Monthly Archives: september 2012

Digital post fra Svendborg Kommune

23. september 2012

Tilmeld dig digital post fra Svendborg Kommune

 

Digital post er ved at blive rullet ud i Svendborg Kommune. Stille og roligt er mange af kommunes afdelinger begyndt at sende breve digitalt. Hvis du ikke er tilmeldt digital post fra det offentlige på borger.dk får du fortsat gammeldags brevpost.

Er du tilmeldt digital post på borger.dk, betyder det også, at du skal huske at tjekke din digitale postkasse, for fremadrettet vil også regninger på f.eks. ejendomsskat, daginstitution og SFO fra Svendborg Kommune komme digitalt og rykkerne – ja de vil også komme også komme digitalt.

– Når vi tilbyder forældre pasning af deres barn i daginstitution, sender informationer til folke – og førtidspensionister,sender meddelelser om boligstøtte eller  handicapbiler, så  er det bare eksempler på nogle af de områder, hvor vi allerede nu sender digital post, siger Lisbet Bogh Sønderby, som er digitaliseringskonsulent i Svendborg Kommune. – Flere områder vil komme til i løbet af den kommende tid. Sammen med ældreområdet har vi nu testet digital post i en periode og er klar til at rulle posten ud digitalt – fortsætter hun.

Hvad betyder digital post for dig?
Hvis du ikke er tilmeldt digital post på 
borger.dk vil du fortsætte med at modtage brevpost.

Har du tilmeldt dig digital post, vil dine breve fremover blive sendt til din digitale postkasse, som du kan se på borger.dk eller i din e-boks.

Det er også muligt at give andre adgang til din digitale post
Log på
www.borger.dk med dit NemID. Herefter skal du klikke på ”Post”. Vælg ”indstillinger” for at give andre adgang til din digitale post.


Sådan tilmelder du dig digital post
Log på
www.borger.dk med dit NemID. Herefter skal du klikke på ”Post” øverst på forsiden af borger.dk. Nu er din digitale postkasse på borger.dk oprettet. Herefter skal du tilmelde dig post fra det offentlige under ”tilmeldinger”. Du vil nu modtage post fra det offentlige i din digitale postkasse på borger.dk og/eller i din e-boks. Hvis du ikke har NemID, kan du bestille den

www.nemid.nu eller ved at kontakte SKAT, din bank eller borgerservice.

Husk at du kan bede om at få en ‘reminder’ i din mailboks, hvis du har fået digital post på borger.dk eller i din e-boks

 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Rabbits starter sæsonpremieren flot

22. september 2012

AF ERIK KIRK, Sportschef Radio Diablo

 

Der var sæsonpremiere i basketligaen i Svendborg da Rabbits vandt over Horsens IC med 97-87. Kampens helt store spiller var Svendborgs Adama Darboe. Han scorede ikke mindre end 30 points.

Vi talte med ham efter kampen, samt med Rabbits head-coach Graig Petersen.

 

Hør interviewet fra Radio Diablo/Radio Alfa Sydfyn – Bemærk! uredigeret udgave.

 

Hør interview med Adama Darboe

Hør interview med Graig Petersen



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Økologi på havnen hele week-enden

22. september 2012


(Foto: mitsvendborg.dk)

Se alle billederne


Ved du hvordan man laver æblespaghetti?

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN


Svendborg er Cittaslow. Og Svendborg er som den eneste danske by med i Cittaslow netværket, hvor 150 byer i 25 lande arbejder aktivt for at fremme grundtanken om ‘det gode liv’. Det bliver markeret her i week-enden, hvor Maritimt Center på havnen danner rammen om Kulinarisk Høstmarked 2012, og samtidig fejrer den internationale Cittaslowdag 2012.

Tilbage til der hvor det hele begyndte
Kulinarisk Fødevaremarked startede i sin tid i Maritimt Center på havnen i Svendborg, med økologiske produkter som omdrejningspunktet. Det udviklede sig med stor fart til at fylde hele havnefronten, samt dele af Frederiksøen, og gennem årene blev også større producenter  repræsenteret på standene. Nu vil Kulinarisk Sydfyn ‘back to basics’, og har derfor i samarbejde med Svendborg Kommune, Maritimt Center, Udvikling Fyn og Skårupskolen arrangeret et økologisk høstmarked, som afvikles på havnen i Svendborg i denne week-end.

– Vi har valgt at følge succesen op fra den gang og starte lidt ‘forfra’ igen med økologien som det bærende element, og vise hvor bredt dansk økologi i virkeligheden spænder, forklarer Mikael Hansen fra Kulinarisk Sydfyn.

Som noget nyt har man i år valgt at slå markedet sammen med Svendborgs Cittaslow-certificerede virksomheder, som er opstillet i boder langs Honnørkajen bag Maritimt Pakhus.

Kulinarisk Høstmarked åbner igen i morgen søndag fra klokken 10-15, hvor du blandt andet kan se afsløringen af Maritimt Centers nye trompe l’oeil maleri, og møde kunstneren Grethe Steen Westergaard, samt kaste et blik ind i Pakhuset som det så ud for 100 år siden.

Der vil også være Qi Gong på scenen på Nokken, og man kan grille et æble med marcipanfyld. Børnene kan prøve at lave sin egen æblemost af friske fynske æbler – hvis man har kræfter nok! Og så kan man lave æblespaghetti og smage lækker æbleflæsk. 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Kulturpris haves – personligheder søges

22. september 2012


Sidste års vinder af Kulturprisen tidligere chef for Baggårdsteatret, Lasse Handberg.


Så er det tid til at indstille kandidater til årets Kulturpriser i Svendborg. Igen i år uddeler Svendborg Kommune både Ungdomstalentprisen og Kulturprisen.


Priserne bliver uddelt til svendborgensere, som har gjort noget helt ekstraordinært for kulturlivet i Svendborg.

Ungdomstalentprisen skal gå til en ung eller gruppe af unge mellem 15 og 25 år, som har et talent indenfor musik, billedkunst, litteratur, teater, dans eller film. Prismodtageren skal have boet størstedelen af livet i Svendborg. Udover æren, får vinderen en skulptur og et rejselegat

For at komme i betragtning til Kulturprisen skal personen eller gruppen af personer have gjort en ekstraordinær indsats for at sætte Svendborg på det kulturelle landkort. Man kan både indstille udøvende kunstnere og kulturpersoner.  Prisen består af en skulptur samt en cittaslow-kurv med kulturgavekort.

Sidste år vandt tidligere chef for baggårdsteatret, Lasse Handberg Kulturprisen, mens Ungdomstalentprisen gik til Nicklas Skovgaard Pedersen for hans talent som modeblogger og designer.

Man kan indstille én kandidat i hver kategori. Indstillingen skal være begrundet og med kontaktoplysninger på de foreslåede kandidater. Send indstillingen inden den 17. oktober til birgitte.skriver@svendborg.dk

Det er “Udvalget for Kultur og Planlægning”, som vælger de 10 endeligt nominerede. Fem til Ungdomstalentprisen og fem til Kulturprisen.

Læs mere om kulturpriserne 2012

 

Fakta:

Alle kan indstille kandidater til kulturprisen. Indstillingen skal være begrundet , og man kan kun indstille én kandidat til hver pris.

17. oktober 2012: Deadline for indstillinger

6. november 2012: Udvalget for Kultur og Planlægning offentliggør de 10 nominerede  (5 nominerede til kulturprisen og 5 nominerede til ungdomsprisen)

8. december 2012;  Kulturprisuddeling i Borgerforeningen



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Sikker GOG sejr i aftes

22. september 2012

AF JØRGEN AUTZEN, Radio Diablo

 

Hjemme i GOG Arena vandt GOG fredag aften med 36-16 over bundholdet HIK.

Vi talte efter kampen med træner Jakob Larsen og Mads Bruus fra GOG.

 

Hør Jørgen Autzens interview fra Radio Diablo/Radio Alfa Sydfyn – Bemærk! uredigeret udgave.

 

Hør interview med Jacob Larsen

 

Hør interview med Mads Bruus



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

12 par kan sige ja 12.12.12

22. september 2012

Husk den dag, du sagde ja til din udkårne!

Den mulighed giver Svendborg Kommune 12 par, der ønsker at blive viet en dato, der aldrig kommer igen. Og en dato, som helt sikkert vil blive husket.

Det er datoen den 12. december 2012. Eller 12.12.12.

– Vi har tidligere oplevet, at mange folk gerne ville gifte sig den 11.11.11 eller 10.10.10. Nu er det sidste gang, at vi oplever et tidspunkt, hvor både dato, måned og år har de samme tal. Derfor har vi besluttet, at gøre det lidt festligt for de par, de ønsker at sige ja til at leve sammen den 12. december 2012, siger Lotte Theilsø, Borgerservice i Svendborg Kommune.

På nuværende tidspunkt har to par allerede henvendt sig til Svendborg Kommune for at blive viet den 12.12.12.. Men der er plads til flere.

– Vi har besluttet, at sige ja til 12 par kan blive viet i vores smukke byrådssal, hvor vi efter vielsen vil servere et glas champagne til dem, der bliver viet.  Vi vil tilbyde, at alle par kan få læst vielsesteksten op på en gang, hvorefter vielsen foregår parvis. Så hvis der er par, der ønsker at deres vielse skal have et ekstra festligt pift, er det blot at henvende sig til Borgerservice i Svendborg Kommune, siger Lotte Theilsø.

– Hvis et par ikke ønsker vielsen på denne måde, skal de selvfølgelig have lov at sige fra, så vil deres vielse foregå i et andet lokale på Rådhuset, tilføjer hun.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Klar til ny fyringssæson?

21. september 2012

Nu er det igen tid til at skrue op for varmen. Og det betaler sig at undersøge dine muligheder for naturgas. Markedet er i dag præget af konkurrence.

 

AF HENNING RASK, Sydfyns Elforsyning

 

Naturgasmarkedet har været frit siden 2004, og konkurrencen på markedet har medført en lang række fordele og valgmuligheder for dig som forbruger. I 2011 blev Sydfyns Elforsyning leverandør af naturgas, og det har betydet øget konkurrence og faldende priser for kunderne på Fyn.

Er du til fast eller variabel pris?
Varmeudgiften er en af de store poster på familiens budget, og naturgas er ikke bare naturgas. Der er mulighed for at vælge lige præcis den aftale, der passer til den enkelte husstand.
 

Hos Sydfyns Elforsyning har kunderne mulighed for at vælge mellem fast og variabel pris, og som den eneste leverandør af naturgas har Sydfyns Elforsyning også fjernet det årlige abonnementsgebyr.

I praksis betyder det, at kunder med en variabel aftale køber naturgas til en pris, der følger udsvingene i markedet og dermed kan give perioder med billigere priser, men samtidig også perioder med højere priser. Prisen reguleres hver måned.

Kunder med en fastprisaftale låser derimod deres naturgaspris i 12 eller 24 måneder. Den samlede pris afhænger naturligvis af forbruget, men det giver den almindelige forbruger økonomisk overblik og tryghed i familiens budget.

Vær klar til at skifte
Opvarmningssæsonen løber officielt fra 1. oktober til 30. april, men i praksis er der behov for varme allerede midt i september, så det er vigtigt at være klar allerede nu.

Skulle du ønske at skifte leverandør, så er det faktisk hurtigt og nemt. Du fortsætter med at modtage naturgassen, helt som du plejer, og der skal heller ikke ændres på de tekniske installationer i dit hjem.

Spørg SEF
Sydfyns Elforsyning er klar med gode råd om naturgas. Læs mere på 
sef.dk  eller ring til 62 20 11 20.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Forfatter Erik Valeur på Svendborg Bibliotek

21. september 2012

Forfatter Erik  Valeur på Svendborg Bibliotek

 

Torsdag aften d. 11. oktober kan man møde forfatter Erik Valeur på biblioteket og hvor den meget omtalte forfatter vil fortælle om en af de seneste års mest læste danske bøger.

 

“Det syvende barn” bliver omtalt som en af de bedste danske romaner i mange år. På en gang krimi og spænding, men også en politisk samtidsskildring og psykologisk roman.

Bogen har siden modtaget Danske Banks Debutantpris, Weekendavisens Litteraturpris, Holger Mogensen Prisen og DR Romanprisen. Handlingen væver 7 adoptivbørns skæbne og gådefulde fortid sammen med fortællingen om medier, magt og politik i Danmark – og romanen er ind til videre solgt til udgivelse i Tyskland, Holland, Rusland og Norge.

Erik Valeur har desuden udgivet en række bøger om presse- og magtforhold i Danmark – bl.a. Stop Pressen, 6o skarpe skud og Magtens Bog. Han har været mediekritiker på Politiken og Jyllands-Posten, og har som journalist bl.a. modtaget Cavling Prisen, Kryger prisen og Publicistklubbens Jubilæumspris. Er på tredje år medlem af juryen bag FUJ-prisen under Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ).
Billetter kan købes via svendborgbibliotek.dk

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Alzheimerdag 21. september i Svendborg

20. september 2012

Den internationale Alzheimerdag 

Huskedag med huskekag’

Den 21. september er det “Den internationale Alzheimerdag” – en dag hvor sygdommen alzheimer er i fokus verdenen over.

Også i Svendborg er opmærksomheden rettet mod denne huskedag, hvor man på kommunes to demensdagcentre holder åbents hus for alle interesserede.

– Det daglige personale står klar til at give rundvisninger i centrene, hvor også kommunens demenskoordinatorer vil være til stede. I den helt rette huskedags ånd vil man også kunne nyde godt af en kop kaffe og et stykke “huskekage”, fortæller Annette Søby, sektionsleder på Plejecenter Trollehøj.

Selve arrangementet finder sted d. 21. september kl. 13-15 på: Aldersroklubben, Aldersro 4 og Demensdagcenteret, Byparken 17 C.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Første danske forskning i talproblemer

20. september 2012

Første danske forskning i talproblemer

Et forskningsbaseret undervisningsforsøg for unge med talproblemer er netop startet på Svendborg Erhvervsskole. 8 elever, der har store problemer med at klare den obligatoriske matematik på skolen, får to gange om ugen halvanden times intensiv undervisning på deres egne præmisser. Det er første hold af tre, og hvert hold bliver undervist af to lærere over 10 uger – eller i alt 30 timer.

Resultatet af undervisningsforsøget bliver målt gennem en start- og en sluttest, og en forskningsmæssig følgegruppe observerer undervisningen og interviewer deltagerne samt deres faglærere. Gruppen består af matematikfaglig konsulent, Elsebeth Pedersen, Ministeriet for Børn og Undervisning, samt Ph. D. i matematikundervisning, lektor Lena Lindenskov, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/DPU. Desuden er professor Niels Egelund, DPU, tilknyttet forsøget.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php