Monthly Archives: oktober 2012

En færge er ikke bare en færge

4. oktober 2012


M/F Ærøsund II – Danmarks sidste jernbanefærge, som den i dag ligger til kaj ved Frederiksøen i Svendborg Havn. Venter blot på sin sidste rejse.

(Foto: mitsvendborg.dk)

Den syngende skipper Frantzen, de ærøske landmænds hang til roedyrkning og tyskernes miner i Højesteneløbet. Historien om færgerne mellem Svendborg og Ærøskøbing er lang, her kan du læse den i sammenpresset form.

 

AF PER VINCENT
pervincentmail@gmail.com

 

Turen mellem Ærøskøbing og Svendborg tager en time og et kvarter.

Ind imellem kan man godt høre nogen brokke sig over, at det skal tage så lang tid ”i vores moderne samfund”. Mens de sidder behageligt tilbagelænet med kaffen inden for rækkevidde eller strækker benene på soldækket. De skulle bare vide.

Engang var der ikke noget kaffe, kun blafrende sejl, bølgesprøjt over dækket, også om vinteren, og turen kunne nogle gange tage ti timer.

 

To gange om ugen
På den tid, da både Svendborg og Ærøskøbing var små byer med trædesten i gaderne, for at man ikke skulle gå i både fast og flydende menneskeligt affald, men ikke kunne blive fri for stanken, kom den første postbådsforbindelse mellem Ærø og Fyn. Det var omkring 1750, men først i 1810 kom der fast postrutefart mellem Ærøskøbing og Svendborg. Den sejlede to gange om ugen.

Så en dag i det spæde forår 1874 kom fire Ærøskøbing-borgere helt ud på kanten af stolene.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Syge træer fældes i Lundeborg

3. oktober 2012

Fældning af farlige træer langs Stenmurevej ved Lundeborg

 

Mandag d. 8. oktober går maskinerne i gang med at fælde mange af de asketræer, som står langs Stenmurervej, mellem Broholm og Lundeborg.

– Asketræerne er ramt af svampesygdommen Askens Toptørre, som gør at træerne først går ud i toppen, og langsomt vil dø helt. Det betyder at der er en masse døde grene i træerne, som vil falde ned på kørebanen i blæsevejr. Derfor bliver vi nu nød til at fælde de træer som er hårdest ramt, og fremadrettet holde godt øje med de træer vi lader stå tilbage, med henblik på at de nok også indenfor et par år skal fældes, udtaler Skov- og Landskabsingeniør Helle Mølgaard Jensen.

Askens toptørre er en svampesygdom som går meget hårdt ud over asketræerne i hele landet. Svampen rammer de unge skud som går helt ud hvilket svækker træet. Sygdommen er en stor trussel for askens fremtid i landet, men det er dog for tidligt at sige om hvorvidt at Askens Toptørre helt vil udrydde asken i Danmark.

– Det er rigtig irriterende at vi bliver nød til at fælde træerne langs Stenmurervej, da det i dag udgør en form for allé til Lundeborg. Vi planter dog ikke nogle nye træer i denne omgang. Rabatten, hvor træerne står, er ikke ret bred og der er derfor ikke plads til nye træer, fortæller Skov- og Landskabsingeniør Helle Mølgaard Jensen.

Stenmurevej vil pga. fældningsarbejdet derfor være lukket for gennemkørende trafik fra mandag d. 8. oktober kl. 7.00 til og med torsdag d. 11. oktober kl. 17.00, mellem Hesselagergårdsvej og Havnevej i Lundeborg. Der vil være omkørsel af Caroline Amalievej og Kystvej. Der vil derfor også være mindre forsinkelser på skolebussen i den periode.

Miljø og Teknik beklager de gener spærringen af vejen vil medføre



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Blue Holger D er vågnet – ny CD

3. oktober 2012


(Foto: Ulrich Klostergaard)

En blues til dig?

Er du sort og fuld af skår skulle du måske dukke op på Harmonien, Møllergade 36, Svendborg torsdag d.11.oktober kl. 20, hvor Jan Schønemann og Blue Holger D.har release på Jans nye CD Sort og fuld af skår – endnu én CD i rækken af Jans finurlige danske fortolkninger af blues-klassikere. 

For Jan Schønemann er gendigtningerne af gamle blues-numre et hjerteanliggende, der igennem flere år har udviklet sig til at blive et mere og mere spektakulært projekt. For Blues-politiet er det selvfølgelig tabu at røre ved “de hellige tekster”, men som Jan selv siger, så giver det numrene en friskhed og lader de enkle og ligefremme tekster få en ny platform at stå på. 

Sammen med Henning Kaae på sydende bluesguitar, Claus Trohl på klagende mundharmonika og Per Vincent på solide herretrommer præsenterer Jan, der i denne sammenhæng spiller bas, sin nye CD. Kom endelig indenfor på Harmonien torsdag d.11.oktober kl. 20 og oplev bluesmusikken på en anderledes måde. Der er gratis adgang og naturligvis mulighed for at hænge over en øl og være melankolsk – det er jo blues!



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Arkitekturpris 2012 – så blev spændingen udløst

2. oktober 2012


De tre nominerede til Svendborg Kommunes Arkitekturpris 2012: Hospice Sydfyn, Sydbank i Brogade og Troense Strandvej 72

Hospice Sydfyn, Sydbank i Brogade og Troense Strandvej 72 fik i dag Svendborg Kommunes Arkitekturpris 2012. Alle projekterne markerede sig ved at være fine eksempler på bygninger, som på hver deres måde danner ramme om vores hverdag. Priserne blev overrakt ved en festlig begivenhed, hvor projekterne også fik nogle flotte ord med på vejen.

– Hospice Sydfyn er et eksempel til efterfølgelse på, hvordan man med den bedste formgivning og funktion kan få en bygning til at skille sig ud fra gængs institutionsbyggeri, samtidig med at den falder smukt og naturligt ind i den omkringliggende natur, forklarede Flemming Madsen, der er formand for præmieringsudvalget.

Sydbanks facade i Brogade passer godt ind til byens øvrige bygninger med sine proportioner, farver og materialer – og det uden at bygningen mister sin egen tyngde og selvstændighed. Det samme gælder for Troense Strandvej 72, som også er et godt eksempel på, hvordan der kan renoveres i historiske byer.

Der var i alt otte nominerede projekter til Arkitekturpris 2012. Projekterne var lagt ud til afstemning på kommunens hjemmeside, hvor hele 700 benyttede sig at muligheden for at give deres stemme. Herefter valgte præmieringsudvalget de tre vindere blandt den halvdel, der fik flest stemmer. De præmierede projektet modtager ud over æren alle hver deres plakette til indmuring.

Arkitekturprisen, eller Præmieringsprisen som den hed fra starten, blev introduceret af Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur for Sydfyn i 1971 som en præmieringsordning af godt byggeri i kommunen. Ordningen blev i 1979 overtaget og videreført af Svendborg Kommune. Et flertal af politikere i Teknisk Udvalg i Svendborg Kommune besluttede i foråret 2005, at udvalget skulle ophøre med at uddele præmier og påskønne det gode byggeri i kommunen. Der blev således ikke præmieret byggeri i 2005 og 2006, men i 2007 besluttede Byrådet at ordningen blev genoptaget, som Arkitekturprisen.

 

Læs mere om de nominerede 2012

 




Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Den ‘nye’ havn

1. oktober 2012

LEDER – mitsvendborg.dk – MAGASIN, oktober  
AF CHRISTIAN DAN JENSEN – Redaktør

 

Hvordan sikrer vi vores maritime kulturarv?

Lige netop det spørgsmål må vi stille os selv i denne tid, hvor vores havn står foran store forandringer. Ja, vi er forpligtede til at stille os det spørgsmål og samtidig tage ansvar for de helt fundamentale værdier, som i århundreder har været Svendborgs traditionsbundne identitet som søfartsby og hovedstad i Det Sydfynske Øhav.
Men samtidig med det, så er vi også forpligtede til at følge med udviklingen – hvis ikke Svendborg skal agterudsejles, for nu at bruge et maritimt udtryk.

Og hvad er det så lige, som stadig får os til at betragte os som en søfartsby?

Byens største arbejdsplads er ikke længere skibsværftet, fordi det lukkede og slukkede endeligt i 2001. Der bliver længere mellem coaster-anløbene ved kajerne. Ja, selv færgerne er jævnligt oppe til diskussion om, hvorvidt de skal anløbe Svendborg Havn, eller om de tjener et bedre formål ved at korte turen af ind gennem sundet.

Vi er derfor forpligtede til at se os selv med andre øjne.


Og så er det her med boliger på havnen! Føj for pokker… Det kan kun blive noget forfærdeligt noget. Høje grimme glasbygninger fyldt med sure, rige mennesker, som kun er flyttet ind for at ødelægge havnen for alle vi andre. Øv! Og findes der overhovedet eksempler på, at det rent faktisk godt kan lade sig gøre at skabe miljøer, som forener tingene i æstetisk harmoni med omgivelserne og i respekt for de kulturelle værdier i området.
Ja, naturligvis gør der det. Og derfor skal vi først og fremmest stoppe med at bruge skrækscenariet fra Nyborg som skræmmebillede.

Vi orker ikke at høre på det længere. Ingen i Svendborg tænker bare tilnærmelsesvis i retning af Nyborg. Så lad nu den ødelagte havn slikke sine sår i fred.


I stedet skal vi fremhæve de gode eksempler. Vi skal se mulighederne i at udvikle vores havn, så Svendborg bliver rollemodellen for havneudvikling. Ikke blot i Danmark, men også ude i hele verden. Vi skal altså tænke ud af boksen.

Ifølge en undersøgelse foretaget sidste år af 11CityDesign for Svendborg Kommune er der omtrent 140 virksomheder/institutioner i hele kommunen, som er knyttet til ”det blå”. Altså maritime erhverv. I 2009 skulle ’de blå’ virksomheder beskæftige 837 mennesker. Men hvor mange af disse er fysisk beskæftiget på havnen i Svendborg?

Der ligger altså potentielle muligheder i at skabe flere arbejdspladser og således bedre vilkår for vækst i forbindelse med Svendborg Havn. Måske ikke i den form, som vi kender nu, men i nye tidssvarende erhverv.

Og her kommer vi ikke udenom oplevelsesøkonomien. For netop her kan vi også sikre vores maritime kulturarv. Vi skal fortælle og sælge vores maritime historie gennem oplevelser, vidensdeling og bred knowhow i et spændende og kreativt havnemiljø.

Læs mere



Kommentarer: 21 kommentarer

Nyt mitsvendborg.dk – MAGASIN på gaden nu!

1. oktober 2012

Så er der igen et helt nyt 40 siders mitsvendborg.dk – MAGASIN på gaden.

Download: mitsvendborg.dk – MAGASIN, oktober 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Blood Sweat Drum’n Bass Big Band gæster Symfonien i Ollerup

1. oktober 2012

Blood Sweat Drum’n Bass Big Band gæster Symfonien i Ollerup med en helt særlig koncert: ”on the road to Damascus”.

 

På baggrund af studierejser til Damascus og Istandbul, samt møder med musikere fra Palæstina, Iran og Syrien har bandets idémand Jens Christian ”Chappe” Jensen komponeret et helt nyt stykke musik under titlen ”On the road to Damascus”. Musikken er en videreførsel af orkestrets unikke lyd men denne gang tilsat krydderier fra den arabiske musik. Helt nyskrevet og ikke bare etnisk musik udsat for elektronik og big band, men derimod er det ambitionen at integrere arabisk inpiration og ikke mindst de to unikke instrumenter, oud og nay.

Det er lykkedes at få to af Syriens allerbedste musikere med på koncerten. På nay fløjte medvirker Muslem Rahal, som er solist i The Syrian National Orchestra, og på strenge- instrumentet oud finder vi Essam Rafae. Essam Rafae er leder The National Orchestra of Arab Music.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php