Monthly Archives: januar 2013

Rabbits vandt på hjemmebane over et stærkt Randers Cimbria

20. januar 2013

AF JØRGEN AUTZEN, Radio Diablo

Svendborg Rabbits vandt på hjemmebane med 105-75 over formstærke Randers Cimbria.

Martin Mariegaard og Head Coach Craig Pedersen havde følgende kommentar efter kampen

Hør interview med Martin Mariegaard

Hør interview med Head Coach Craig Pedersen

 

Hør interviewet fra Radio Diablo/Radio Alfa Sydfyn – Bemærk! uredigeret udgave.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Vinterjazzen skydes i gang med afrocubanske jazzede toner

20. januar 2013

Trompetisten Yuliesky Gonzalez og hans store internationale orkester er klar til åbningskoncerten i Giant Steps torsdag d. 24. januar kl. 20.
www.giantsteps.dk

Giant Steps åbner sæsonen med skyhøje musikalske temperaturer

 

Når Giant Steps som det allerførste i den nye sæson tager hul på Vinterjazz 2013 lukker musikforeningen dørene op for en åbningskoncert, som sender skyhøje temperaturer og masser af musikalsk tyngde ud over Sydfyn. Der er nemlig tale om en raffineret og superswingende afrocubansk jazzkoncert med et tophold af internationale musikere.

 

Det er den cubanske trompetist Yuliesky Gonzalez og hans syv mand store hold, som er på plakaten torsdag aften d. 24. januar. Gonzalez har skrevet nyt materiale til to af de medvirkende musikere saxofonisten Tomas Franck og guitaristen Bjarne Roupé i tankerne, og det CD aktuelle orkester er allerede inviteret til nogle af Mexico, Canada og Europas største festivaler. Musikken, der går lige i hjertet, er blevet rost til skyerne, og flere af verdens førende trompetister betegner aftenens hovednavn som en ekvilibrist  – en mesterlig betvinger af tonerne med på én gang kraftige og fløjlsbløde skønlyde, og dét uanset om han spiller traditionel rumba, salsa eller jazz.

 

De to svenske sværvægtere Tomas Franck og Bjarne Roupé, der for længst har slået sig permanent ned i Danmark og beriget den hjemlige jazzscene bl.a. i projekter med adskillige udenlandske kapaciteter, svømmer her som fisk i vandet.                                                                                           

 

De øvrige medvirkende er Norman Peplow: klaver, Martin Mattuck: bas, Isan Torres: congas og Wiljoph Mounkassa Williams: trommer.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

GOG vandt over Tønder

18. januar 2013

AF ERIK KIRK, Sportschef Radio Diablo

GOG vandt på hjemmebane over Tønder med 36-31.

En af GOGs bedste var Kenneth Dahl. Han sagde efter kampen.

Hør interview med Kenneth Dahl

 

Hør interviewet fra Radio Diablo/Radio Alfa Sydfyn – Bemærk! uredigeret udgave.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

50ér fest på RASMUS

16. januar 2013



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Forunderlige malerier i Centerafdelingen på Tåsingeskolen

15. januar 2013

 

”Jeg er i en lykkelig verden, når jeg bruger mine evner.”

(Citat: Frans Persson)

 

Kunstneren fra Brændeskov har helt sikkert være lykkelig, da han malede de smukke malerier. De spreder glæde og lyser op på væggen i Centerafdelingen på Tåsingeskolen. Nu får andre end elever og personale i Centerafdelingen også mulighed for se malerierne. Det sker, når skolen holder fernisering onsdag den 23. januar 2013 kl. 14.30-16.00

 

Daglig leder Ene Wolfsberg glæder sig også over de farvestrålende malerier, der er med til at skabe liv på væggene i de rummelige og lyse bygninger, der blev taget i brug for et lille års tid siden. Dagligt står både elever og personale foran de 50 kvadratmeter store malerier for at gå på opdagelse i maleriernes forunderlige farver og univers.

 

– Vi har fået en skole, hvor de fysiske rammer i høj grad understøtter læring, udvikling og trivsel. Nu kan vi sætte kronen på værket ved at præsentere den udsmykning, som den lokale kunstner Frans Persson fra Brændeskov har lavet, siger Ene Wolfsberg.

Og kunstneren selv er også en glad mand.

– Det har været en skøn proces omgivet af fantastiske elever, der har været meget interesseret i at følge mit arbejde. Målet var at give liv og farver til positive tanker i respekt for børnenes specielle behov, siger Frans Persson, som har malet de seks store malerier i et atelier venligst udlånt af AOF.

 

I forbindelse med ferniseringen vil Frans Persson fortælle mere om sine motiver og den naturalistiske og underfundige stil, som er hans særkende og styrke. Han har bl.a. malet malerier for Egeskov Museum, Bøsøre og Hasmark Camping og Svendborg Turistkontor

Læs også: Skræddersyet skole

 

Om Centerafdelingen
Centerafdelingen er Svendborg kommunens specialpædagogiske tilbud til elever med gennemgribende eller omfattende udviklingsforstyrrelser.
Der går 90 elever fra de fem nærmeste kommuner. Du kan læse mere om skolen på www.taasinge-center.dk




Kommentarer: 1 kommentar

Canadisk bluegrass på Hansted

14. januar 2013

 

JENNY RITTER (CAN)
Tirsdag den 15.01. på Hansted

 

Jenny Ritter er en kendt sanger, instrumentalist og sangskriver, som har optrådt over hele Canada og USA i over 12 år. Hendes musikalske rødder udspringer fra bluegrass-traditionen, irsk og countrymusik, men hendes originale musikstil er herligt svært at sætte i bås. Hun er et naturtalent på guitar og krydrer mange af sine sange med banjo, som hun spiller i clawhammerstil. Hendes første soloalbum udkom i oktober 2012. Hun kan også styre en god gammeldags Jenny Ritter sang, guitar, banjo

 

Elise Bouer violin,brash, mandolin

Simon Nyberg guitar

Adam Iredale-Gray violin



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Dans for 2 i Egense Forsamlingshus

14. januar 2013



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokal præst præsenterer sin nye bog på Svendborg Bibliotek

13. januar 2013

Jørgens Børglum Larsen, sognepræst ved Fredens Kirke fortæller onsdag d. 30. januar kl. 19.30 på Svendborg Bibliotek om sin nye bog Den vrede pige.

 

Jørgen Børglum Larsen har i tiden løb udgivet flere romaner og novellesamlinger. Han fortæller, at han er optaget af mødet mellem mennesker, og hvad der står på spil, når man mødet livet i alle dets former og udfordringer.

 

Bogen handler om skyld og tilgivelse, vrede og kærlighed og en historie som går 40 år tilbage og om spørgsmålet:: er det muligt at begynde forfra?



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Musikrådet klar med en ny pose penge

12. januar 2013


Så bliver der igen musik for alle pengene …

 

Nu kan der igen søges om tilskud til lokale musikaktiviteter


Svendborg Musikråd har fået tanket op og er med fuld fart og ny energi kørt ind i 2013. Eller sagt på en anden måde – nu har rådet igen fået posen fyldt op med penge til musikaktiviteter og er klar til modtage årets første ansøgninger. Ud af busken og frem med en god ide, lyder opfordringen fra musikrådet, der også støtter initiativer fra upcomming bands, unge musikere og arrangører.

Der kan bl.a. søges om tilskud til koncerter med amatører og professionelle orkestre, musikdramatik, nyskabende og tværkulturelle projekter samt indspilning af CD. Herudover giver rådet honorartilskud til lokale, erfarne orkestre, ensembler eller solister i forbindelse med et koncert-job enten i Svendborg eller ude i det ganske land.

Kommunens skolebørn bliver ligeledes tilgodeset. Det tilbagevendende musiktilbud Slå Ørerne Ud, hvor Svendborg Musikråd i samarbejde med Svendborg Musikskole serverer en række spændende og alsidige koncerter i Musikkens Hus med lokale orkestre, er igen på programmet til efteråret.

 

Rådet fortsætter desuden med musikarrangementerne Det’ Klassisk. De populære klassiske cafékoncerter placeres i  2013 på spillestedet Arne B, og der er allerede præmiere på de nye omgivelser fredag d. 25. januar kl. 14.30, hvor Joanna Kukuczka & Agata Stanczyk giver koncert på henholdsvis klaver og violin. Efter en lille times koncert er scenen åben for andre klassiske musikere, der har lyst til at møde et publikum.

 

Flere oplysninger om Musikrådets aktiviteter og regler for tilskud kan hentes på www.svendborg-musikkraad.dk

 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Middelalderkor på Svendborg Bibliotek

11. januar 2013

 

Middelalderkor på Svendborg Bibliotek

 

En aften med gregoriansk sang og med en fortælling om Graduale Medicæum – den berømte nodebog, der blev trykt i Rom i 1614

Vokalensemblet 1614 under ledelse af korleder Stefan Haugland synger gregoriansk sang – den enstemmige kirkemusik med latinsk tekst fremføres af ensemblets fem herrestemmer uden akkompagnement.  Der synges efter en bestemt nodebog – et graduale – der blev udgivet i Rom i 1614 – et årstal som ensemblet bærer navn efter.

Udgivelsen blev bekostet af den indflydelsesrige Medici-familie fra Firenze og gradualet skulle siden kaldes “Graduale Medicæum”.  Korleder Stefan Haugland vil fortælle om dette værk ind imellem de vokale fremførelser. Billetter kan købes via svendborgbibliotek.dk

Dato: Torsdag den 24. januar 

Sted: Svendborg Bibliotek, Svinget 1, 5700 Svendborg

Tidspunkt: Kl. 19.30

Billetter kan købes fra torsdag den 10. januar 2013



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php