Monthly Archives: juni 2012

En fantastik falk

30. juni 2012


Rasmus Nielsen og hans Lannerfalk.

Falkeshow på Naturlegepladsen ved Naturama

Kom og se, hvordan en falk jager søndag d. 1. juli kl. 13. Det er en fascinerende oplevelse med indbygget gys. Falkoner Rasmus Nielsen og hans Lannerfalk giver en opvisning på 45 minutter, hvor du på nærmeste hold oplever rovfuglens fantastiske flyveevner. Samtidig fortæller Rasmus om falkens historie og kulturelle betydning. Hvad kan vi bruge falken til, og hvad er dens fremtidsperspektiv? Lannerfalken er nært beslægtet med vandrefalken i størrelse og farve. Lannerfalken er en hurtig rovfugl med en exceptionel timing og koordination. Den jager små og mellemstore fugle. Arrangementet er gratis og finder sted på Naturlegepladsen på Dronningemaen, tæt ved Naturama.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Piben har fået en anden lyd

30. juni 2012


(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Udstillingen: ”Piben har fået en anden lyd. Piberygninens kulturhistorie.”

Åbner tirsdag den 3. juli kl. 12.00 på Anne Hvides Gård, Fruestræde 3, Svendborg

 

Piberygning er den oprindelige rygeform her til lands, og Danmark var længe en af klodens mest piberygende nationer. Nu er piberygningen på vej ud. Rygere generelt er jaget vildt, og den sidste piberyger kan snart udstoppes? Det er sikkert godt for levealderen, men det er måske skidt for videnskaben, for kreativiteten og for hyggen – og så afgjort en trussel mod kulturarven. Efterhånden som røgsløret letter, kan vi se, hvor meget rygning har betydet i vores kultur, og vi kan undre os over, hvor positivt betragtet rygning – og ikke mindst piberygning – har været til de fleste tider.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Nyt band på RASMUS på lørdag

29. juni 2012

Shady på RASMUS – lørdag d. 30. juni kl. 22.30

 

På lørdag udspiller der sig en listig affære, når et nyt, debuterende orkester sniger sig ind på den lille intime scene i det hyggelige værtshus “Rasmus”.

Shady er navnet på trioen, som netop har fejret de 150 år! Og Shady er middel  aldrende drengerøve med musikken i blodet og en leifig tilgang til både blues, country, rock & jazz.

Shady er:  Peter Hartvig: vokal,piano & guitar – Peter Steff: vokal & trommer samt  Ole Dorf: vokal, bas & guitar.

Shady er snigende rå-fortolkninger af bl.a.  Dr.John, Rolling Stones, Keb Moe, John Hiatt, Sting, Kinks, Clash, The Band, Beatles, Bachman Turner Overdrive m.fl.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Skybrud over Svendborg

29. juni 2012


(Foto: mitsvendborg.dk)

Se billedreportage

Svendborgenserne kunne her til morgen vågne op til torden og massive regnmasser.

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

Det er langt fra nok med paraplyen her til formiddag for de svendborgensere, som vover sig ud i regnen. DMI kunne melde om skybrud, hvilket stod ret klart for enhver, som begav sig rundt udenfor her i formiddagstimerne. Massive regnmasser skyllede fra de tidlige nattetimer ind over det sydfynske, og kraftigt tordenvejr fik tidligt i morges alarmen til at gå hos brandvæsenet, som måtte rykke ud til et lynnedslag i en ejendom i Vester Skerninge. Huset er nedbrændt, men der meldes om ingen tilskadekomne ved branden. Og det er langt fra overstået. I følge DMI kan vi forvente perioder med kraftige regn- og tordenbyger resten af dagen med regn op til 30 millimeter.

Særligt slemt ser det ud i byens sydlige del, hvor Jessens Mole på havnen her til formiddag var spærret for bustrafik. Kloakdækslerne skydes op, da de ikke kan holde til de kraftige regnmængder, og vandet står som fontæner op på hele vejen. Bekymrede beboere frygter for oversvømmelser i deres kystnære ejendomme, som ved tidligere skybrud har været hårdt ramt af regnmasserne.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lørdag aften vender Fattiggårdens Skræk Peter Jørgensen tilbage til Svendborg.

29. juni 2012


(Foto: fagfotografen.dk)

 

Året er 1909, og Fattiggårdens Skræk laver atter ballede både uden for og inden for murene på den gamle Fattiggård.


Fattiggårdens Skræk er et truende, trodsigt og uregerlig arbejdslem. Han er forfalden til spiritus og har adskillige domme på samvittigheden. Han har boet på Fattiggården i over 20 år. I 1899 blev han endda sigtet for at sætte ild på Fattiggården.

Denne gang er han rigtig sur! Hvad mon han finder på?

 

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Elektroniske terninger for dovne drenge og stille piger

29. juni 2012

De har læst engelske vejledninger. Skruet og svejset komponenter og lodninger til elektroniske terninger. Og de har alle sammen været meget begejstret for undervisningen i naturfag på Nymarkskolen.

Fire 8.klasser på Nymarkskolen i Svendborg har i foråret deltaget i et projekt om virksomhedssamarbejde i naturfag. Undervisningen er en del af et europæisk projekt InGenious, hvor formålet er at eleverne i højere grad skal få øjnene op for naturfagene gennem et samarbejde med virksomheder.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Crazy Daisy i Svendborg vinder Årets Fest

28. juni 2012

Finalisterne i MTV & Smirnoff Club Awards 2012 er fundet – i tæt opløb med Club Foam i Vejle og Frk. Nielsen i København

De sidste tre måneder har 12 klubber i Danmark kæmpet om at blive årets bedste klub og om titlerne årets DJ, årets bartender og årets værtinde. Kampen mellem de danske byer har været intens og afgøres på Facebook. Titlen som ’Årets Klub’ går til Crazy Daisy i Svendborg, som skal hoste det store Award-show den 30. juni, hvor vinderne af de øvrige titler kåres. Stjerne-DJ Jean Von Baden vil sammen med hit- DJ-duoen Too Many Left Hands sikre et fyldt dansegulv.

 

For tredje år i træk har danske byer kæmpet om at holde årets bedste fest. Der er kommet flere titler til, så klubbernes DJ’s, værtinder og bartendere også dyster om de flotte titler. Horsens (Crazy Daisy) vandt i 2010, og Viborg (Crazy Daisy) løb med sejren i 2011.

I 2012 var der tæt opløb mellem Crazy Daisy i Svendborg, Club Foam i Vejle og Frk. Nielsen i København: 
 - Der er ingen tvivl om, at klubberne har gjort det fantastisk godt. Det er virkelig flot, at de er udvalgt til at kæmpe om titlerne, og de har stadig mulighed for at hive flere store sejre hjem til finalefesten,”fortæller Commercial Planning and Activation Manager Natashia Svendsen, Diageo, der er ansvarlig for MTV & Smirnoff Club Awards 2012 og fortsætter:

- Al afstemning er foregået på Club Awards’ Facebook-side www.facebook.com/SmirnoffDenmark, og derfor har personalet og gæsterne på klubberne været med til at bestemme, hvem der skulle vinde. Det har helt sikkert været med til at øge engagementet, og det er tydeligt, at de tre klubber er meget populære i deres hjembyer, siger hun.

Læs mere



Kommentarer: 1 kommentar

20 Forsamlingshuse udkommer nu i papirform

27. juni 2012

Download folderen: Forsamlingshuse i Svendborg

Hvem skal jeg ringe til, hvis jeg vil booke Egense forsamlingshus? Hvad koster det at leje Bjerreby forsamlingshus til mit svendegilde, og er scenen stor nok til vores 14 mands store sambaorkester?

De spørgsmål kan man søge svar på i et helt nyt katalog, med beskrivelser af samtlige forsamlingshuse i kommunen, som udkommer 1. juli.

- Selv om man måske aldrig har brugt et forsamlingshus, så kan man blive inspireret til at holde sin barnedåb dér, når man ser kataloget, forklarer Steen Jørgensen, som er medlem af Forsamlingshusudvalgets Forretningsudvalg, Formand for Gudbjerg Forsamlingshus og har været med til at lave kataloget.

For når der skal være fest, eller andre arrangementer, så har Svendborg Kommune og Forsamlingshusudvalget gjort det lettere at overskue de 20 forsamlingshuse i Svendborg Kommune. Det er første gang forsamlingshusene udgiver et samlet katalog, hvor man kan se de vigtigste detaljer om husene.

Samtidig giver kataloget et overblik over, hvilke spændende og inspirerende arrangementer, som foregår i de lokale forsamlingshuse i løbet af året.

På den måde kan brugerne holde sig opdaterede på, hvad der foregår i nærmiljøet.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Afdelingschef besætter direktørposten

26. juni 2012


Ny direktør for Kultur, Udvikling og Erhverv: Torben Præstegård Jørgensen

 

1.august kan Torben Jørgensen smide ordet konstitueret væk foran direktørtitlen. Fra den dag er den 51-årige handymand og motionscykelrytter ny direktør i Svendborg Kommune for området Kultur, Udvikling og Erhverv.

Siden medio maj har Torben Jørgensen siddet i direktørstolen for området, da den tidligere direktør Tim Jeppesen forlod stolen til fordel for et job som kommunaldirektør i Fredericia Kommune.

Det er en ny direktør, der kender Svendborg Kommune, da Torben Jørgensen siden kommunalreformen har arbejdet i Svendborg Kommune, efter i mange år at have arbejdet i forskellige lederjobs i Fyns Amt. Og han er heller ikke i tvivl om, hvad der bliver en af de vigtigste opgaver i det nye job.

- Det bliver at holde skruen i vandet i forhold til de mange store og spændende projekter, vi har gang i rundt omkring i Svendborg, lyder det fra Torben Jørgensen, der hurtigt får nævnt udviklingen af Svendborg Havn og Frederiksøen, etablering af Erhvervskontakten, byomdannelsesprojektet fra havnen til midtbyen, Tankefuld, ny kulturstrategi som nogle af de store projekter, der allerede er sat i søen.

- Det bliver så vores opgave i direktørområdet i tæt samarbejde med politikerne og de mange samarbejdspartnere at få styret projekterne sikkert i havn, tilføjer han.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Nyhed fra Guldsmed Lauridsen

26. juni 2012

www.guldsmed-lauridsen.dk



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer



ERHVERVSKLUBBEN
Book din billet online og spar
Vestergade 167K - Svendborg Tlf: 55 38 55 55 

Møllergade 7 - 5700 Svendborg
Tlf: 62 21 06 83


Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Færgegårdsvej 45 - Troense 5700 Svendborg Tlf. 42 42 66 66
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Kultur- og Byliv

-Altid på toppen af Møllergade


BORGERFORUM Svendborg


Svendborg Rabbits



css.php