
Nytårskoncert med FAUST og Ollerup Efterskoles fælleskor
Søndag den 20. januar kl. 15.00 i OD Hallen på Gymnastikhøjskolen i Ollerup.
Entré: voksne 75 kr. børn under 12 år 30 kr.
Medvirkende: FAUST, Ollerup Efterskoles fælleskor og dansere fra Gymnastikhøjskolen
Den traditionsrige nytårskoncert på Gymnastikhøjskolen i Ollerup, der arrangeres af Kultur, Plan og Udvikling i Svendborg kommune i samarbejde med Svendborg Musikskole, er i 2013 kommet til nummer 14 i rækken, når dørene slås op til den festlige koncert søndag d. 20. januar kl. 15.00.
Her vil konferencier Jesper Buhl lede publikum gennem en spændende eftermiddag, hvor ungdomssymfoniorkestret FAUST byder på et varieret program med kendt og elskede toner, der appellerer både til unge og ældre. Musikken spænder fra H. C. Lumbye til J. Williams musik til Star Wars. Som en del af det festlige program, vil man også kunne opleve dansere fra gymnastikhøjskolen, der svinger sig i Wienervals til FAUST festlige akkompagnement.
Desuden medvirker Ollerup Efterskoles fælleskor for anden gang i koncerten. De optræder i en række numre sammen med FAUST f.eks. Oh Fortuna af C. Orff fra Carmina Burana, ligesom de laver en række a cappella numre med både klassisk og rytmisk musik.
Der er lagt op til en festlig eftermiddag i den oppyntede OD hal, hvor der både vil være noget for øjne og ører, ligesom der i pausen vil være mulighed for at købe forfriskninger i form af kransekage og champagne.
Et festkædet publikum vil helt sikkert igen i år være klar ved dørene når billetsalget starter kl. 13.45. Billetterne koster 75 kr. for voksne og 30 for børn under 12 år.
Læs mere
Kommentarer: Ingen kommentarer endnu
Seneste kommentarer