SEF direktør Anders Banke opfordrer alle der har tid, lyst og interesse i SEF, til at stille op til repræsentantskabet.
(Foto: mitsvendborg.dk)
Repræsentantskabet i Sydfyns Elforsyning består af i alt 45 repræsentanter, valgt for en fireårig periode. Som noget nyt vælges 15 repræsentanter ved et forbrugervalg, der afholdes den 26. februar-14. marts 2014. De resterende 30 repræsentanter udpeges af Svendborg Byråd.
Hidtil har alle 45 medlemmer været udpeget af Byrådet, men et sæt nye vedtægter for Sydfyns Elforsyning er netop trådt i kraft og betyder, at sammensætningen af SEF’s repræsentantskab ændres.
– Jeg ser frem til samarbejdet med det kommende repræsentantskab og vil gerne opfordre alle, der har tid, lyst og ikke mindst interesse i SEF, til at stille op, udtaler Anders Banke, der er administrerende direktør i SEF.
Af de 15 forbrugervalgte repræsentanter vælges i øvrigt én til bestyrelsen for Fonden Sydfyns Elforsyning og to til bestyrelsen for SEF Net A/S.
Kommentarer: Ingen kommentarer endnu
Seneste kommentarer