Monthly Archives: oktober 2012

Hyldest til Tom Waits på Harders

22. oktober 2012

Lørdag d. 27 oktober kl. 21.00 lukker spillestedet Harders op for en unik fortolkning af den amerikanske musiker Tom Waits og hans musk.

 

Denne begivenhed finder sted i form af en koncert med orkesteret Die Reeperbahn – Hyldest til Tom Waits som på alle måder formår, at rumme hele det Waits’ke sangkatalog og videregive det til publikum så selv den skarpeste kritiker kun kan læne sig tilbage med et smil på læben og lade sig forføre af stemningen.

 

Sidst at Die Reeperbahn – Hyldest til Tom Waits spillede i Svendborg var d. 4 juni 2011.

I mellemtiden har bandet trukket fulde huse på på adskillige spillesteder rundt om i landet.

Her i blandt: Mojo, Drop Inn (København), Gyngen (Aarhus), Musikhuzet (Bornholm), Dexter (Odense), for at nævne nogle få.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

FC Svendborg laver hattrick med tre sejre i træk

21. oktober 2012

AF ERIK KIRK – Sportschef, Radio Diablo

 

FC Svendborg fik sin 3. sejr i træk da holdet vandt 2-0 hjemme på Høje Bøge Stadion mod Kjellerup.
Det var en glad cheftræner Carsten Mikkelsen vi mødte efter kampen.

Hør interview med Carsten Mikkelsen

 

Kampens bedste spiller var FC Svendborg-spilleren Jonas Hvilsom, som spillede en flot kamp. Ham talte vi med efter kampen.

Hør interview med Jonas Hvilsom

 

 

Hør interviewet fra Radio Diablo/Radio Alfa Sydfyn – Bemærk! uredigeret udgave.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Borgerforeningen i uge 43 og 44

21. oktober 2012


Lørdag den 3. november gæster
Queen Machine Borgerforeningen

 

Borgerforeningen – Kulturhus Svendborg kan i uge 43 og 44 præsenterer:

 

 

Onsdag  d. 24. oktober kl. 19.30: Svendborg Kammermusikforening præsenterer Randers Kammerorkester -. Billetpris kr. 150,- – dørene åbner ½ time før koncertstart. Arr.: Kammermusikforeningen.

 

Brahms: Ungarske Danse nr. 5 og 6 arr. for decet, Bartók: Strygekvartet nr. 1. Ligeti: 10 stykker for blæserkvintet. F. Farkas: Antikke ungarske danse for blæserkvintet.

 

Torsdag d. 25. oktober kl. 14.00: Spil Dansk: Familiekoncert m/ Dyr i Drift – Fri entré – Dørene åbner ½ time før Showstart. Arr.: Borgerforeningen

I forbindelse med Spil Dansk 2012 vil det lokale familieorkester Dyr i Drift indspille live-cd i Borgerforeningens flotte Guldsal.

 

I denne særlige anledning har bandet inviteret blæsertrioen ”De coole Pingviner” samt den dygtige lokale guitarist Simon Kirk ombord, og den musikalske rundrejse vil gå til savannens dyr, skovens dyr og havets dyr.

 

Sangene vil være et uddrag af bandets fire cd-udgivelser samt et par enkelte nye numre.

 

Mød op til en hyggelig og musikalsk oplevelse i Borgerforeningen for store og små – unge og grå. Kom og skrål med og kom med på cd. Bandet lover, at der vil blive blæs på i bogstaveligste forstand!

 

Dyr i Drift er: Morten Overgaard-Larsen –  sang og bas, Jonas Hellersted – sang og guitar, Søren Lomholt – keyboard, Anders Hjuler – trommer samt Simon Kirk – guitar og producer og ”De coole Pingviner”: Anders Ringgaard Andersen – Trombone, Asbjørn Storm Kamban – trompet og Simon Nielsen – tenorsax.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Innovativ workshop den 13.november

20. oktober 2012

Download program

Tilmelding til kontakt@fremtidsfabrikken.com

Det er gratis at deltage i den innovative workshop

Se mere på www.fremtidsfabrikken.com  

 

 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lær at bruge en hjertestarter

20. oktober 2012


(Foto: mitsvendborg.dk)

Onsdag den 24. oktober kl. 19 åbner Falck stationen igen dørene for et kursus i brugen af hjertestartere.

 

Falck og Beredskabsafdelingen i Svendborg Kommune vil demonstrere, hvordan man bruger en hjertestarter og undervise lidt i førstehjælp. Man kan også være heldig at se en ambulance og akut-lægebil indeni.

Arrangementet foregår på Falckstationen. Det er gratis og kræver ikke tilmelding. Arrangementet gentages i november. Læs mere om arrangementet nedenfor og på www.sundhed.svendborg.dk.

Tilbuddet er igangsat af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i Svendborg Kommune, som også har bevilliget penge til at gøre flere hjertestartere døgntilgængelige forskellige steder i kommunen.

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har desuden finansieret, at der nu er en døgntilgængelig hjertestarter i Rådhusgården.

 

 

Mere information om hjertestarterkurserne:

Hvad:
Førstehjælpens fire hovedpunkter ved

·        Genoplivning

·        Basal hjerte lungeredning

·        Praktiske færdigheder for brug af hjertestarter

·        Hjerte-lungeredning

Mulighed for at se en ambulance og akut-lægebil, hvis de er hjemme 

Demonstrationerne gennemføres af en instruktør fra Beredskabet og en fra Falck.

Hvem:
Alle kan være med. Der er ingen tilmelding, ingen krav til forkendskab, og det er gratis.

Hvor:
Falckstationen i det store mødelokale, Odensevej 48, 5700 Svendborg (parkering bag brandgaragen)

Hvornår:
Onsdag den 24. oktober 2012 kl. 19 
Torsdag den 15. november 2012 kl. 19



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Utæmmet musikalsk energi fra The KutiMangoes

20. oktober 2012


Glade musikere sætter Giant Steps på den anden ende torsdag aften d. 25. oktober på Arne B.

www.giantsteps.dk

Giant Steps præsenterer nyt spændende band på Spil Dansk Dagen

 

Hvordan ville det lyde, hvis Fela Kuti, Charles Mingus og Ornette Coleman spillede sammen anno 2012 ? Det spritnye danske band The Kutimangoes er ikke i tvivl og giver svaret på den årlige Spil Dansk Dag torsdag d. 25. oktober i Giant Steps, hvor seks hammerdygtige herrer deler ud af en pose hjemmelavede blandede bolsjer fremstillet af afrobeat, elektrisk jazz, soul og blues.  

 

Etablerede navne og nye ansigter er gået sammen om at skabe musik, der ikke lyder som noget andet, og som fokuserer på et heftigt groove og ren utæmmet energi. Bandet jonglerer med både trommer, percussion, saxofoner, basuner, keyboards, Fender Rhodes og klaver – et totalt ustyrligt tabernakel, hvis musikere skifter instrumenter fra nummer til nummer.

 

De farverige kompositioner skrives og arrangeres i fællesskab, og ud sprøjter en kraftig vitaminindsprøjtning –  en universel feelgood-musik med urkraft og drive, råb og skrig, raslen og banken. En fest uden grænser og snævre bånd kan begynde, og hele Svendborg er inviteret med.

 

Publikum skal møde Johannes Buhl: keyboards, Michael Blicher og Lars Greve: sax, Gustav Rasmussen: trombone/guitar, Morten Ærø: trommer samt Casper Mikkelsen: percussion.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

LYS PÅ – med Ludvig

19. oktober 2012

LYS PÅ – med Ludvig

 

 

“LYS PÅ – med Ludvig” er for alle 4. klasser. Kampagnen bidrager til at øge børns synlighed og sikkerhed i trafikken ved at sætte fokus på cykellygter og reflekser.

 

“LYS PÅ – med Ludvig” begynder den 1. november 2012 og løber måneden ud.

 

Svendborg Kommune er lokal samarbejdspartner med Cyklistforbundet, Tryg Fonden og Rigspolitiet i kampagnen, der skal bidrage til at øge børns synlighed og sikkerhed i trafikken.

 

Som samarbejdspartner er Svendborg aktivt med til at sætte fokus på synlighed i mørket ved at deltage i den landsdækkende refleksevent, der afholdes den 29. oktober.

Ved Tved skole, Haahrs skole og Tåsinge skolen vil der mellem kl. 7.45 til 8.15 blive uddelt reflekser foran skolerne, når børnene møder om morgenen.

 

I Svendborg Kommune deltager alle kommunale skoler med elever fra 4. klasse. Det betyder at 481 elever fordelt på 11 skoler vil få tilsendt plakat til klassen, reflekser til eleverne, postkort til forældrene samt to sæt lygter til undervisningsbrug.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Erhvervslivet kan komme energi i tænketanken

19. oktober 2012

Erhvervslivet kan komme energi i tænketanken

 

Svendborg Kommune skal energirenovere sine bygninger for 72 millioner kroner. Det  skal blandt andet ske ved at inddrage erhvervslivet, som får mulighed for at være med i en innovativ tænketank, hvis indhold bliver præsenteret på et introduktionsmøde den 29. oktober.

 

– Vi inviterer erhvervslivet til at deltage i et dialogforum, hvor de kan komme med deres idéer og tanker til, hvordan vi sparer på energien. Og til det formål har vi brug for alle de gode input, som vi kan få, fortæller Jan Yttesborg fra Miljø og Teknik, Svendborg Kommune.

 

– Før kørte vi mindre energispareprojekter, hvor en kort tilbagebetalingstid var det vigtigste. Men nu skal vi til at arbejde med projekter, som kan finansieres af værdien af energibesparelsen fortsætter Jan Yttesborg.

 

– Input’ene fra erhvervslivet skal indgå i et katalog over de tiltag, vi skal bruge til at nedsætte energiforbruget i vores bygninger. Så vi håber at se flest muligt til arrangementet – og at de selvfølgelig også får lyst til at tilmelde sig, slutter Jan Yttesborg.

 

Introduktionsmødet til den innovative tænketank bliver holdt mandag den 29. oktober kl. 16-18 i auditoriet på Svendborg Erhvervsskole.

 

Svendborg Kommunes energispareprojekt kommer til at løbe over seks år og omfatter energimærkning af hele bygningsmassen, udarbejdelse af et optimeringskatalog med input fra den innovative tænketank og investering i bygningsmassen. Foreningen GO2Green fungerer som tæt samarbejdspartner i det innovative energispareprojektet.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Rabbits klar til lørdagens kamp mod Næstved

19. oktober 2012

AF ERIK KIRK, Sportschef Radio Diablo

 

Craig Petersen, Headcoach for Svendborgs basketspillere, er meget tilfreds med den start hans hold har fået. Ubesejret i ligaen efter 6 spillerunder. 

Lørdag spiller holdet en svær udekamp mod Næstved

 

Hør interview med Craig Petersen

 

Hør interviewet fra Radio Diablo/Radio Alfa Sydfyn – Bemærk! uredigeret udgave.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

To metoder – samme mål

18. oktober 2012


(Foto: mitsvendborg.dk)


Skoleåret er godt i gang, strukturen er ændret på kommuneskolerne med store konsekvenser, mens den private Haahrs Skole kører sin egen vej. Børnene skal gøres klar til samfundet og fremtiden, og det handler blandt andet om udsyn. Og ild.

 

AF PER VINCENT
pervincentmail@gmail.com

 

 

Klasserne er afskaffet, store og små børn laver projekter sammen, og de kommer til at handle om økonomi, naturvidenskab, innovation – og Kina.

Skåret helt ind til benet er det et billede af Haahrs Skole omkring 2030, og det sker med Jan Finn Pedersens gode vilje. Han er skoleleder og siger farvel og tak inden så længe.

– Hele systemet i undervisningen, den daglige skoledag, bliver brudt op, og det sker af nødvendighed. Den kreative udviklingsproces får mere og mere plads, den verdenskulturelle påvirkning bliver større og større, og fremtidens skole skal forholde sig meget mere til, hvad der sker i for eksempel Indien og Kina, siger Jan Finn Pedersen.

Allerede i dag lugter der lidt af fremtid på den private skole med små femhundrede elever.

Lige for tiden bygges der fire nye klasseværelser ovre bagved, og muligheden bliver udnyttet til at undervise i blandt andet arkitektur. Og skolen bruger ikke tavler mere. I dag hænger der smartboards i stedet for.

 

Skolen er en øvebane
Ørkildskolen, med Østre Skole og Byskolen som afdeling et og to, har næsten dobbelt så mange elever, og skoleleder Kai Hørberg er fuldt opmærksom på fremtidens krav:

– Den pædagogiske forskning betyder meget for, at vi hele tiden kan leve op til det at drive en skole, der afspejler samfundet. Skolen er en vigtig del af et barns liv, og den er en øvebane. Børnene skal lære, at vi i højere grad skal indgå relationer med andre mennesker, den kulturelle og etniske sammensætning i samfundet er kompleks, og det skal børnene forstå. Det stiller krav til lærernes faglighed, mener Kai Hørberg.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php