmappe. Hele konkurrencen ender i et brag af en prisuddeling den 30. juni, hvor vi kårer vinderne, siger Natashia Svendsen.

 

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php