Monthly Archives: september 2012

Jan Pytlick til Ældre-OL

2. september 2012


Der var skarp konkurrence ved sidste års Ældre-OL på Tåsinge Plejecenter

(Foto: mitsvendborg.dk)

Han har lige været til OL i London. Onsdag den 5. sept. deltager håndboldkvindernes landsholdstræner Jan Pytlick i åbningsfesten i forbindelse med de lokale olympiske lege for Ældre i Svendborg Kommune.

Det sker når han sammen med op mod 500 ældre aktive medborgere bærer den olympiske flamme ind i Thurøhallen, sammen med en af deltagerne, når legene åbnes kl. 10.30.

– Vi er glade for, at Jan Pytlick har sagt ja til at være med til at sætte de olympiske lege i gang i Svendborg. Det er femte i træk, at OL for Ældre afvikles i Svendborg for alle kommunens ældre, siger sektionsleder Pia Silo Jensen, Thurøhus Plejecenter, der står som arrangør af legene i år.

Gennem de seneste måneder har de ældre trænet i de forskellige discipliner, som de skal konkurrere i. Det er kuglekast a la petanque, ærteposekast, duocykelræs, ludo, bowling samt tegn og gæt-konkurrence.

– Selvom det primært handler om at få en hyggelig og social dag for de mange deltagere og publikum, så kan vi tydelig mærke, at de ældre ikke har mistet konkurrence-genet, når det gælder. De vil også gerne, siger Pia Silo Jensen.

Som ved OL er det præmier til de tre bedste i hver disciplin, ligesom der er en vandrepokal til det plejecenter, der vinde flest medaljer. Her skal beboernes fra plejecenter Bryghuset forsvare pokalen fra sidste år.

Formanden for Socialudvalget Lars Erik Hornemann (V) er glad for den store interesse fra de ældres side for at deltage i OL for Ældre.

– Med næsten 500 deltagere er det et klart udtryk for, at det aktive liv leves blandt de ældre medborgere i Svendborg. Det er helt sikkert også med til at give de ældre en langt bedre livskvalitet, siger Lars Erik Hornemann, der holder åbningstalen, når legene åbnes kl. 10.30



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Duften af ny asfalt breder sig i Svendborg Kommune

1. september 2012


Nu bliver ‘hullerne fyldt ud’ i Svendborg!

(Foto: mitsvendborg.dk)

Allerede nu kan borgerne i Svendborg Kommune glæde sig over, at der kommer ny asfalt på Skolegade, Frederiksøen og 43 andre veje i Svendborg Kommune.

 

– Allerede i januar måned indgik vi kontrakt med Munck Asfalt og NCC Roads om vedligeholdelsen af vores veje, og det er det arbejde, der går i gang nu, fortæller ingeniør Jeanette Høj fra Miljø og Teknik i Svendborg Kommune.

– De 45 veje er valgt ud fra, at det er dem, der er i dårligst stand, dvs. dem med flest huller, revner og krakeleringer. Lapper tæller dog ikke med i den sammenhæng, for de har mest betydning for det kosmetiske udtryk, forklarer Jeanette Høj.

– Det havde selvfølgeligt været dejligt at få ordnet alle de dårlige veje i ét hug, men det er efterslæbet desværre alt for stort til. I stedet glæder vi os over, at vi har en aftale om, at alle vejene skal være i en acceptabel stand i løbet af fem år. Så vi har væbnet os med en lille smule tålmodighed, fortsætter Jeanette Høj.

Munck Asfalt har udvalgt de veje udenfor Svendborg by, der skal asfalteres, mens vejene i Svendborg by er udvalgt i et samarbejde mellem NCC Roads og Svendborg Kommune.

– I den forbindelse har vi haft rigtig god hjælp af de borgere, der anmelder huller i vejene over vores hjemmeside. Deres input er simpelthen guld værd, for vi har desværre ikke ressourcer til at finde alle hullerne selv, slutter Jeanette Høj.

Det er muligt at se listen over vejene som asfalteres i år på Svendborg Kommunes hjemmeside

 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php