Monthly Archives: juni 2014

I det store hul på Torvet

20. juni 2014

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Prisen på hasselnødder kan vi kun gætte på, og vi kan ikke vide, om fiskesuppen nu også var rigtig god

 

AF PER VINCENT

 

Hen over det tidlige forår blev der løftet øjenbryn mere end én gang.

Efterhånden som arkæologerne fik gravet det store hul på Torvet dybere og dybere, steg spændingen mere og mere. Uventede ting dukkede frem af jorden.

 

Et gennembrud
- Vi var meget overraskede. Det viser sig, at hele byudviklingen er ældre, end vi troede. Der er mange meninger om, hvornår Torvet blev anlagt, de fleste bud går på sidst i 1400-tallet. Nu ved vi, at torvehandlen er mindst 300 år ældre.

Per Thomsen, arkæolog og afdelingsleder på Øhavsmuseet, er begejstret og med god grund.

De to udgravninger, først der hvor springvandet skal stå og bagefter midt på Torvet, har givet mange fund, som kan være med til at skrive historien om. Blandt andet hasselnødder.

De blev solgt på Torvet allerede i 1300-tallet, og fiskerester og krukker til fiskesuppe viser, at byens første fisketorv lå her i 1100-tallet. Det er et arkæologisk og historisk gennembrud, for netop placeringen af Svendborgs fisketorv har altid været lidt usikkert.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Sjælen bor på Sydfyn

19. juni 2014

 

AF HENNING MØLGÅRD

 

På en af mine morgenture faldt mit blik på ovenstående opløftende budskab, som et lokalt ejendomsmæglerfirma bruger som ‘payoff’ til at ‘brande’ deres identitet.

Ivrig efter at trænge dybere ind til sjælens kerne spurgte jeg en tilfældig forbipasserende, om hun kunne give et bud på, hvor sjælen på Sydfyn bor.

‘Sjælen’, sagde hun uden betænkningstid, ‘den bor i det enkelte menneske, og det gælder, uanset om vedkommende bor på Sydfyn eller på Nordpolen’.

Det kontante svar overraskede mig, også fordi den overordnede mening med ejendomsmæglernes budskab dermed totalt mistede sin betydning. Der er jo immervæk forskel på en iboende sydfynsk sjæl og en sjæl tilhørende det enkelte menneske. Så jeg fulgte op med et nyt spørgsmål:

‘Hvordan kan du med så stor sikkerhed sige eller vide, at sjælen bor i det enkelte menneske og ikke har et overordnet sæde på Sydfyn’?

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Vi er ikke som de andre

19. juni 2014

Rune Kruse og Lasse Bekker sidder godt på de gamle stole fra værftets kantine lige midt i byens nye spillested.
(Foto:mitsvendborg.dk)

 

En festival er ikke nok. Nu har de også åbnet et spillested

 

AF PER VINCENT

 

- Vi kunne for eksempel lave Store Bededag om til Store Bødedag. Så kan du komme og få din parkeringsbøde vekslet til en fadøl, siger Lasse Bekker med et stort grin.

Det går nok ikke i virkeligheden, men det er et eksempel på, at ”Kammerateriet” på Frederiksø er stedet for de skøre og skæve ideer.

 

Bartender Voldborg
Lasse Bekker og Rune Kruse er makkerparret bag Love In-festivalen på Skarø. I efteråret fik de lyst til også at have et musiksted på fastlandet, og det var kærlighed ved første blik gennem vinduerne, da de fandt lokalet på Frederiksø.

- Så blev det alligevel ikke helt på fastlandet, men det her sted er perfekt til det, vi gerne vil, fortæller Rune Kruse, og Lasse Bekker tilføjer, at de da er stolte af at være de første til at åbne et sted på øen.

- Det er et spillested, en helt uformel tapas-bar og alt muligt andet. Mindre virksomheder kan komme her og holde deres fredagsbar og apropos det, så tænker vi også på at hyre forskellige bartendere bare for en enkelt dag eller aften. Hvad siger du til at få serveret din favoritdrink af hr. meteorolog Voldborg for eksempel? Det kunne da være sjovt, synes de to idemænd.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

ANNONCE – Tillykke med eksamen

18. juni 2014

ANNONCE

www.guldsmed-lauridsen.dk



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Anders Breinholt bliver vært for SVEND14 prisuddeling

18. juni 2014

 

Anders Breinholt og The Antonelli Orchestra kaster glans over SVEND14 prisuddelingen

 

I år bliver det den populære TV-vært Anders Breinholt, som bliver vært ved årets prisuddelingen af SVEND14, og det bliver The Antonelli Orchestra, som skal male lydbilledet.

SVEND-prisen er en publikumspris, hvilket betyder, at det er folk, som stemmer om, hvem der skal løbe med SVEND-statuetten for årets bedste danske film, årets bedste skuespiller eller årets bedste skuespillerinde.

Derfor har det også været vigtigt for Anne Mette Juul, direktør ved SVEND Danmarks Film- og Kulturdage, at finde en vært og et band, som lige netop rammer den folkelige stemning, som både filmfesten og prisuddelingen bør afspejler.

Læs også: FilmFolkeFest: SVEND14 

 

Talentfuld vært og band i spidsen for SVEND14s prisuddeling
I år bliver det TV-vært Anders Breinholt, som kommer til at guide publikum igennem prisuddelingen, og det er The Antonelli Orchestra, kendt fra Vild med dans på TV2, som skal skabe de musikalske rammer til showet.

- Det er med stor glæde, at jeg kan præsentere Anders Breinholdt som vært ved SVEND14s prisuddeling og ved samme lejlighed afsløre, at det bliver The Antonelli Orchestras fantastiske musik, som kommer til at omkranse hele showet. Anders Breinholt er en utrolig dygtig vært, og jeg er overbevist om, at han vil tage rigtig godt hånd om publikum og filmprisvinderne og give dem en eminent oplevelse. Det samme gælder for The Antonelli Orchestra, som jeg jo altid leverer en pragtpræstation, siger direktør Anne Mette Juul.

Der vil blive afholdt prisuddeling på Centrumpladsen torsdag d. 28. august 2014, hvor publikumsprisen SVEND vil blive uddelt. 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

THURINEREN er på gaden

18. juni 2014

Download THURINEREN

 

Helt i hegnet – eller..

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
Redaktør THURINEREN

 

Turen til Thurø er smuk. Og det er uanset på hvilken årstid man kommer til øen.
Det flotte view som møder en, når man bevæger sig ned af Hestehavevej og rammer Brovejen. Den helt uimodståelige tur over dæmningen, hvor skvulp fra Storebælt og Svendborgsunds vande forenes i strømmen gennem Skårupøresund. Og afslutningen opad bakken på Thurø med alléen af alt det grønne og frodige på begge sider i smuk samhørighed med den flotte stensætning. Thurø er og bliver en perle i det sydfynske.

Og hvad sker der så, når Brovejen slutter, og Bergmannsvej og Eriksholmsvej leder os videre hver sin vej rundt på øen? Pludselig forstummer alt det smukke og æstetiske for et kort øjeblik og erstattes af et billede, som med et glimt i øjet leder tankerne tilbage til sommeren 1970 i Thy.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

FilmFolkeFest: SVEND14

17. juni 2014

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Noget andet, noget nyt, noget anderledes – og noget vi kender

 

AF PER VINCENT

 

Kendte og prisvindende filmskuespillere kommer til Svendborg til august. Igen.

SVEND14 – Danmarks Film- og Kulturdage, er på papiret og i computerne, i telefonerne og i mødelokalerne i de her dage, og det ser allerede godt ud. Publikumsprisen skal uddeles for 10. gang, byen kommer i festtøjet og nyder sommerdagene og de endnu lyse nætter.

 

Fest for alle
Centrumpladsen skal lægge fliser til festlighederne, prisuddelingerne, underholdningen og koncerterne. Torvet kan jo ikke bruges i år.

- SVEND14 er helt klart en offentlig folkefest, og alle er inviteret med. Det foregår over hele byen og kulminerer med Kulturnatten den 29. august, fortæller direktør Anne Mette Juul.

Hun har arbejdet siden det tidlige forår med planlægning og organisering, og der er en god grund til, at sekretariatet ligger, hvor det gør.

- Sidste år var kontoret på Fyns Amts Avis, og i år har vi valgt at være i lokalerne lige bag Turistkontoret. Og det kan mærkes, at vi er flyttet, for her kommer folk dumpende ind fra gaden, vi er i kontakt hele tiden, og det passer jo fint med, at det er en folkefest, vi sidder og arbejder med, understreger Anne Mette Juul.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Parkeringshus i Hulgade er nu en realitet

17. juni 2014

Her kommer Svendborg midtbys nye parkeringshus til at ligge.
(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Med en underskrift fra Jørgen Riber og borgmester Lars Erik Hornemann er planerne om et parkeringshus i Hulgade 6 i Svendborg kommet et skridt nærmere.

 

Det er Jørgen Riber, der ejer bygningen i Hulgade, som Svendborg Kommune har lejet i et uopsigeligt lejemål på foreløbig 15 år fra 1. august 2014. På nuværende tidspunkt er der plads til 44 parkeringspladser i selve bygningen, men der er mulighed for at videreudvikle området, således at der kan bygges yderligere omkring 90 parkeringspladser, hvis der bliver behov.

Både borgmester Lars Erik Hornemann (V) og viceborgmester Henrik Nielsen (K), der også er formand for Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget, glæder sig over, at planerne om at indrette parkeringshus i Hulgade nu kan realiseres.

Læs mere



Kommentarer: 2 kommentarer

Heavy metal i kirketårnet

17. juni 2014

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Klokkespillet kommer på overarbejde til juli

 

AF PER VINCENT

 

Der er de fejrende, de vemodige, de kaldende, de alarmerende kirkeklokker. De spinkle og sprøde og de dybe og rungende. Vi har lyttet til dem i mange hundrede år, fra bykirker og landkirker. I Svendborg har vi en bonus: et klokkespil.

 

Klokker på hjul
De 36 klokker øverst i tårnet på Vor Frue Kirke lyder så godt, at der kommer musikere fra Canada, USA, Frankrig, Polen og Holland og spiller på dem. To gange om dagen, hver dag i godt en uge.

De sidste ti dage i juli er der international klokkespilsfestival, og det bliver ikke udelukkende lyden fra Vor Frue Kirkes tårn, vi kan glæde os til.

En lastbil kører rundt med et transportabelt klokkespil, så der kan være koncerter forskellige steder. I USA og Japan er det almindeligt med klokkekoncerter i parkerne og på de store pladser, så til sommer bliver det gjort i Svendborg og omegn.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Gratis festival til folket

16. juni 2014

(Foto: Pernille Bratholdy)

 

Et godt initiativ. Et godt team af frivillige og masser af god musik.

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Fire dages udendørs gratis musikfestival lige midt i hjertet af Svendborg midtby. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men ikke desto mindre er det, hvad svendborgenserne kan opleve fra den 30. juli til og med den 2. august, når Baagøes Gaard i Vestergade 2 byder velkommen til Hansted LIVE 2014.

Party-plan
Ideen og initiativet er så lokalt forankret, som det næsten kan blive. Restauratør og medindehaver af værtshuset Hansted, Lars Skovmand Aagaard, var betaget af den måde, som byen tidligere kunne stå sammen om at lave festdage.

- Forrige år var jo sidste gang, at vi havde Svendborg Festdage i sin ‘gamle’ form. Her var der en stemning af lokalt engagement og fællesskabsfølelse, som jeg synes er vigtig at værne om, fortæller Lars Skovmand Aagaard.
Og der skulle ikke gå lang tid, førend Lars og Hansted-kompagnonen Nikolai Villebro satte sig sammen og udtænkte en party-plan.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php