
Køb den hos Arnold Busck Boghandel i Svendborg eller på:
www.dk-paratviden.dk
Om Bogen:
De korte omtaler i bogen præsenteres kronologisk. Der lægges ud med Vikingetiden i 800-1050, og sluttes af med Finanskrisens årsager her i 2013.
Nogle begivenheder eller personskildringer præsenteres i ultra kort form. Der er fx ikke meget at fortælle om Harald 2., ud over at han var søn af Svend Tveskæg og bror til Knud den Store. Men han er nævnt, fordi han er en del af kongerækken, og kongerækken repræsenterer immervæk kontinuiteten i vores fælles historie. Det samme gælder de regeringsledere, der har stået i spidsen for landets parlament siden Junigrundloven i 1849. Ikke alle har bidraget med lige meget til fælles bedste. Men det ville være en undladelsessynd ikke at medtage dem alle, da det ellers ville efterlade blinde pletter i den samlede præsentation.
Omvendt er nogle begivenheder eller personskildringer så komplekse, at det kræver lidt mere plads. Det er fx umuligt at forklare begivenhederne op til Junigrundloven i 1849 på nogle få linjer. Her skal der nødvendigvis ofres den fornødne plads, så teksten giver mening og perspektivet fastholdes. Det samme gælder fx det intense drama omkring Påskekrisen i 1920, hvor Christian 10. afskediger ministeriet Zahle. Eller Danmarks ja til EF i 1972 og den efterfølgende vejledende folkeafstemning om EF-pakken i 1986. For slet ikke at tale om Det Nationale Kompromis 1992, som stadig holder Danmark i et jerngreb i forhold til De fire forbehold.
Der er under alle omstændigheder nok at holde rede på.
Læs uddrag fra bogen
Kommentarer: Ingen kommentarer endnu
Seneste kommentarer