Monthly Archives: juni 2013

Hvordan går det med byhavnen i Svendborg?

3. juni 2013

(Foto: mitsvendborg.dk)

– vær med til at præge planerne

 

I aften – mandag kl 19 – mødes svendborgensere med interesse for fremtidens havn i Borgerforeningen. Her bliver der mulighed for at kommentere og præge arbejdet med en udviklingsplan for Svendborg Havn.

Borgmester Curt Sørensen, som er formand for projektets styregruppe, vil indlede om visionerne bag projektet og tegnestuen Vandkunsten vil fortælle om hvor arbejdet er lige nu. Tanken er at give svendborgenserne mulighed for at kigge ind i ”byplanværkstedet” og mulighed for at give deres besyv med.

Efter den indledende orientering kan deltagerne i grupper diskutere forslag til forbedring eller udvikling af det arbejde styregruppen og rådgiverne har fremlagt.

Følgende temaer kunne være relevante, men andre kan rejses på mødet:

 

  • Supplerende indspark til visionen
  • Hvad sker der på vandet? – maritimt erhverv, kultur og fritid
  • Maritimt kultur- og erhvervscenter på Frederiksø
  • Liv i de offentlige byrum
  • Bebyggelsen ved Jessens Mole – sammenhængen bymidte/havn
  • Bebyggelsen ved Nordre Kaj og på godsbanearealet

Med kommentarerne fra borgermødet vil der blive færdiggjort et forslag til udviklingsplan, som byrådet kan tage stilling til i september. Herefter vil forslaget blive sendt til offentlig høring.

Hvis ikke man har fået tilmeldt sig mødet mandag aften er der yderligere to muligheder: tirsdag den 11. juni kl 19 i Borgerforeningen og onsdag den 12. juni kl 19 i AOF, Vestergade.

Men husk: tilmelding er nødvendig. Send en mail til susanne.moller.hansen@svendborg.dk.

Hvis du har spørgsmål til møderne eller projektet i øvrigt kan henvendelse rettes til Svendborg Kommune – Byg, Plan & Erhverv v/ Klaus Johannessen, tlf.: 6223 3055


Læs også: Slå ud med armene og lav en havn med format



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Kærligheden til fællesskabet

3. juni 2013

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Ildsjæle på 65+ holder skruen i vandet

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Bølgerne i håret er gråsprængte, knæene knirker en kende, og et par enkelte skal lige have gentaget en sætning eller to, da hørelsen ikke altid er, hvad den har været. Men man skal ikke tage fejl. Der er lige så meget drivkraft i de 16 aldrende gutter, som passer og plejer den gamle postbåd Hjortø, som der er i omklædningsrummet hos 1. holdet i fodboldklubben lige inden sæsonens første kamp.


Et stykke søfartshistorie

Det var den forhenværende museumsformidler på det tidligere Søfartsmuseum i Troense, Kjeld Søberg-Hansen, som tilbage i 2005 tog initiativet og indkaldte til stiftende generalforsamling af bevaringsforeningen ’Postbåden Hjortøs Venner’. Formålet var helt enkelt at fremme interessen for vores maritime kulturarv og Postbåden Hjortø.

– Vi har jo at gøre med et stykke unikt søfartshistorie. En maritim seværdighed, som fortjener at blive velbevaret og ikke mindst at blive set, siger Kjeld Søberg, samtidig med at han uddeler store buketter af verbale roser til foreningens bådelaug.

– Der bliver lagt rigtig mange frivillige timer fra disse ildsjæle i arbejdet med at passe og vedligeholde Hjortø. Uden dem havde Svendborg ikke glæden ved stadig at kunne opleve den ’pensionerede’ postbåd sejle gennem sundet, siger Kjeld Søberg med overbevisende kraft i stemmen.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Er vi fælles om det her eller hva’?

3. juni 2013

Leder – mitsvendborg.dk – MAGASIN, juni


AF CHRISTIAN DAN JENSEN
Redaktør, mitsvendborg.dk

 

Fællesskab er i begrebets forstand en samling af mennesker, som bindes sammen af noget, de har til fælles, hvilket vil sige noget, de er enige om, har samme synspunkt på eller f.eks. en interesse, de deler med hinanden.

 

Men hvordan trives fællesskabet egentlig i dag? Har det den samme betydning for os, som det altid har haft? Er det blevet stærkere eller svagere? Er det blevet ligegyldigt, for enhver må vel klare sig, som man bedst kan?

Jeg ser fællesskabsfølelsen som noget, der binder os sammen og noget af det stærkeste, der findes. Det at være en del af noget særligt giver os styrke. Så meget, at vi i nogle tilfælde kan føle os nærmest udødelige.

Følelsen af samhørighed. Medejerskabsfølelsen og den fælles identitetsfornemmelse af at være en del af et fællesskab giver os en styrke og en kraft, som gør os stærkere sammen. Ja, nogen vil måske ligefrem sige bedre.
Er vi derimod ikke en del af fællesskabet, så er vi dømt ‘ude’. Så er vi sårbare og vanskeligere stillet, end de som er med i fællesskabet. Uden fællesskabet har vi intet!

“Men et fællesskab er også en udfordring. Og hvor går linien fra at være en del af fællesskabet og til rummeligheden til afstikkerne og forskellighederne”?

Er man med ‘hele vejen’, hvor ellers man ikke er en del af fællesskabet, eller er der plads og rum for outsidere? Det er som regel her, at kæden ryger af.

Et fællesskab bygger ofte på nogle uskrevne regler. En ‘usynlig’ etikette, om man vil. Holder man sig inden for rammerne, så er man accepteret i fællesskabet.

Men hvad sker der, hvis der nu ikke levnes plads til nye vinde i fællesskabet? Hvis pladsen er for trang til nye tanker og anderledes måder at være en del af fællesskabet på. Hvem bestemmer så, om man er ‘ude’ eller ‘inde’?

 

Måske det ‘nye’ fællesskab kan styrkes ved, at vi undlader at pakke begrebet ind i en bestemt kasse, som vi maler blå og kalder for fællesskabet. Vi bliver stadig mere individualister, og vi har forskellige måder at anskue tingene og livet på. Ser vi forskelighederne som en dynamo for fællesskabet, så har vi allerede styrket det.

 

Rigtig god fornøjelse med mitsvendborg.dk – MAGASIN



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Tåsinge rundt

2. juni 2013



Download TØSINGEN juni 2013


AF CHRISTIAN DAN JENSEN

Redaktør, TØSINGEN

 

Foråret og forsommeren er kommet til Tåsinge. Hele øen dufter af nyslået græs, frisk frodig skovbund og tang og tjære fra de 45 kilometer kystlinie øen rundt. Der er et mylder af aktiviteter, så det har været lidt af en opgave hvilke historier, vi har valgt at bringe.

Lad mig derfor her invitere på en tur rundt i hvad du kan læse om i denne årets 2.TØSINGEN.

 

Uanset om man er sejler eller ej, har alle, der bor ved Det Sydfynske Øhav, et forhold til vandet. Dette gælder i højeste grad også på Tåsinge. Derfor inviterer Vindeby Bådelaug, for første gang nogensinde, på en rundtur på molerne og svarer på spørgsmål fra interesserede i livet på broerne i Vindeby. Læs mere om det i artiklen: ’Kom og få den dejlige duft af saltvand’, som du finder på næste side.
Og der er mere af det maritime. På side 12 kan du læse om aktiviteterne i Troense Bådelaugs ungdomsafdeling, og om en ’gave’ som er opkaldt efter havnefogeden.
På side 24 kommer der flere saltvandshistorier, når vi fortæller om kapsejladsen ’Tåsinge rundt’ den 31.august.

Men det handler ikke kun om aktiviteterne på vandet denne gang. Vi har også været forbi Tåsinge Forenede Boldklubber, som nu ’kun’ mangler 25.000 kroner i at kunne få den længe ønskede ca. 8000 m2 store kunstgræsbane, som vil kunne gøre, at børn og unge året rundt uanset vejr og vind på en eller anden måde kan dyrke idræt og motion. Du kan hjælpe ved at købe en del af banen for 200 kr./kvadratmeter. Læs mere om hvordan på side 20.
Vidste du, at der har været syv, måske otte bagere på Tåsinge igennem tiderne? I dag er der kun een tilbage, og den ligger i Vindeby. Men hvor kom de allerførste brød oprindeligt fra?
Vi tar’ dig med et par tusinde år tilbage i tiden, og fortæller om brødets udvikling på side 8-9. Og så kommer vi også lige forbi Vindeby Bageri på side 10-11 – naturligvis.

 

Herudover er der nyt fra Tåsinge Informationscenter, gode råd om bla. tilskudsordninger til energiforbedringer i boligen på De grønne sider, og meget mere fra hele Tåsinge rundt.

 

God fornøjelse



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

FC Svendborg vandt vandt mod FC Sydvest

2. juni 2013

 

AF JØRGEN AUTZEN, Radio Diablo

 

FC Svendborg vandt søndag på hjemmebane over FC Sydvest med 2-1.

Kampens dobbelte målscorer, Jonas Hvilsom fra FC Svendborg, havde følgende kommentar efter kampen.
Hør interview med Jonas Hvilsom

 

Hør interviewet fra Radio Diablo/Radio Alfa Sydfyn – Bemærk! uredigeret udgave.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

10 år med Café Tryk

2. juni 2013

(Foto: fagfotografen.dk)

 

Café for unge med særlige behov fejrer 10 års fødselsdag

 

For 10 år siden fik Svendborg som en af de første byer i landet en café for unge med særlige behov – nemlig Café Tryk i Jernbanegade. Cafeen, som er en del af CSV Sydfyn, fejrer fødselsdagen med reception og fest på fredag den 7. juni.

CSV Sydfyn – Center for Specialundervisning for Unge og Voksne – oprettede cafeen for at skabe et trygt ungdomsmiljø, hvor centrets elever og tidligere elever kunne mødes og være sammen på egne præmisser.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php