Monthly Archives: august 2013

7-9-13 – giftes, ja tak

4. august 2013


Sidste år var det datoen 12.12.2012, hvor mange danskere gerne vil sige ja til hinanden. Men også i år er der en særlig dato, som mange giftelystne har sat kryds ud for, som dagen hvor de skal sige til ja til at leve sammen med den mand eller kvinde, som de har kastet deres kærlighed på.

Datoen er den lørdag den 7. september 2013.  Eller med andre ord. 7-9-13.

I Svendborg Kommune har syv allerede udset sig den dag, som deres kærlighedsdag, hvor de skal vies på Svendborg Rådhus.

– Vores borgmester Curt Sørensen har sagt ja til at være giftefoged på denne specielle dag. Foreløbig har han fem vielser på rådhuset samt en udenfor rådhuset. Herudover har vi p.t. endnu et par, som skal vies den 7. september, fortæller Lotte Theilsø, vielseskontoret i Svendborg Kommune.

Skulle andre have lyst til at blive viet en dag, som kan huskes, er der stadigvæk plads til tre-fire par mere.

Herudover har vielseskontoret lavet en aftale med havnemester Hans Søby, Svendborg Havn.

Havnen har stillet ”Bølgen” til rådighed mellem kl.10-12. Så vil man giftes med udsigt til det våde element, er det også muligt. Der vil være plads til at seks par kan blive viet på Bølgen den 7.9.2013.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Nyt brændstof på musikmaskinen

3. august 2013

Orkestret Over Sundet, der gæster Giant Steps i løbet af efterårssæsonen, pryder forsiden på det nye koncertprogram.

Download Giant Steps – efterårsprogram 2013

 

Musikforeningen Giant Steps i Svendborg er klar med et  stort og farverigt koncertprogram  

 

Ovenpå et forår der bød på masser af store musikalske oplevelser har Giant Steps netop smidt sit efterårsprogram på gaden. Nyt stærkt brændstof er fyldt på musikmaskinen i Vestergade, så det bliver en sæson med fuld fart frem, lover arrangørerne.

Det er naturligvis fortsat jazz og verdensmusik i en herlig blanding af det velkendte og nye grænsesøgende, der er Giant Steps’ varemærke – og er man til det helt specielle og underfundige, kan den aktive musikforeningen også være med.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Et livligt kulturhus fylder 20 år

2. august 2013

Henning Harder var med fra begyndelsen. Nu er han daglig leder og fødselsdagsvært
(Foto:mitsvendborg.dk)

 

Harmonien skubber datoen og holder fødselsdag sammen med SVEND13

 

AF PER VINCENT

 

80 udøvende musikere, 12 øvelokaler, et af landets bedste spillesteder, en cafe, et mødelokale og et kontor.

Den 150 år gamle Ribers Købmandsgård med toppede brosten, smukke bindingsværksbygninger og masser af stokroser er stedet for rock´n roll, og det der ligner. Harmonien hedder stedet i daglig tale og hænger tæt sammen med spillestedet Harders.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Svendborg Friskole ansætter skoleleder og den første lærer

2. august 2013

Helle Wisbech skifter kunstskolen ud med en stilling som ny skoleleder på Svendborg Friskole
(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Helle Wisbech bliver ny leder af Svendborg Friskole

 

Svendborg Friskole har netop ansat sit første personale. Det er Helle Wisbech, nuværende leder af kunstbygningen SAK og tidligere ungdomsskoleinspektør i Langeland Kommune, der tiltræder som skoleleder, og Lasse Hougaard, initiativtager og leder af Egebjerg Musikskole, der tiltræder som den første lærer. 

 

– Både Helle og Lasse er meget alsidige og dygtige personer med stor erfaring i både undervisning, kreativt arbejde og kulturelt iværksætteri. Vi er utrolig glade for at kunne ansætte så kompetente personer til at starte Svendborg Friskole op, og vi glæder os til at se, hvad de kan gøre for friskolen, udtaler Bestyrelsesformand Celine Ferot

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Tre dages kulturfest på toppen af Møllergade

2. august 2013

 

Harmonien og Harder’s fejrer 20 års fødselsdag og præsenterer blandt andet: MOONJAM, lokale guitarhelte, garvet rock ‘n’ roll med Trio From Hell, DJs og overraskende konstellationer fra Harmoniens egne bands

 

Harmonien og Harders har været lejere i Møllergade i hele 20 år. Det vil vi fejre sammen med Svendborg. Derfor indbyder vi til 3 dage med masser af fabelagtig, festlig KULTUR i RIBERS GÅRD: Fredag den 23. august kl. 18 // lørdag den 24. august kl. 12 – 02 // søndag den 25. august kl. 15

Vi vil vise alsidigheden i den musik, som er blevet spillet på stedet gennem tiden både på scenerne og i øvelokalerne. Vi vil give en smagsprøve på i de mange kulturelle begivenheder, som man kan opleve i huset og på scenerne. Og så vil vi hylde alle de mange mange hundrede frivillige, som har lagt milliarder af timer i Møllergade gennem årene for at skabe Danmarks dejligste og bedste spillested og kulturinstitution, lyder det fra arrangementsgruppen på Harmonien.

Harmonien blander et program, som repræsenterer 20 år med kultur – det vil sige: etablerede bands og erfarne engangsforestillinger, lyrisk poetry, standup, uforudsigeligt teater, officielle taler, fire flotte scener, lækker mad og byens bedste barer, Djs og utrolig meget plads til overraskelser og uforudsete elementer!

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Grib Bolden

1. august 2013

(Foto: Jes Hansen)

Leder – mitsvendborg.dk – MAGASIN august

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
Redaktør, mitsvendborg.dk

 

Hele midtbyen blev igen omdannet til et madmekka af lækkerier, da Kulinarisk Fødevaremarked for 13. gang blev afholdt i Svendborg i slutningen af juni. Mere end 12.000 mennesker havde alene i den weekend, hvor fødevaremarkedet blev afholdt, taget turen til Svendborg. Hotellerne i byen meldte om alt udsolgt, og det var en glad Mikael Hansen fra Kulinarisk Sydfyn, som kunne byde fødevaremarkedet velkommen igen i 2014.
Man skulle mene, at det burde give anledning til, at forretningslivet i midtbyen udnytter denne enestående mulighed for at øge omsætningen ved at tænke utraditionelt og få tiltrukket nogle af alle disse mennesker, som nu alligevel er kommet til byen for at lade sig forføre af sine sanser.

 

”Grib ironien og sælg gulerodsbukser til halv pris og server en Svendborgdram til alle, der køber en blazer med sildebensmønster”.

 

Hvorfor er det ikke lige, at én af midtbyens mange restauranter og cafeer griber bolden og laver en biksemad til lejligheden på kartofler og løg fra Skiftekær Økologi på Tåsinge og kød fra Høkildegård, hvor køerne går på økologiske græsmarker i Syltemade Ådal? Ud med løbesedler på markedet med en invitation til alle de, som ikke kan holde på mundvandet oven på alle lækkerierne af smagsprøver, som man er blevet bombarderet med hele dagen.

Hvorfor er det ikke lige, at de gader og stræder med butikker i midtbyen, hvor der ikke er boder til fødevaremarkedet, omdannes til anderledes byrum, pyntet og dekoreret i vinduer og på gaden i et stort fælles fodslaw om denne fantastiske begivenhed?

 

Jeg er lige ved at tro, at var jeg gæst i Svendborg og kom ind i byen fra ’den anden side’ af, hvor fødevaremarkedet foregik, så ville jeg kunne gøre mine indkøb og køre hjem igen uden overhovedet at opdage, at der lige rundt om hjørnet var 7.000 mennesker, som boltrede sig i hele Sydfyns have af kulinariske oplevelser.

 

I slutningen af august pakkes hele Svendborg igen ind i fest og farver, når SVEND13 – Danmarks Film- og Kulturdage sætter Svendborg og Sydfyn på landkortet. Ambitionen med at slå Svend-prisuddelingsfesten sammen med Svendborg Festdage er at skabe et nyt nationalt – og på længere sigt internationalt – fyrtårn på Sydfyn forankret i områdets kulturliv, filmidentitet og folkelige opbakning. Og især det sidste har overordentlig stor betydning, når nye initiativer skal opstå og spire i vores by.

 

Det handler om at se mulighederne, lade kreativiteten få frit løb og naturligvis tænke i et større, også kommercielt perspektiv. Gæsterne kunne jo komme til Svendborg igen, fordi her er skørt og sjovt og anderledes at være – også når der ikke er store begivenheder i byen.



Kommentarer: 1 kommentar

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php