Monthly Archives: oktober 2014

Svendborg læser – dagens læsecitat 6

14. oktober 2014

www.litteratursiden.dk
DAGENS LÆSECITAT:

Forskere mener nu, at en god bog, gør os til bedre mennesker.
(Ukendt)



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Toldbodhus Skole ser mennesket først

14. oktober 2014

(Fra venstre) Asmus Braas Møllebæk, Kathrine Hedegaard Jensen og Shanna Rask Jørgensen er kursister på Toldbodhus Skole.
(Foto: mitsvendborg.dk)

 

AOF’s tilbud for psykisk sårbare hedder Toldbodhus Skole, hvor forståelse og accept er væsentligt for at få kursisterne videre

 

AF JENS SCHNABEL

 

– Her er et rigtigt godt samvær. De forlanger ikke mere, end du kan overskue, men giver det kærlige skub til, at man får lavet noget. Man bliver set på, som det menneske man er. Man føler sig ikke syg eller anderledes her, siger 22-årige Kathrine Hedegaard Jensen, kursist på Toldbodhus Skole, AOF’s tilbud for psykisk sårbare i Svendborg.

– Der er meget tabu omkring psykisk sygdom. Man er stemplet som et forkert menneske. Men her er plads til alle, tilføjer Shanna Rask Jørgensen, en anden kursist.

Der er en afslappet stemning på Toldbodhus Skole, og de to kursister fremhæver det som væsentligt, at de er på lige fod med lærerne og taler sammen som almindelige mennesker, mens sygdommen ofte kommer først uden for skolen.

Den personlige accept og forståelse skyldes, at lærerne ikke ser kursisterne som patienter, forklarer Birgit Frost, leder af Toldbodhus Skole.

– Vi tænker ikke i diagnoser, når vi er sammen. Det er vigtigt at sætte mennesket foran.

Hun vurderer, at de fleste kursister har været udsat for mobning, lider af social angst og har dårlige erfaringer fra folkeskolen.
At lave smykker, mad eller andre fag er dermed i nogen grad et middel til at lære kursisterne at samarbejde og fokusere på en opgave.
Kursisterne henvises typisk af kommunen, hvilket kræver jævnlig kontakt. Men lærerne laver alle beskrivelser med kursisterne og ser det som en fordel, at de ikke kan ramme folk på kontanthjælpen, da det ville skade tilliden. Hver kursist laver en uddannelsesplan og har hver deres vejleder.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Det bliver STORT

13. oktober 2014

Sådan kunne det komme til at se ud
(mitsvendborg.dk – fotomontage)

 

Lige nu kan det sådan set være lige meget, om det er kunst eller ej. Pointen er, at det bliver fantastisk, og Svendborg bliver kendt for endnu et godt trut i kulturbasunen.

 

AF PER VINCENT

 

Alle dem, der kommer sejlende ind i havnen, og dem, der sejler forbi, har sikkert et par bemærkninger om den enorme, blå flydedok. Alle dem, der går tur på Skansen, og dem på campingpladsen har sikkert også talt om den, for den fylder godt i byens skyline.

Nu ved vi, hvad der skal ske med den.

Et af landets største malerier skal udføres af folk, der laver graffiti og den slags til hverdag, og de har aldrig prøvet sådan noget her før. Men det er der vel ikke så mange, der har, når man tænker på projektets størrelse. 125 meter lang og næsten 10 meter høj, og malingen bliver ikke sprayet på, det kommer til at foregå med ruller. Respekt.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Kulinariske børneoplevelser i højsædet

13. oktober 2014

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Svendborg har sat sig på landkortet som et sted, hvor den kulinariske udvikling tonser derudaf. Der udvikles, eksperimenteres, og ikke mindst børnene er en vigtig brik i den udvikling.

AF SUSANNE RIBER

 

Kulinarisk marked, børnerestaurant, madskole, madmarked, økologisk marked osv. Det er da helt fantastisk, som det kulinariske har udviklet sig til en hel tour de force ud i at være mest fantasifuld på dette område. Sommeren over har Svendborg været et rent madeventyr, og de mange arrangementer ser en stor opgave i at inddrage børnene.

På Kulinarisk Fødevaremarked i juni er en hel gade afsat til børnetelte. Her smages, røres og duftes. Fisk undersøges, der grilles, og der smages på det hele – næsten. Skolerne har også indset, at madlavning ikke er noget, man lærer to timer om ugen i et nedslidt skolekøkken. Børnene skal ud i naturen, selv fange maden, lave mad over bål og smage på mærkelig ting som snegle og krabber. På efterårets økologiske marked er børnerestauranten ved at være en tradition. Børn laver mad under kyndig vejledning, og det er ikke spaghetti med ketchup, men lækkerier som blandt andet fiskesouffle, blåmuslinger og blommetrifli. Hvert efterår er der æbleræs på havnen og i flere forsamlingshuse i kommunen. Børn plukker æbler, rasper æblerne for derefter at presse det til skøn æblemost. Fire fantastiske eksempler på, at der satses på børn, når vi vil flytte madgrænser.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

”Mand døer – ei døer Mands Dåd”

13. oktober 2014

(Foto:mitsvendborg.dk)

 

29 ens grave med hvert et Dannebrog og altid blomstersmykkede.
Her ligger unge mænd på række, de blev dræbt af preussernes kugler og granater, da den danske hær blev rendt overende og ikke havde en chance.

Læs også: Svendborg – krigens bagland

 

AF PER VINCENT

Fru Lind var en af de mange kvinder, der hjalp til med at pleje soldaterne på lazaretterne, og hun var forarget over den dårlige behandling og dårlige mad, man gav de sårede. Hun var særligt oprørt over, at de døde blev begravet i simple fyrretræskister uden for kirkegårdsdiget.

Om aftenen sad hun derhjemme og syede små dannebrogsflag, som hun satte ved gravene. I en del år var det faktisk god tone blandt byens kvinder at passe de små gravsteder.

Tre år efter krigen rejste byen en mindeobelisk, og hvert år på Kristi Himmelfartsdag er der optog fra Torvet til Krigergravene på Assistens Kirkegård.

Fru Linds små dannebrogsflag er der endnu, ikke de samme naturligvis, men traditionen er ført videre. De bliver skiftet i forbindelse med optoget.

Alle gravene er altid pyntet med blomster, det er bårebuketter, som ikke skal bruges mere. 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Svendborg læser – dagens læsecitat 5

13. oktober 2014

www.litteratursiden.dk

 
DAGENS LÆSECITAT:

”Biblioteket er det sted, hvor alle har lige adgang, og hvor børn kan få ro. Der er ingen tæsk, men nogen, der tager hånd om én”,
(Knud Romer, forfatter)



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Svendborg – krigens bagland

13. oktober 2014

Der lugtede af blod og dødsangst på lazarettet, de sårede soldater i sengene kunne høre, når en af deres kammerater fik amputeret et ben eller en arm, og de kunne se, når ligbærerne transporterede endnu en soldat til kirkegården.
(Foto: Per Arnesen – Miso Film)

 

Midt i næstekærligheden og nationalfølelsen var der også brug for almindeligt, praktisk arbejde. Hæren var trængt, og byens borgere hjalp til, hvor de kunne.  

 

AF PER VINCENT

 

Der faldt en fin og mild støvregn, mens de fire hestekærrer bevægede sig op ad Brogade. Tre af dem skulle om til Borgerskolen, og den sidste skulle hele vejen op til St. Fransisco.

Alle på gaden viste deres respekt for de sårede soldater, der lå og sad tæt sammen på vognene. Nogle af dem havde tæpper, og mange af dem jamrede sig. De kom fra krigen på Sundeved, nu skulle de tilbringe den næste tid på lazaret i Svendborg. En del af dem skulle dø her.

Læs også: Det er prisvindende film og serier, vi taler om 

 

Hvidt linned til bandager
Lige i begyndelsen af 1864, på en råkold onsdag den 13. januar, var der et møde på Wandalls Hotel, og der må have været en helt særlig stemning.

Svendborgs forstærkningsmandskab var blevet indkaldt, de samledes på hotellet, og mange af byens folk var kommet for at sige farvel.
Borgerne var velorienterede om, hvad der foregik, de kunne læse grundige artikler og rapporter, også udenlandske, i Svendborg Amtstidende, og krigsstoffet fyldte en tredjedel af spaltepladsen.
I det hele taget var byen meget aktiv under krigen. En damekomite sørgede for, at der blev produceret halstørklæder, sokker, muffedisser og andre ting til soldaterne. Senere i krigen blev komiteen bedt om at skaffe hvidt linned og skære det op til bandager.
Pengeindsamlinger af alle slags var populære. Fastelavnsoptog lavet af byens lærlinge og arbejderne på L. Lange, koncerter og et marked i Christiansminde. Soldaterne ved fronten fik alt overskuddet.
Samtidig blev der skaffet husly til hele kompagnier på gennemrejse.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Farvel til bil – goddag til el-cykel

12. oktober 2014

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Der er blevet taget flot imod Svendborg Kommunes projekt om at låne el-cykler

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

I Svendborg Kommune har man i et halvt år lejet 30 el-cykler hos firmaet Grøn Sol, som byens borgere og kommunens medarbejdere har kunnet låne.
– Det har været en stor succes, som jeg glæder mig over, siger Charlotte Vesterlund McAinsh, som er klima- og energikoordinator i Svendborg Kommune.

De første tre måneder kunne kommunens medarbejdere låne dem. I samme periode holdt man en cyklekonkurrence, hvor alle blev opfordret til at tage cyklen i stedet for bilen. I de sidste tre måneder har cyklerne været udlånt til Svendborgs borgere.
Mere end 200 har prøvet cyklerne og langt de fleste med stor succes. En af de medarbejdere, som lånte en el-cykel, er Vivi Kiel. Og hun er begejstret.

– Før kørte jeg i bil de syv kilometer, som jeg har til mit arbejde. Nu har jeg købt en el-cykel og cykler hver dag. Jeg nyder motionen samt at få lidt hjælp op ad bakkerne, siger hun.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Svendborg læser – dagens læsecitat 4

12. oktober 2014

www.litteratursiden.dk

 
DAGENS LÆSECITAT:

”Jeg gør mig ikke så mange tanker om paradis. Det eneste, jeg håber, er, at der er et bibliotek, for det kan jeg ikke undvære.” 
(Johannes Møllehave)



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Det er prisvindende film og serier, vi taler om

12. oktober 2014

(Foto: Per Arnesen – Miso Film)

 

FilmFyn er et rigtig godt eksempel på, hvad der kan ske, når kulturliv også bliver erhvervsliv

 

AF PER VINCENT

 

Hvis ikke Ole Bornedal og holdet bag ”1864” havde haft muligheden for at filme på Sydfyn, havde de sandsynligvis lavet det hele i Tjekkiet.
Men Sydfyn har alt det landskab og de locations, der skal bruges, og lidt over en fjerdedel af DRs serie er optaget her. Det kan man tydeligt se, og det betyder meget for produktet. De steder, hvor optagelserne laves, er i høj grad med til at lægge filmens stemning og tone.

Men selvfølgelig er den sydfynske idyl og de kønne landskaber ikke nok i sig selv, der kræves meget mere end det. FilmFyn hedder den organisation, der sørger for, at tingene sker, og på relativt kort tid har den lavet dansk filmhistorie.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php