Monthly Archives: februar 2013

Salaam Filmfestival kommer igen til Svendborg

2. februar 2013

Salaam Filmfestival viser snart fire stærke film for skoleelever i Svendborg!
Der er stadig ledige pladser – BOOK NU – Det koster kun 15 kr. pr. billet.

Takket være midler fra Svendborg Svendborg Integrationsråd (SIR) og Børnekulturelt Netværk Svendborg Kommune (BKN Svb.) kommer Salaam Filmfestival igen til Svendborg.


Efter en stor succes med afholdelsen af festivalen i Svendborg i 2008, 2010, 2011 og 2012, har arbejdsgruppen for BKN Svb. igen indgået samarbejde med SIR om økonomisk støtte til festivalen i 2013.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Tænk stort

2. februar 2013


– Drop misundelsen, lyder det direkte fra tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen
(foto: mitsvendborg.dk)


AF PER VINCENT

pervincentmail@gmail.com

 

– Sæt barren højt!

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen har et par bud på, hvad der skal til for at skabe mere vækst i Svendborg og på Sydfyn.

Han siger til mitvendborg.dk, at det er meget vigtigt at tænke stort og frit.

– Jeg er ikke den første, der har sagt det, men det gælder stadig, at der skal skabes ordentlige betingelser for erhvervslivet, både det store og det helt lille, både hos myndighederne og hos befolkningen. Og så handler det i høj grad om at lægge misundelsen til side, siger Poul Nyrup Rasmussen.

Han mener, at en af forudsætningerne for vækst er villigheden til at tage nye ting til sig.

– Skal man være med i fremtidens samfund, må man sætte nogle minimumsstandarder, holde op med altid at tænke småt og så holde fokus, understreger Poul Nyrup Rasmussen.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Du skal lade dig forstyrre

2. februar 2013


Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen opfordrer Svendborg til at tænke i større sammenhænge
(Foto: mitsvendborg.dk)


Annette Vilhelmsen kan se klare vækstmuligheder i Svendborg

 

AF PER VINCENT
pervincentmail@gmail.com

 

– Når jeg siger ”Svendborg” til mine kolleger på Christiansborg, bruger de ord som kreativitet, iværksætteri og virketrang. Det betyder jo også, at begrebet ”vækst” dukker op i tankerækken, og selv om nogen har svært ved at få øje på det, så er der faktisk reel vækst i Svendborg.

Sådan siger Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF), og samtidig mener hun, at der skal meget mere til, før det virkelig batter. På flere måder, vel at mærke.

 

Vi har noget at byde på
Al den kreativitet og iværksætterlyst er forbundet med viljen til at gøre noget. Og ikke mindst muligheden for at få det gjort.

– Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Svendborg og Sydfyn som sådan har meget at byde på, og jeg tænker ikke på stokroser og kønne bakker, men rent erhvervsmæssigt. På iværksættersiden er industrivirksomheden SSP Technology i Kirkeby et godt eksempel på folk med både idé og vilje, og FilmFyn er et eksempel på en kreativ branche, der samtidig er en virksomhed. Man kan være ansat i filmbranchen og bo på Thurø! De to virksomheder og mange andre skaber arbejdspladser og dermed vækst, siger Annette Vilhelmsen til mitsvendborg.dk

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Vækst begynder helt enkelt hos dig selv

2. februar 2013


Mads Kjær efterlyser en ny energi og har det svært med ”modhager”
(Foto: mitsvendborg.dk)

Dem, der siger, at der ikke skal ske noget, gider jeg ikke høre på. De kan gå hjem og tale med sig selv.

 

AF PER VINCENT
pervincentmail@gmail.com  

 

Mads Kjær er stærk tilhænger af at bevæge sig hurtigere end omgivelserne, og en af hans forretningspartnere har engang sagt, at ”han besidder et oprigtigt ønske om at ændre på tingenes tilstand”. Det med at bevæge sig er uomgængeligt, hvis du vil have vækst og forandring, mener formanden for Kjaer Group.

 

Begynd med dig selv
– Det er lige som at svømme mod strømmen i en flod. For ikke bare at blive liggende på samme sted skal du svømme, hvis du holder op, ryger du tilbage med strømmen, mens de andre fortsætter. Vækst begynder helt enkelt hos dig selv, din familie, din omgangskreds, dine kolleger, og jeg mener, at vi skal se holistisk på vækstbegrebet, siger Mads Kjær.

Han efterlyser en ny energi og synes, at vi alle sammen har et ansvar for at fortælle de positive historier, for som det er nu, er det svendborgenserne selv, i hvert fald nogle, der taler dårligt om deres by.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Borgermøder om kultur

1. februar 2013

Kulturens udvikling i Svendborg de næste 10-15 år sættes nu til debat på borgermøder rundt i kommunen. Afsættet for borgermøderne er fælles, forstået på den måde, at der er nogle konkrete spørgsmål, som hvert lokalområde har mulighed for at drøfte, men under hvilken form det gøres, besluttes af borgerne selv.

Det er nemlig sådan, at borgermøderne arrangeres af og afvikles af borgerne selv i tæt samarbejde med kommunen.
– Det er en spændende proces, at det er borgerne selv, der brænder for at få kulturen diskuteret i deres lokalområder. Netop det, at det er borgerne selv, der er aktører og står for form og indhold  gør, at de enkelte borgermøder gennemføres forskelligt, siger kulturkonsulent Lili Jensen.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Vækstkommunen Svendborg

1. februar 2013


–  Vi er ikke hårdere ramt end alle andre. Tværtimod, siger borgmester Curt Sørensen i sin kronik
(Foto: mitsvendborg.dk)

AF CURT SØRENSEN (S), borgmester, Svendborg

”Vi lever i en tid, hvor det er lettere at spalte et atom end at nedbryde en fordom”. Ordene kom fra videnskabsmanden Albert Einstein. Citatet dukkede op i forbindelse med en af de virkelig sejlivede fordomme på Sydfyn. Nemlig at der intet sker i vores kommune. En myte, som bl.a. vores lokale dagblad Fyns Amts Avis stædigt inciterer på at bringe til torvs. Men en myte, der er forkert.

Det er et faktum, at Danmark er ramt af en recession. Danmark er – som alle andre vestlige lande – ramt af en lavkonjunktur og af stigende arbejdsløshed.  Recessionen har naturligvis også ramt Svendborg.  Men vi er ikke hårdere ramt end alle andre. Tværtimod.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Hils forandringerne velkommen

1. februar 2013

DOWNLOAD mitsvendborg.dk – Vækst-tillæg

 
AF CHRISTIAN DAN JENSEN
Redaktør, mitsvendborg.dk

 

I disse dage får samtlige husstande i Svendborg Kommune et 12 siders mitsvendborg.dk – vækst-magasin ind af brevsprækken. Vi har nemlig besluttet at gå i dybden med Svendborg som vækstkommune set med begrebet vækst i det brede perspektiv.

 

Der tales og skrives meget om vækst, og ofte er det blevet brugt mere som modeord end med et egentligt reelt indhold. Alene at afgrænse domænet – ‘vækst’. Hvordan kan man det?
‘Vækst’ og ‘udvikling’ er sat højt på dagsordenen. Ikke mindst i disse tider.
Men hvad er det egentlig for noget? Hvad kendetegner vækst? Og hvorfor er vækst så vigtigt for vores overlevelse?
Hvordan står det rent faktisk til med væksten i Svendborg? Er det så dårligt, som vi hele tiden får at vide, at det er?

 

Når du har læst den sidste side i magasinet, så vil vi vove den påstand, at du har rykket dit syn i en mere positiv retning. Og vi lægger heller ikke skjul på, at det lige præcis er det, som er hensigten.

 

mitsvendborg.dk har sagt det før og siger det gerne igen: Vi gør alt, hvad vi kan for at spænde ben for middelmådigheden og sortsynet. Vi accepterer ikke, at noget er ‘godt nok’ og den lallede holdning med, at ‘så længe vi ikke får klager, så må det være fint, det vi gør’.
Vores budskab med dette vækst-tema er, som det har været med mange af de øvrige temaer om vores by, som vi har vendt på hovedet, at Svendborg har meget mere at byde på, end det vi selv går og tror, at vi kan.

Tyngdeloven skal sikre, at vores fødder er solidt forankret i den sydfynske muld, mens janteloven ikke skal få et ben til jorden.

I vækst-magasinet skal du møde erhvervslederen, komikeren, de kreative, ministeren, borgmesteren, uddannelsesmanden og en tidligere statsminister, som alle har én ting til fælles: De tror alle på, at der er masser af vækstpotentialer i Svendborg.

Og opskriften på vækst ligger i virkeligheden inden for rækkevidde. Det handler om, at vi fastholder fokus og holder op med at tænke småt. Vi skal ud på den anden side af landsbyens gadekær og hilse forandringerne velkommen.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php