Monthly Archives: marts 2013

Enhedslisten vil klarhed om havneudvikling

4. marts 2013

(Foto: mitsvendborg.dk)

Læserindlæg
Af: Jesper Kiel, Byrådsmedlem for Enhedslisten

Der afsættes i budget 2013 hele 3,3 mio. kr til Svendborg Kommunes projekt med en bolighavn. Enhedslisten har krævet frigivelsen af midlerne i byrådet 5. marts, for at få klarhed over hvad pengene skal bruges til.

– Efter beslutningen om den såkaldte “byhavn”, har der været meget forskellige meldinger. Nogen partier vil ikke presses havnens virksomheder ud og andre vil helt åbenlyst lukke havnen som en levende havn. Når man så afsætter over 3 mio. kr, synes jeg at partierne bag byhavnen skylde en forklaring. Man lægger også op til en mere lukket proces, hvor det er udviklingsselskab, som kører den videre proces. Derfor vil jeg have blandt andet Venstre ud af busken, forklarer Jesper Kiel om baggrunden for at han i økonomiudvalget krævede sagen i byrådet.

Enhedslisten er også utilfreds med at nogen af midlerne til havneprojektet er hentet ved at skære ned på sikre skoleveje og cykelstier.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Kvindernes Internationale Kampdag i Svendborg

4. marts 2013

Kvindernes Internationale Kampdag i Svendborg

 

Traditionen tro markeres Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts også i år i Svendborg.

Det sker ved et arrangement på Harders i Møllergade fredag den 8. marts. Medbring en ret til fællesbord, så der kan startes kl. 17:30 med fællesspisning.

Kl. 18:30 er der underholdning ved unge kvinder fra Ollerup Musikefterskole.

Mangeårig feminist og forkvinde for Enhedslisten Kvindeudvalg Gunna Starck holder aftenens tale, hvorefter herboende Iranske kvinder optræder med nogle af deres hjemlands danse.

Modtager af BogForums Debutantpris 2012 forfatter Anne-Cathrine Riebnitzsky fortæller om sit arbejde i Afghanistan med at organisere kvinderne, krydret med billeder og oplæsning fra hendes bøger. Der vil være mulighed for debat efterfølgende.

Harders fortsætter aftenen med koncert med den tidligere Svendborg-pige Kamilia Amélie.

Alle er velkomne – også mænd.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Scenen er din

4. marts 2013

Mikkel Aagaard er klar på scenen som både musiker og vært torsdag d. 7. marts i Giant Steps
www.giantsteps.dk

 

Giant Steps åbner musikalsk legestue     

 

Nu er der atter bud efter alle byens legesyge musikere, når Giant Steps åbner scenen på Arne B torsdag d. 7. marts kl. 20 til en vild og inderlig musikaften, hvor alt gerne må ske.

Der plejer at være trængsel omkring scenen på disse aftener, hvor enhver helt uforpligtende kan møde frem med sit instrument og gi’ den gas sammen med andre musikere. Der er også mulighed for at træde op med sit band og servere et par numre.

Ingen indviklede regler og snævre genre-grænser bestemmer her – alt er tilladt – bare man brænder for musikken og har lyst til at møde et forhåbentligt veloplagt publikum, lyder det fra Giant Steps.

Den unge basunist Mikkel Aagaard er vært, og han har bl.a. en god håndfuld musikalske venner med fra musikkonservatoriet  i Odense. Det drejer sig om Anna Rømer: guitar, Simon Nielsen: sax, Xiame Degas: klaver, Jasper Greve/Johan Herskind: bas og Hans Henrik Thomsen: trommer.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

GOG rykker op i ligaen efter sejr i dag

3. marts 2013

AF ERIK KIRK, Sportschef Radio Diablo

 

GOG er i ligaen efter storsejr på 33-15 ude over Stoholm. Den unge GOGer Niklas Kirkeløkke spillede en god kamp, og var naturligvis glad efter kampen.

Hør interview med Niklas Kirkeløkke

 

Hør interviewet fra Radio Diablo/Radio Alfa Sydfyn – Bemærk! uredigeret udgave.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Årets første TØSINGEN er på gaden

3. marts 2013



Download TØSINGEN her


AF CHRISTIAN DAN JENSEN

Redaktør, TØSINGEN

 

TØSINGEN er nu gået ind i sit 3. år som husstandsomdelt lokalmagasin på Tåsinge. Og jeg mener i al ydmyghed, at vi nu godt kan konstatere, at bladet har fået sig placeret så stabilt i tøsingernes bevidsthed, at det ville være svært at undvære de fire gange om året vi udkommer. Det er i hvert fald de signaler vi hører fra såvel vores annoncører som fra læserne.
Derfor gør vi os meget umage med hele tiden at forbedre os. Vi går ikke på kompromis med magasinets kvalitative grafiske udtryk, det journalistiske indhold og de unikke eksponeringsmuligheder, som der ligger i at annoncere i bladet.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Kamilia Amélie på Harders den 8.marts

1. marts 2013

Kamilia Amélie
Harder*s Fredag d. 8. marts kl. 22:00

 

Efter 2½ måned som opvarmning for Lukas Graham sidste forår, udkom Kamilia Amélie med sit debutalbum ” Come What May” i september 2012. Det indeholder bl.a. tracket ”Back” feat. Wafande, en hel masse nu-soul, gennemførte produktioner og endelig tekster fra det aller hemmeligste sted.

Gaffa gav debutalbummet fem stjerner og skrev blandt andet “Fantastisk dansk soul-pop-talent”, “Virkelig smuk vokal”

“Produktionerne på skiven er solide, levende og meget iørefaldende”, “Ingen fyld-numre”, ” Don’t Need You er i et oplagt radiohit”.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php