Download Giant Steps – efterårsprogram 2014
23 spændende navne står klar i kulissen
Så har Giant Steps smidt sit ny efterårsprogram på gaden, og der venter publikum noget af en musikalsk rejse, når musikere fra store dele af verden kommer på besøg.
Fra både Færøerne, Finland, Sverige, Tyskland, England, Frankrig, Schweiz, Italien, Rumænien, Ghana, Togo, Congo, Zimbabwe, Libanon, Palæstina, Israel, Syrien, Afghanistan, Japan, Cuba, USA og Danmark, kommer de for at sætte Svendborg på den anden ende.
Det er naturligvis fortsat jazz og verdensmusik i en herlig blanding af det velkendte og nye grænsesøgende, der er Giant Steps’ varemærke, og brænder man for helt specielle og underfundige oplevelser, fås de også i rigelige mængder.
Torsdag d. 28. august kl. 20 lige midt under Svendborgs Film- og Kulturdage åbner Danmarks nye store verdensmusikorkester Dunia sæsonen med et brag af en koncert – og det sker naturligvis på foreningens faste spillested Arne B. Dunia består af ni mesterlige musikere og ledes af saxofonisten Morten Carlsen kendt fra det ikoniske New Jungle Orchestra.
Koncertprogrammmet, der igen er støttet af Svendborg Kommune, Statens Kunstfond, en lang række lokale sponsorer og ca. 500 kontingentbetalende medlemmer, kan downloades her på mitsvendborg.dk eller afhentes på bl.a. Arne B og Svendborg Bibliotek eller læses på www.giantsteps.dk.
Kommentarer: Ingen kommentarer endnu
Seneste kommentarer