Monthly Archives: september 2014

Halloween på Naturama

14. september 2014

www.naturama.dk


Efteråret er over os. Det rusker og blæser i træerne, sorte grene med form som lange fingre prikker på din rude og mørket kommer snigende hurtigere end du aner. På Naturama byder vi uhyggen velkommen og inviterer dig med til vores Halloween rundvisning. Lyset slukkes i edderkoppeudstillingen. I mørket kravler insekter rundt mellem os, mens vi fortæller grufulde historier, der får hårene i din nakke til at rejse sig. Tør du gå igennem edderkoppens mørke hule, når vi sætter fokus på frygt. Måske finder du ud af, hvad der sker i din krop, når du bliver bange og hvorfor du overhovedet bliver bange.. For bange skal du nok blive!!

Kl. 11. Gyser fortællinger med insekter i lillesal.

Kl. 12. Uhyggelige fortællinger i edderkoppeudstillingen, hvor vi fortæller om hvorfor vi bliver bange.

Kl. 14. Gyser fortællinger med insekter i lillesal og spis et monster.

Kl. 15. Videnskabsteater: Sort sol

Læs mere på www.naturama.dk



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

‘Ind i Musikken, Frank Zappa”

14. september 2014

 

Musikjournalisten Per Wium kommer til Svendborg igen. Sidste år fortalte han om The Beatles på et velbesøgt Svendborg Teater, og den 10. oktober kl. 19:00 gæster han ”Maskinen” på Dronningholmsvej 74 A. Denne gang fortæller Per om Frank Zappa, som Per Wium har fulgt siden 1970. 

Per Wium vil tage os med på en musikalsk rejse fra Zappa´s ”Mothers of invention” i midt-60´erne og frem til de sidste udgivelser før hans alt for tidlige død i 1993.

”Frank Zappa var det hele og kunne det hele. Pop, rock, jazz, avantgarde, moderne klassisk musik etc. Han beherskede det enkle og det dybt komplicerede, samt evnen til at skabe collage-musik med mange elementer. Desuden var han 20 skridt foran alle andre, når det gjaldt indspilningsteknik. Hans evner udi at kombinere live og studie-optagelser er aldrig blevet overgået”. 

Per Wium er kendt for sin levende fortællestilling rundt omkring i Danmark, når han i kulturhuse, foreninger og på biblioteker holder sine foredrag og fører os ind i musikken. Denne gang handler det altså om Frank Zappa. Der er kun plads til 80 mennesker på ”Maskinen” så der bliver nærkontakt mellem Per Wium og publikum. Spændende.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Strandhåndbold er populært

13. september 2014


 

Der er fremgang i strandhåndbold

 

AF VAGN HANSEN

 

Selvom det gennem årene er tyndet ud i håndboldaktiviteterne, så sker der en udvikling i strandhåndbold. Tåsinge Håndbold har deltaget i Beach Handball – også kaldet strandhåndbold i Assens og Nyborg.

Dorthe Klingenberg, som er bestyrelsesmedlem i Tåsinge Håndboldklub, oplyser, at strandhåndbold udvikler sig mere og mere og sidste år sendte Tåsinge Håndboldklub blot et enkelt U18 hold til beach stævne, mens der i år har været 5 hold af sted. Stævnerne har været afviklet i Nyborg og Assens, hvor der er spillet på henholdsvis 18 og 10 baner, og der er i alt afviklet 784 kampe, hvori Tåsinge Håndboldklub har deltaget i 21 kampe. Ungdomsspillerne udtaler, at det var megasjovt og hyggeligt – fedt at prøve noget anderledes håndbold.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Det var sjovere i de gode gamle dage

13. september 2014


 

Udviklingen i det frivillige arbejde gennem årene


AF VAGN HANSEN


Formand for Tåsinge Håndboldklub, Poul Erik Andersen, mindes med et smil de gode gamle dage, hvor 1. holdet spillede i Fynserien og var tæt på oprykning til Danmarkserien. Dengang havde klubben 230 medlemmer og alle hjemmekampe blev spillet om søndagen, hvor en typisk håndboldsøndag varede fra kl. 9.00 til 20.00. Der var mange tilskuere i hallen og der var liv og god stemning gennem hele dagen og hallen var ”ved at vælte”, når herrerne på 1. holdet betrådte gulvet og underholdt en times tid. Det var dengang, at klubben havde to herre-  og to damehold og en masse ungdomshold.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Skærpede toner på Trollemose Plejecenter

11. september 2014

 

Instrumenter i det fri skal hjælpe som forebyggelse af ensomhed blandt ældre.

 

Der var indvielse for fuld musik, da beboerne på Trollemose Plejecenter torsdag den 28. august tog deres nye udendørs musikinstrumenter i brug.
En flok glade børn fra Poppellunden Børnehave og nærliggende dagplejere var med til at sætte takt og tone på begivenheden.

- Det var en dejlig dag, fortæller Sonja Find, der bor på Trollemose og som nu er nabo til de flotte instrumenter. Hun er tidligere dagplejemor og glæder sig over besøget af de meget unge musikanter.

- Der sker altid noget magisk når børn og ældre er samme, siger sektionsleder på Trollemose, Agnete Bille, og håber at havens nye trommer og xylofoner fremover kan trække spillelystne børn til fra området ved Gammel Skårupvej i Svendborg.

- De bliver brugt kan jeg se og der er noget skulptur over dem, fortæller en tilfreds Mogens Hansen fra brugerpårørenderådet på Trollemose om instrumenterne.

Instrumenterne er finansieret med hjælp fra foreningen Trollevenner, der med succes har søgt midler i Svendborg Kommunes pulje til forebyggelse af ensomhed blandt ældre.
Allerede fra første fløjt er de melodiske monumenter et hit, der tydeligt er kimen til både nærvær og samvær ved Trollemose Plejecenter.

 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

SART danseteater modtager donation fra Fonden for Fynske Bank

10. september 2014

 

En donation fra Fonden for Fynske Bank er en anerkendelse af SART danseteater som sydfynsk kulturambassadør.

 

SART danseteater er glade for at kunne meddele, at de har modtaget en donation fra Fonden for Fynske Bank lydende på 145.000 kroner.

SART danseteater er det første professionelle producerende danseteater på Sydfyn. Teatrets kunstneriske vision er at skabe danseforestillinger med en blanding af rå danseglæde, naivitet og nærvær. At skabe nærkontakt med publikum. Og at gå tæt på det moderne menneske med sanselighed, mad og dans.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Hop op på hesten og se dig omkring

10. september 2014


(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Tre tøsinger laver et frivilligt turismefremstød – også for hestens skyld

 

AF PER VINCENT

 

Tåsinge tager sig godt ud set fra en hesteryg.
Det synes Lars Wind i Strammelse, så han og hans to bekendte, Gunvor og Maria, inviterer alle og enhver der har en hest, med på tur rundt på øen.

 

Din egen hest
- Vi fik ideen en dag, vi var ude at ride. Hvorfor ikke lave et åbent arrangement så vi kan få flere med på turene? Det er en rigtig god oplevelse at ride rundt i det tøsingske landskab, det er en fin måde at opleve øen på. Og så er det sundt, siger Lars Wind.

Man kan ikke bare møde op og låne eller leje en hest. Man skal have sin egen med, og det er der to gode grunde til:

- Ingen af os driver hesteudlejning, og så ligger der en opfordring i det til at bruge din egen hest så meget som muligt. Det holder både dig selv og hesten i form, forklarer Lars Wind.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Så er der efterårsfest i Tåsingehallen

9. september 2014


Peter og de andre kopier spiller til efterårsfesten i Tåsingehallen

 

Kom og gi` den gas med ”Kim Larsen og Gasolin´musik”

AF VAGN HANSEN

 

Sportens Venner Taasinge inviterer til stor efterårsfest i Taasingehallen lørdag den 20. september fra kl. 18.00 til 01.00. Og der er lagt op til en fest med masser af musik.
Hovedorkestret er Peter og de andre kopier, som er et landskendt kopiband der spiller Kim Larsen og Gasolin´musik. Orkestret spiller tre gange i løbet af aftenen.
I mellem sættene fra Peter og de andre kopier spiller det lokale band  ”Burning down the house”. Orkestret har blandt andet forsangeren Morten Møller med, og hvis nogen skulle være i tvivl om hvem han er, så er han også kendt fra bandet ”Acting Like Alex”. Morten Møller spiller guitar og synger under middagen.

Der er sammensat en menu bestående af røget laks, oksefilet og chokoladekage med is. Prisen for festen incl. mad og musik er 300 kr. Drikkevarer skal købes i hallen.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Dans for alle sanser!

8. september 2014

(Foto: Rico Feldfoss)

 

SART danseteater inviterer publikum med på en sanselig opdagelsesrejse i forestillingen SPIS BRØD TIL.
Premiere d. 9. september 2014 på BaggårdTeatret i Svendborg.

 

Et nyt samarbejde mellem gourmetkok Jeff Scott Foster og SART danseteater garanterer for, at alle sanser vækkes hos publikum. Danseforestillingen SPIS BRØD TIL tager i bogstaveligste forstand publikum med på en vandring gennem teatret. På tre scener med meget forskellige udtryk er der dans for øjet, livemusik for øret, og der bydes også på smagsprøver til ganen – dog uden et eneste stykke brød.

SPIS BRØD TIL handler om nydelse, men også om at være for rå til at blive spist. Om mennesker, der kan være lidt for naturlige og næsten ”uspiselige” for andre. En forestilling om mad som et billede på os selv og på vores fællesskab.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

FC Svendborg tabte på hjemmebane mod Kolding IF

7. september 2014

 

AF JØRGEN AUTZEN, Radio Diablo

 

Hjemme på Høje Bøge Stadion tabte FC Svendborg i dag med 0-3 (0-2) til Kolding IF.
Hjemmeholdets Jonas Hvilsom havde denne kommentar efter kampen.

Hør interview med Jonas Hvilsom

 

Hør interviewet fra Radio Diablo/Radio Alfa Sydfyn – Bemærk! uredigeret udgave.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer



Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Persondatabeskyttelse! - Få styr på det inden 25.maj
Kontakt: Tove Dahlmann
Certificeret i persondata- sikkerhed
T. 40 25 46 26 

Møllergade 7 - 5700 Svendborg
Tlf: 62 21 06 83


Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php