AF PER VINCENT
Grus, cement, kraner, støj og omveje.
Viljen til at indrette sig efter forholdene er stor på Thurø Skole. Skoleder Lars Hansen er stadig lidt imponeret over elevernes og lærernes måde at gribe tingene an på mens der bygges på skolen.
– Jeg synes, at det er rigtig flot, og mens alt det her arbejde står på, giver det os pludselig en anden mulighed, siger Lars Hansen.
Både Knasten og Hallen bliver brugt til undervisning, i det hele taget kommer elever og lærere mere ”ud af huset”.
– Vi er begyndt at bruge byen og naturen meget mere, det er en god sidegevinst midt i byggeprojektet, fortæller Lars Hansen og tilføjer, at alt går efter planen.
Kommentarer: Ingen kommentarer endnu
Seneste kommentarer