Monthly Archives: april 2012

Rabbits tabte den 4.DM finalekamp til Bakken Bears

24. april 2012

AF ERIK KIRK, Sportschef Radio Diablo

 

Svendborg Rabbits blev blæst ud af egen hule i gårdsdagens 4. DM finale af et veloplagt og godt skydende Bakken Bears mandskab. Det ser nu meget sort ud for kaninerne der skal rejse sig i torsdagens kamp i Århus, ellers ender guldmedaljerne endnu engang i smilets by. Ydmygelsen blev på -31, 62-93

 

Headcoach Craig Petersen var selvsagt ikke tilfreds med dagens resultat. Hør hvad han sagde efter kampen.

Hør interview mwd Craig Petersen

 

Før den 4.finalekamp mellem Svendborg Rabbits og Bakken Bears blev Rabbits Chanan Colman kåret som årets spiller i Danmark. En titel han er stolt af.

Hør interview med Chanan Colman

 

Efter nederlaget til Bakken Bears talte vi med Svendborg Rabbits formand Susanne Denig Lunde om betydningen for klubbens økonomi at de er nået til DM- finalen.

Hør interview med Susanne Denig Lunde



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

The Fried Okra Band på Strandlyst

24. april 2012

 Koncerten arrangeres i samarbejde med:


The Fried Okra band
Strandlyst lørdag den 5.maj kl.23.00

The Fried Okra band går nye veje i efteråret og spiller både som trio og med sousafon i stedet for bas. I september viste Cinemateket filmen ”You see me laughin”’ om R.L. Burnside og andre Hill Country bluesmusikere – efterfulgt af The Fried Okra Band koncert.

Bandet spillede under Århus Festuge, Copenhagen Bluesfestival og Møblomania Blues Awards hos B’Sharp i Silkeborg. På Spil Dansk Dagen den 27. oktober fik The Fried Okra Bands koncert på færgen Rødby-Puttgarden opmærksomhed fra både Politiken og DRs P1.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Borgermøde om ny friskole i Svendborg

23. april 2012

Borgermøde om ny friskole i Svendborg den 3. maj kl. 19 – 21 i Kulturkonsulatet på Harmonien, Møllergade 36.

 

Den 3. maj inviterer Støtteforeningen for Svendborg Friskole til offentligt borgermøde om opstart af ny friskole der efter planen skal meldes august i år. Hvis alt går efter planen, vil Svendborg Friskole slå dørene op for det første hold elever i august 2013. 

Friskolen vil starte op som et ambitiøst bud på det 21. århundredes skole.

En skole med NÆRVÆR, FÆLLESSKAB og HANDLEKRAFT.

 

Skolen vil ikke være bygget op omkring stillesiddende klasseundervisning som man kender det fra det 20. århundredes skole. I stedet vil eleverne med hver deres egen unikke tilgang kunne engagere sig i virkelige projekter med en høj faglig kvalitet, projekter som de selv har ejerskab til og gennemfører sammen med andre uanset alder eller fagligt niveau. Derfor vil friskolen også etablere sig som en integreret del af det lokale miljø og indgå i samarbejde med lokale virksomheder, organisationer og beboere.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Tag med Giant Steps på musikalsk ORDomrejse

23. april 2012


Peter Skumme og Kristina Hansen tager sig kærligt af publikum i Giant Steps torsdag 26.april kl. 20 på Arne B.

www.giantsteps.dk


Litteraturfestivalen Ord Over Svendborg er fuld af musik

 

Giv dig selv en overraskende og eventyrlig oplevelse. Tag med på en musikalske ordomrejse. Sådan lyder opfordringen fra musikforeningen Giant Steps, når den torsdag d. 26. april i anledning af litteraturfestivalen Ord Over Svendborg sætter spot på ordet med musikken som en flot og lystig følgesvend.

Der venter publikum et alsidigt program denne aften men en lang række lokale kunstnere/musikere.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

GOG tog sejren hjem over Mors-Thy

23. april 2012

AF JØRGEN AUTZEN, Radio Diablo

 

For øjnene af mere end 1100 tilskuere vandt GOG i aftes på hjemmebane over Mors-Thy i kvalifikationsspillet til håndboldligaen.

Mark Strandgaard blev GOG´s topscorer med 8 mål og havde denne kommentar.

 

Hør interview med Mark Strandgaard



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Dansk Fitness gør dig sommerklar

23. april 2012

Dansk Fitness gør dig sommerklar

Sommeren er på vej. Selv om den kan være svær at få øje på lige nu. Sommer betyder også god form. Derfor er instruktørerne i Dansk Fitness i Vestergade i Svendborg allerede nu i gang med at lægge træningsprogrammer.

– Vi oplever, at mange af vores medlemmer vil fortsætte træningen fra i vinter, nu hvor foråret er på vej. Derfor er vi godt i gang med planlægge en række forskellige hold, der skal køre de kommende måneder. Vi fortsætter selvfølgelig med at lave individuelle styrketræningsprogrammer til dem, der har behov, fortæller Lars Christoffersen, indehaver af Dansk Fitness i Svendborg.

En af nyhederne der allerede starter efter påske er udendørs cykeltræning.
- Det er fortsættelse af powerspinning-holdet fra i vinter, der har haft stor succes. Derfor har vi i samarbejde med instruktør Jan Olsen besluttet at tilbyde udendørs cykling på landevejsracercykler fra torsdag den 12. april kl. 16.30, siger Lars Christoffersen.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Nye cykler klar til 
Svendborgs turister

22. april 2012


De unge i Svendborg Cykeludlejning sammen med jobkonsulent Bent Damgaard efter veludført arbejde med at skrue 20 nye cykler sammen og gøre dem klar til udlejning. 

(Foto: fagfotografen.dk)

Svendborg Cykeludlejning har startet sæsonen med at indkøbe 20 nye cykler og kan nu klare mere end 80 cykelglade turister på én gang.
 

De nye cykler er netop blevet skruet sammen og gjort klar af udlejningens medarbejdere, som er unge ressourcesvage elever fra CSV Sydfyn. 
Cykeludlejningen blev oprettet som jobtræningsprojekt af CSV Sydfyn i 2005 i tæt samarbejde med Svendborg Turistbureau, som også henviser turister til udlejningen.
– Vi fik ideen, fordi Svendborg manglede en cykeludlejning, og vi manglede jobtræning til vores unge, siger jobkonsulent Bent Damgaard, CSV Sydfyn.
– Vi har fået flere og flere kunder år for år, og flere gange har vi været nødt til at skilte med ”Alt udlejet”. Så der er travlhed i butikken, når det er højsæson. Derfor har vi i år oprettet et skånejob i cykeludlejningen og ansat en af vores tidligere elever.

Cykelparken består af herre-, dame- og børnecykler, et par efterløbere samt fem el-cykler sponsoreret af Sydfyns Energiforsyning.
De elever, der betjener turisterne, får minikurser i tysk og engelsk, så de kan guide turisterne, ligesom de lærer at vedligeholder cyklerne.

 

Læs også: Så tar´vi cyklerne frem



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lazy Vester på Strandlyst

22. april 2012

Koncerten arrangeres i samarbejde med:


Lazy Vester

Strandlyst torsdag den 3.maj kl.23.00

 

Orkesteret Lazy Vester spiller i en akustisk opsætning hovedsageligt et repertoire inspireret af musikken fra sumpområderne i det sydlige USA. Folk, blues og ragtime er blandt ingredienserne som lystigt bliver blandet i løbet af sættene.

Udover fortolkninger af andres kompositioner og klassikere spilles også egne numre inspireret af navne som f.eks. Snooks Eaglin, Taj Mahal, Sonnyboy Williamson og Muddy Waters.
Orkesteret vælger desuden numre fra mere bredt kendte rockklassikere og ”bluesificerer” i bandets egne specielle arrangementer disse kompositioner. Specielt på dette område ligger Taj Mahal blandt de store inspirationskilder.

 

Keld Andersen er bandets leadvocalist. Med sin store kraftfulde og samtidigt meget følsomme, intense og udtryksfulde stemme ligger han blandt den danske bluesscenes allerstørste sangere. Hans indlevelse i ”historierne” er stor, og på guitaren er han stærkt inspireret af Snooks Eaglin. Disse elementer gør ham til en unik og spændende musiker.

 

Mindst lige så unik er Henrik ”Lazy” Vester – chefen – som altid sidder klar (er født klar !) til at vride en skæv slidesolo over kanten, og på mundharpen kan man vente sig alt fra den følsomme ende af skalaen til de heftigt arrige udbrud som sætter gang i hele følelsesregisteret.

 

Rytmegruppen – arbejdsmændene – består af 2 erfarne musikere som har været vidt omkring, såvel geografisk som musisk. Jørn Rauff og Erik Larsen holder på fortrindelig minimalistisk vis sammen på det samlede udtryk.

 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Borgerforeningen i uge 16

21. april 2012


The Good The Bad giver koncert i Borgerforeningen og spiller et langt sæt sammen med 
Complicated Universal Cum  

Borgerforeningen præsenterer i uge 16:

Onsdag d. 18. april kl. 20.00: Baskery (S)

Forrygende svenske søstre – Billetpris kr. 150,- inkl. gebyr – siddepladser/ cafeopstilling – dørene åbner ½ time før koncertstart – Arr.: Borgerforeningen

Baskery er tre svenske søstre fra Stockholm, men som har rødder i Norrbotten. Baskery er helt unik oplevelse i musikalsk verdensklasse. Det er tempofyldt, musikalsk oplagt, med masser af udstråling og tæt samspil, og ikke mindst et lærestykke i, hvordan folkemusik og beslægtede stilarter kommer videre.

Baskery hugger med løs hånd fra traditionerne i blues, bluegrass, country og folk, blander det og tilsætter impulser fra rock – nogle vil sige punkmusikken – så numrene får et drive, så man skal være en meget konservativ traditionalist for at ikke lade sig rive med.

Baskery har fuldt fortjent fået ry at være et ekstraordinært liveband- og de har efterhånden turneret i både USA oc Canada, Australien og i store dele af Europa. De har spillet på festivaler som Glastonbury,  Woodford Folk FestivalF, Calgary Folk Festival, Spot, Bergen Fest, Bylarm, Tønder, Azkena Rock og South by Southwest.

De tre svenske piger har et nyt album “New Friends” ude netop nu. Det er blevet til rigtigt mange koncerter i løbet af de sidste par år, og med de ti nye skæringer i bagagen er der endnu mere at se frem til. Så glæd jer til en gedigen liveoplevelse!

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Kondolence bog for Mærsk McKinney Møller

20. april 2012

Kondolence bog for Mærsk McKinney Møller

I forbindelse med skibsreder Mærsk McKinney Møllers død har Svendborg Kommune lagt en kondolence bog frem i Borgerservicebutikken, Centrumspladsen, Svendborg.

Her kan borgere skrive en sidste hilsen til Mærsk McKinney Møller, der i 2001 blev udnævnt til æresborger i Svendborg Kommune.

Borgmester Curt Sørensen har bl.a. i forordet til kondolancebogen skrevet, ”Vi vil tænke tilbage på Mærsk McKinney Møller som en stor personlighed. Mærsk McKinney Møller havde gennem hele sit liv et stort hjerte for Sydfyn og Svendborg, hvor hans farfar og far stiftede rederiet.”

Videre skriver han, ”Vi vil se tilbage med glæde og stolthed over den opmærksomhed som Mærsk McKinney Møller gennem hele livet viste Svendborg. Vi har sagt farvel til en stor personlighed.”

Kondolence bogen vil ligge fremme i Borgerservices åbningstid. Bogen vil ligge fremme fra fredag den 20. april til mandag den 30. april.

Herefter sendes den til Mærsk’ hovedkvarter på Esplanaden 50 i København.

 

Læs også: Mærsk McKinney Møller vigtig for Svendborg



Kommentarer: 1 kommentar

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php