Monthly Archives: august 2013

Fokus på børn og unge med kronisk sygdom

28. august 2013

Ekstra fokus på børn og unge med kronisk sygdom i Svendborg Kommune


Kun 3 ud af Danmarks 98 kommuner har modtaget satspuljemidler af Sundhedsstyrelsen til at sikre lighed i håndteringen af børn og unge med kronisk sygdom – og Svendborg Kommune af én af dem med en bevilling på 2,9 mio. kr. Den økonomiske støtte skal bruges til at iværksætte en ekstra indsats for børn og unge med kronisk sygdom i forlængelse Svendborg Kommunes tilbud for voksne med kronisk sygdom, ”Mit liv – tilbage til hverdagen”.


Vejledning og støtte til hele familien
Den nye indsats i Svendborg Kommune har ikke kun fokus på børnene og de unge men også deres familier. Indsatsen skal sikre, at familierne får passende vejledning og støtte til at kunne skabe de bedst mulige vilkår for deres barn og samtidig få hverdagen til at fungere.

 

– Det er meget positivt, at det nu er børnene og de unge med kronisk sygdom, der kommer et ekstra fokus på. Børn og unge med kronisk sygdom har et langt liv foran sig, hvor de skal leve med deres sygdom. Derfor er det også vigtig, at de kommer godt fra start, ved at der bliver skabt lige muligheder for den rette håndtering af sygdommen uanset familiens ressourcer, siger Masoum Moradi, formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i Svendborg Kommune.

Uafhængig af familiens socioøkonomiske forhold og ressourcer, skal det med indsatsen sikres, at alle børn og unge med kronisk sygdom opspores tidligt og tilbydes bedst mulig behandling, som samtidig understøtter barnets og familiens egne ressourcer. Dermed er indsatsen også med til at skabe større lighed i sundhed for kommunens borgere.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Kærlighed og udsolgte koncerter

27. august 2013

En glad Henning Harder efter en succesfuld 20 års fødselsdagsfest for Harmonien her i week-enden.
(Foto: mitsvendborg.dk)


Harmonien og Spillestedet Harder’s 20 års fødselsdag og tre dages kulturfest blev en kæmpe succes. Festen i Ribers gård gik over al forventning, med udsolgte koncerter og omkring 1000 gæster hen over hele weekenden.

 

– Vi er vildt glade for den store opbakning og alle de enormt skønne mennesker, som gjorde weekenden til en fantastisk fest – men mest af alt er jeg enormt stolt af alle de frivillige. som gav alt, hvad de havde i sig 3 dage i træk, for at skabe en fantastisk fest for Svendborg. Jeg vil også gerne fremhæve musikerne, som har involveret sig i festen og sørget for at skabe sjove konstellationer på scenen og vise fleksibilitet, når der skulle rykkes lidt rundt i dagens lange program – og så skal jeg huske, at sige tak til Svendborg Sparekasse, som valgte at støtte vores arrangement, fortæller daglig leder på spillestedet Harder’s og i Harmonien, Henning Harder

Mandag morgen var kassen ikke gjort helt op endnu, men Henning Harder kan godt love, at festen løber rundt og endda giver et lille overskud til senere arrangementer.


Harmonien får løfte om støtte til udvidelse
Under punktet ”officielle taler” lørdag eftermiddag, fik Formanden for udvalget for Kultur og Planlægning i Svendborg, Bruno Hansen ordet. Han havde gode nyheder med fra udvalget. Et flertal har nemlig besluttet at støtte udvidelsen af Harmonien, så man hurtigst muligt kan komme i gang med at etablere ungdomshus og kulturlokaler i det nedlagte trykkeri i købmandsgården.

Daglig leder Henning Harder er glad for den politiske melding og ser frem til samarbejdet.

 

Læs også:
Fed fødselsdagsfest på Toppen af Møllergade
Sgt.Peppers lonely HARDERS club band 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Fuldt hus på SIMAC

27. august 2013

Fuldt hus på SIMAC

 

Så er endnu et semester skudt i gang på SIMAC. 116 nye entusiastiske studerende er startet på en maritim uddannelse med store fremtidsmuligheder.
– At vi har optaget 116 nye studerende, betyder også, at vi har fuldt hus og ikke må optage flere studerende, da vi har nået vores loft på 188 studerende i år. Gangene summer af liv og glade ansigter. Og der er bestemt noget at smile af, når man er startet på en maritim uddannelse på SIMAC, udtaler studierektor Jan Askholm.

Læs også: SIMAC må afvise ansøgere

De maritime uddannelser bliver nemlig mere og mere attraktive, og de unge har for alvor fået øjnene op for de spændende arbejdsopgaver, internationale muligheder, den lave arbejdsløshed og den gode løn. Fordelene er til at tage og føle på.

 

På trods af at SIMAC fik tilført 33 ekstra pladser til dette semester, er alle pladser endnu engang optaget.

– Det bekræfter os kun i, at det vi gør, er det helt rigtige. Vi ser med forventning frem til finanslovsforhandlingerne og håber på endnu flere pladser i fremtiden, siger Jan Askholm.

Og det er netop, hvad uddannelsesminister Morten Østergaard (R) lægger op til i de kommende finanslovsforhandlinger. De maritime skoler fik tildelt 160 ekstra pladser før sommerferien, og det er denne ordning, der forhåbentligt gøres permanent.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

The Grill – Ny grillrestaurant i Svendborg

27. august 2013


Den 2. september indtager ”The Grill” Fyn og Jylland med 13 nye restauranter.

The Grill restauranterne er en del af Bowl’n’Fun kæden, som i mange år har tilbudt bowling og spisning i deres centre.

Samtlige 13 restauranter har nu fået et løft og blevet renoveret med bl.a. en stor åben grill, som står placeret midt i restauranten. Det gælder også The Grill i Bowl’n’Fun Svendborg, hvor gæsterne får mulighed for at se kokkene tilberede de mange forskellige slags kød over den åbne grill.
Grillsmagen er helt essentiel og passer godt til de mange retter, som ellers tilbydes på den store buffet. Helhedsoplevelsen fuldendes, når man ser den store salatbar, hvor den perfekte salat kan mixes blandt 50 varianter.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Fremtidsfabrikken gør det igen!

26. august 2013

(Skærmklip fra YouTube)

 

Se: Sydfyns Style – Part 2

 

Meningerne har været mange. Nogle har syntes at det har været helt fantastisk, andre har ment det var direkte pinligt og skadeligt for Sydfyns omdømme.
Nu gør de det igen – Fremtidsfabrikken kommer med Sydfyns Style – Part 2.

 

Den 10.april kom Sydfyn på Danmarks-kortet. Og det med Fremtidsfabrikkens lancering af Sydfyns Style filmen, hvor fire fynske borgmestre danser og synger om hvor herligt her er på Sydfyn. Sydfyn Style- videoen var egentlig blot en velkomstfilm til en event i Fremtidsfabrikkens Boost-uddannelsesforløb, men gik lynhurtigt viralt, og i løbet af et døgn havde den fået 130.000 visninger på YouTube.

 

Nu er Fremtidsfabrikken Sydfyn klar med en ny film Sydfyn Style 2 , der følger i fodsporet på Sydfyn Style med historien om, hvor skønt der er for kreative iværksættere, børnefamilier og alle andre på Sydfyn. Filmen er netop lanceret på konferencen Viral markedsføring Sydfyn Style og bruges efterfølgende i undervisningen i konferencens workshops.

 

Men hvilken effekt har disse ‘branding-film’ egentlig? Tiltrækker de rent faktisk kreative tilflyttere til Sydfyn? Kommer Svendborg og Sydfyn på alles læber i det ganske land, som et kreativt vækstområde? eller bliver vi i stedet fremstillet som nogle provensielle ‘bonderøve’ som laver dårligt producerede reklame-film?

Hvad siger kvinden bag det hele – projektleder på Fremtidsfabrikken Susanne Linnet Aagaard:

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Støvet folklore på Hansted

26. august 2013

 

Folk for Folk præsenterer:

J. TEX AND THE VOLUNTEERS
Tirsdag den 27.08 kl. 20 på Hansted

House on the Hill er titlen på J.Tex & the Volunteers seneste album, som udkom i 2012. Orkestret leverer støvet, svingende og autentisk folklore, der er solidt forankret i den amerikanske folkemusiktradition. De har bl.a. fokus på kompositioner af forsanger og musiker J.Tex – Jens Einer Sørensen, og instrumenteringen er udforskende og funderet i genkendelig lyd og et karakteristisk touchdance.

Jens Einer Sørensen: Guitar, banjo, violin, vokal
Ida Hvid: Kontrabas, vokal
Jason Lance Bedard: Trommer, percussion, vokal



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Farverig verdensmusik med jazzede undertoner

26. august 2013


Pierre Dørge & New Jungle Orchestra er klar på scenen i Giant Steps torsdag aften d. 29. august på Giant Steps’ faste spillested Arne B.
www.giantsteps.dk

 

New Jungle Orchestra sparker koncertsæsonen i gang i Giant Steps

 

Så har Giant Steps sat alle sejl til og åbner sæsonen med et brag af en koncert. Torsdag d. 29. august kl. 20 på Arne B præsenterer musikforeningen således et af de mest originale og sprudlende ensembler på den danske musikscene.

 

Guitaristen og komponisten Pierre Dørge dannede i 1980 New Jungle Orchestra, og holdet har siden turneret over det meste af kloden og spillet i mere end 50 lande – fra Birdland over Carnegie Hall til koncert for den japanske kejserfamilie på Akasaka Palace i Tokyo. Senest har NJO deltaget i Chicago Jazz Festival, turneret i Indien og rundt på spanske jazzklubber.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

FC Svendborg tabte mod Brabrand

25. august 2013

AF ERIK KIRK, Sportschef Radio Diablo

 

FC Svendborg  tabte 2.divisionskampen hjemme med 1-2 mod Brabrand.
Det var en skuffet anfører for Svendborg, Casper Kruse, som vi talte med efter kampen.

Hør interview med Casper Kruse

 

Hør interviewet fra Radio Diablo/Radio Alfa Sydfyn – Bemærk! uredigeret udgave.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Fed fødselsdagsfest på toppen af Møllergade

25. august 2013

(Foto: mitsvendborg.dk)

Se alle billederne

Læs også: Sgt. Peppers lonely HARDERS Club Band

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

De var alle kommet for at fejre Svendborgs kultur-højborgs 20 års fødselsdag. Gøgleren, musikentusiasten, familien med klapvognen, multikunstneren, turisten, den tilfældigt forbipasserende, børnene, ballon-Lone, kulturudvalgsformanden, de festgale og alle musikerne.

De eneste som havde valgt at holde sig helt væk fra denne flotte fødselsdags-kulturfest i Svendborg, var den øvrige sydfynske presse. Hmm..
Men mitsvendborg.dk var der – naturligvis.

Ovenpå en fredag med en fantastisk start på week-endens fødselsdagsfest, og samtidig også startskuddet til Danmarks Film- og Kulturdage, bød lørdagen på et overflødighedshorn af musikalske delikatesser fra et kæmpe ta´selv-bord. Og det hele blot for en flad tyver.
Musikken startede allerede ved middagstid, hvor Babybandet var linet op i gågaden foran Harmonien, og hurtigt fik forældre ned i skrædderstilling med ungerne hoppende og dansende til orkestrets humørfyldte baby-danse-motoriske rytmer.
Midt i det hele kom der unge fra Svendborg Gymnastikforening i en cirkel af vejrmøller gennem gaden. De var lige igang med at slå en verdensrekord i 16 kilometer vejrmøller – godt gået.

Læs mere



Kommentarer: 4 kommentarer

Dans mellem reolerne

25. august 2013

 

Traditionen tro arrangerer Svendborg bibliotek dans mellem reolerne under Svendborg Festdage, som i år er omdøbt til Danmarks Film- og kulturdage.

 

I år er det The Soundtrack Band, som giver den gas fredag d. 30. august kl. 20-22.

Når det nu festdagene foregår under Svend 13 spiller the Soundtrack Band selvfølgelig filmmusik. Der er gratis entre.

Det er lagt op til en fantastisk aften med spændende dansemusik fra 5 fantastiske årtier. Dvs. lige fra de store hits i 60´erne og til de nyere hits som du kender fra populære film. Kan du også huske hvilke fil musikken stammer fra? Undervejs bliver der en quiz med flotte præmier.

The Soundtrack Band består af de rutinerede lokale kræfter: Peter og Jonas  Hellerstedt, Bjørn Larsen og Daniel Kvist.

Der er lagt op til en festlig oplevelse med sjove drinks og god musik i filmmusikkens verden.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php