Monthly Archives: september 2013

Det gode liv har mange sider

25. september 2013

´Det gode liv`og Cittaslow i Svendborg er meget mere end glade græskar.
(Foto: mitsvendborg.dk)

Det gode liv har mange sider og i år vil den Internationale Cittaslowdag den 28. september vise, hvad det gode liv er i Svendborg. Flere af de Cittaslowcertificere virksomheder vil vise, hvad de kan byde på, når vi taler om ’det gode liv’.

Det hele starter kl. 10.00 på Lille Torv, hvor formand for Cittaslowforeningen Mikael Hansen certificerer nye medlemmer. De nye medlemmer er Kvickly City i Gerritsgade, Kirkens Korshær og Plejecenter Øst – som består af 9 plejecentre. Herefter vil koret Q-notes synge Cittaslowsangen og bidrage til underholdningen.
Bagefter vil der være aktiviteter fire steder i Svendborg by.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

RASMUS – program for oktober og november

25. september 2013

Se mere her



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Loppemarked i Egense

24. september 2013



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Dansk jazzkæmpe på stikkerne

24. september 2013

Den sprudlende og legesyge danske trommeslager Kresten Osgood er på banen sammen med sin nye kvintet torsdag aften d. 26. september i musikforeningen Giant Steps
www.giantsteps.dk

Trommeslageren Kresten Osgood slår fra sig i Giant Steps

 

I de sidste 15 år har Kresten Osgood været centralt placeret i dansk musikliv og boltret sig med de fleste af landets toneangivende jazzmusikere. Han er en gudbenådet livetrommeslager med et brændende hjerte for musikken, en voldsom appetit på nye ideer og et frygtløst drive, der i tidens løb har kastet ham ud i mange udfordrende, skæve og overraskende koncerter. Tænk blot på bandet Kresten Osgood Og Hvad er Klokken, der har gjort verden usikker og lidt sjovere at færdes i med deres sprællevende og ekstremt  opfindsomme multishows.

 

Nu har den musikalske blæksprutte kastet sig over et nyt projekt, som tager udgangspunkt i egne kompositioner og hans forhold til jazz. Også helt nye musikere er fundet – et ganske nøje udvalgt ungt firkløver bestående af klokkeklare talenter, der giver mesteren kamp til stregen, både hvad angår harmonisk overblik, instrumental excellence og improvisatorisk vildskab.

 

Torsdag d. 26. september kl. 20 kan Svendborg møde Kresten Osgood i Giant Steps på Arne B – en lille måned inden han skal ha’ overrakt Ken Gudmann-prisen 2013 på spillestedet Amager Bio i København. Med sig til Svendborg har han Jeppe Zeeberg: klaver, Erik Kimestad: trompet, Mads Egetoft: sax og Mads Petri: bas.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Enhedslisten svarer igen på budgetforliget

23. september 2013

Alternativ til kommunens budget fra Enhedslisten

 

Enhedslisten fremlægger eget budget uden nedskæringer, men i stedet med øgede afgifter.

 

Læs også: Budgetforlig indgået i Svendborg Byråd

 

Dækningsafgiften skal genindføres og grundskylden skal hæves. Sådan lyder det fra Enhedslisten i et modsvar til det netop indgåede budgetforlig for Svendborg Kommunes økonomi frem til 2017. Enhedslisten er fortørnede over at partierne bag budgetforliget i Svendborg fremstiller budgettet, som et fredeligt budget uden store besparelser. Partiets byrådsmedlem Jesper Kiel er nemlig af en helt anden opfattelse.

 

– Der lægges op til nedskæringer på 30 mio. kr i 2014 og i årene efter fortsætter det, så man i 2017 er oppe på at skære omkring 80 mio. kr. årligt.  Derfor er vi ikke med i budgettet, og har derfor lavet vores eget forslag, hvor vi sikrer de nødvendige indtægter til kommunen. Vi vil ikke lade de mange nedskæringer ramme børn og ældre, sådan som der lægges op til, udtaler Jesper Kiel.

 

Enhedslisten lægger op til at man genindfører dækningsafgiften og øger grundskylden en smule, men der lægges også op til at kommunen skal tænke nyt for at bedre økonomien.

 

– Vi vil bruge de mange i seniorjob, til at tage opgaver hjem til kommunen. Det er hul i hovedet at kommunen skal betale løn til næsten hundrede personer, samtidigt med at kommunen betaler andre for at få løse mange mindre serviceopgaver, rengøring og andet. Vi vil tilbyde alle kommunes institutioner at de kan få deres opgaver udført i kommunalt regi til den halve pris. Vi deler i porten og det vil gavne både de enkelte institutioner og kommunekassen, forklarer Jesper Kiel

 

Enhedslistens budgetforslag kan læses her

 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

SG Hallen skifter navn til Midtbyhallen

23. september 2013

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

SG Hallen bliver til Midtbyhallen

 

SG Hallen overgik pr. 1. august til Svendborg Kommune og blev i den forbindelse en del af Svendborg Idrætscenter; ved samme lejlighed blev hallen i folkemunde døbt til ’Midtbyhallen’. Så sammenholdt med den centrale placering i byen virkede det logisk og oplagt, da navnet skulle ændres. Og nu er det altså helt officielt!
Indslusningen i Svendborg Idrætscenter betyder at Midtbyhallen rent administrativt vil blive styret fra Svendborg Idrætscenter og at al booking af lokaler ligeledes vil foregå via Idrætscenteret.


Aktivitet i Midtbyhallen
Der vil stadig være en masse daglig foreningsaktivitet og private/større arrangementer i hallen – dog med visse ændringer. Midtbyhallen har udover Svendborg Skyttekreds fået to faste lejere mere; Bokseklubben Rollo, som har fået base i Midtbyhallens midterste del, mens Lars Christoffersen åbner et splinternyt fitness-center, SOLO Fitness, i den bagerste del af Midtbyhallen.

 

SG Hallen vs. SG Huset
Der har i overgangsfasen været stor forvirring omkring den gamle SG Hallen og det nye SG Huset, som netop står færdigbygget ved Svendborg Idrætscenter. Svendborg Gymnastik-forening, som før havde til huse i SG Hallen (nu Midtbyhallen), bor nu i SG Huset, hvor de så småt har fået indrettet sig i de fine lokaler. 

Information omkring foreningen og SG HUSET kan findes på hjemmesiden www.svendborg-gf.dk

 

Fremtiden
Foreninger, skoler, klubber, børnehaver og private lejere vil stadig benytte Midtbyhallen som tidligere, så der bliver hverken lukket ned for hallen eller aktivitets-niveauet. Der vil uden tvivl være nogle udfordrende opgaver, som skal løses men man er meget optimistiske og ser positivt på fremtiden. 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Tight danse-funk på Arne B

23. september 2013


Jet Z
Arne B – lørdag den 28.09. kl.23:00

 

De gav et brag af en koncert på Skarø Festival. De funk-rockede gården sønder og sammen til Harmoniens kæmpe 20 års fødselsdagsfest, og nu har du mulighed for at opleve Jet Z -maskinen, når de på lørdag den 28.september spiller på Arne B.

Og det bliver ikke nogen sidde-ned-og-vippe-med-tæerne koncert. Fem-mands orkestret er hverken unplugged, uden filter – som det hedder lokalt, eller på nogen måde skåret ind til benet. Det bliver tyk, tight funk ´n roll – ekspederet direkte i hofterne på publikum – fra første tone.

Inspirationen til Z listen er hentet fra kunstnere som: Tower of power, Ray Charles, Stevie Wonder, Hot Chokolate, Rolling Stones og David Bowie.

 

Christian Jensen – guitar og vokal
Nis Kaare Hansen – keyboards
Jens Rossen – percussions og saxofon
Ole Dorf – bas og vokal
Per Vincent – trommer



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lydens kraft

22. september 2013


Foredrag med komponist og musiker Niels Eje
Torsdag d. 26. september kl. 19-21.30 på Naturama

 

Kan musik bruges som medicin? Komponist og musiker Niels Eje fortæller om 12 års arbejde med udvikling af MusiCure, et internationalt anerkendt musikprojekt, der virker på krop og sjæl.
Hør den spændende fortælling om ideen der gik hen og blev en stor succes.

 

På opdagelse i musikken
Niels Eje indgik for 12 år siden et samarbejde med overlæge Lars Heslet fra Rigshospitalet. Formålet var at skabe musik, der kunne virke helbredende på sygehuspatienter. De er ofte angste for hvad der skal ske, der er mange apparater på stuen og et utal af lyde. Samarbejdet har ført til, at Niels Eje sammen med sin kone Inge Mulvad har udviklet MusiCure. En særlig musik, der er universel og som ikke tilhører nogen traditionel musikgenre. MusiCure er kendetegnet ved, at unikke optagelser af naturens lyde blandes med instrumentale soloer og ensemblespil. Musikken sender lytteren på en opdagelsesrejse i forskellige lag, hvor lydene skaber indre billeder.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Stor maritim simulatorkonference i Svendborg

22. september 2013

 

”Simulation i verdensklasse – gennem mennesker, teknologi og engagement” 

 

SIMAC – Svendborg International Maritime Academy og Maersk Training er i uge 39 medværter for den store, årlige, europæiske, maritime simulatorkonference afholdt af norske Kongsberg Maritime.

 

Både SIMAC og Maersk Training råder over nogle meget moderne simulatorfaciliteter, hvor det er muligt at få træning i de mest moderne maritime simulatorer – f.eks. boreplatformsimulator, drillingsimulator, kransimulator og sammenhængende bro- og maskinrumssimulator – der tilsammen udgør et helt skib og meget andet.

 

Temaet for dette års konference er ”Simulation i verdensklasse – gennem mennesker, teknologi og engagement”, og konferencen vil dermed lægge vægt på alle elementer, der spiller en vigtig rolle for at levere den bedste maritime simulatortræning.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Budgetforlig indgået i Svendborg Byråd

21. september 2013

Der er i dag indgået budgetforlig for de næste fire år i Svendborg
(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Med overskriften ’Investering i fremtiden’ blev der i dag indgået budgetforlig i Svendborg Byråd

 

Download Budgetforlig 2014-2017

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Venstre, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Tværsocialistisk Liste, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Bjarne Hansen og Erik Ri- sager har i dag indgået forlig om budgettet for 2014-2017.

 

Forligsparterne er enighed om, at den økonomiske politik skal fastholdes. Og det gode udgangspunkt skal bruges til at gennemføre langsigtede investeringer i fremtiden. Investeringer, der på længere sigt kan skabe grobund for yderligere bosætning og for etablering af nye arbejdspladser.

I overensstemmelse med tidligere forligsaftale fra 2011 er indtægter fra skat og grundskyld budgetlagt med uændret skatteprocent og grundskyldspromille.

 

Enhedslisten stod udenfor
Der ligger en besparelse på omkring 30 mio. kr i budgetforliget, og det vil Enhedslisten ikke være med til. De er derfor som de eneste ikke med i årets budgetforlig
– Man skærer ned på børn, ældre og velfærden generelt. Vi kunne ikke komme igennem med bare den mindste lettelse i nedskæringerne på trods af at der faktisk er plads til at bruge 20 mio. kr mere i budget 2014. Dermed er man med til at undergrave kommunernes økonomi, regeringen vil udnytte det mindre  forbrug til at skære i kommunernes økonomi. Det er nedskæringer som blandt andet vil ramme de børn, som mest har brug for hjælp. Men vi løb panden mod den mur som jeg kalder “det forenede byrådsparti”, som ikke ville give sig en tomme, udtaler Jesper Kiel, som sidder i byrådet for Enhedslisten.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php